Måske kender du det nordamerikanske reality-tvshow "Survivor". Hvis jeg fortæller, at det er den nordamerikanske udgave af Robinson, ved du sikkert, hvad jeg taler om.
Tv-showet er i gang med en ny runde, som foregår i Guatemala. Regering og turistindustri har ligget på knæ for tv-holdet og deltagerne i programmet, som har fået lov at boltre sig
og bo (sic!) i ellers beskyttede junglearealer
og i de bevarede mayatempelbyer ved Yaxha i Peten.
Programmet har været omgivet med fantastisk meget medie-forskræp, det der på amerikansk slet og ret hedder
hype. Nu ligger "guatemala adoption" ikke længere i toppen i Overtures statistikker over de mest søgte ord på internettets søgemaskiner. Til gengæld har "guatemala survivor" lagt sig i top tre for søgninger om Guatemala i de seneste måneder.
På Blog de mi Guatemala kan man se et lille
reklamespot for udsendelsen, som fortæller om, hvordan deltagerne i konkurrencen denne gang bliver "forced to embrace the ancient Maya lifestyle".
Og her på billedet fra tv-serien kan man se, hvad det er CBS mener. Deltagerne hopper rundt med fuld krigsmaling og nogle temmelig selvlysende plasticfjer(?), der tilsyneladende er købt i BR (eller Wal-Mart).
Survivor spiller på alle de eksotiske maya-strenge og fortælller om de gådefulde, men blodtørstige mayaer, der godt kunne lide at ofre mennesker. Selvfølgelig! Hvad havde vi regnet med, da myndighederne gav tv-folkene fra CBS adgang til de fredede ruiner? Og det ligger sikkert myndighederne fjernt at klage over, at mayakulturen her gøres til et eksotisk lille stykke popkultur, som kan pakkes ned og konsumeres af den moderne forbruger, for det gør det guatemalanske offentlige turistkontor jo netop selv, så ofte det kan komme af sted med det.
I realityshowet spiller deltagerne det hellige gamle spil, som i dag på spansk bare kaldes
el juego de la pelota, "boldspillet". De gamle mayaer var vilde med en sport, der gik ud på at skyde en bold af massivt gummi gennem en ring på boldbanens væg. (Spanierne, der ikke kendte til gummi, mente til gengæld, at bolden måtte være forhekset, for de havde aldrig før set en kugle hoppe af sig selv). I de store tempelbyer kan man i dag stadig bese hundredevis af disse boldbaner bygget i sten.
Forskerne mener, at taberne - eller måske vinderne? - blev ofret til guderne, når kampen var afgjort, og det får Survivor selvfølgelig maksimal spændingseffekt ud af i programmet. Det manglede da bare, fristes man til at sige.
Men, men, men... globaliseringen har også betydet, at de indianske bevægelser nu er internationale, og man slipper ikke længere sådan bare af sted med hvad som helst. Indianske grupper i USA har klaget til CBS over denne stereotype fremstilling af maya-indianerne. De er vrede over, at Survivorfolkene skal rende rundt med fjer på så man skulle tro, at det var fastelavn i en børnehave, men de er især vrede over udsendelsens fokus på mayaernes blodtørst. Så vrede, at de opfordrer til
boycott af CBS.
Mange moderne mayaaktivister i Guatemala er lige så heftige i deres afvisning af de gamle mayaers brutale ofringer. Men hvorfor benægte, at mayaerne ofrede mennesker? Jeg ved udmærket godt at vikingerne voldtog, brændte byer og ofrede slaver, men det føler jeg mig lissom ikke ansvarlig for, vel?
Svaret er, at lige siden invasionen og folkemordet begyndte for 500 år siden har indianernes påståede blodtørst været både englænderne og spaniernes moralske halmstrå, når man skulle legitimere nødvendigheden af at underlægge sig de indianske folk. At indrømme at mayaerne ofrede mennesker, kommer for mange indianere - mayaer og nordamerikanske "native Americans" - til at smage af at give spanierne og englænderne moralsk ret til at indtage landet.
(fortsættes)
Etiketter: Kulturpolitik, Survivor en Guatemala, TV, USA