onsdag, juni 24, 2009

Indianske organisationer holder "pixab"

Comité de Unidad Campesina (CUC) har taget initiativ til opbygningen af en ny folkelig indiansk bondebevægelse bestående af lokale, regionale og nationale organisationer, hvoraf mange er dannet eller har fået nyt liv i kraft af de ødelæggelser og den udplyndring af naturressourcerne, som mineselskaber, olieselskaber og vandkraftværker forårsager i de indianske områder.

Det sker i en tid hvor de guatemalanske organisationer er mere splittede end nogensinde, under en regering der fører en effektiv del-og-hersk-politik over for de folkelige organisationer, og i protest mod at regering og parlament på det nærmeste forærer landets naturrigdomme væk til transnationale selskaber "for at skabe arbejdspladser".

Efter et forberedende møde i Sololá i marts sidste år er processen nu officielt skudt i gang med afholdelsen af en indiansk rådsforsamling, pixab'. Pixab' er en institution i den mayaindianske tradition, hvor man samles til fælles rådslagning.

Her bringer jeg en dokumentarfilm om rådsforsamlingen i april i år, som vi har produceret hos CUC.



Etiketter: ,