Store Gule S-Dag

I den forgangne weekend kom så den store gule dag i Danmark. Men her i Guatemala skete det allerede weekenden før, da filmen om verdens mest berømte gule familie, Los Simpson (uden flertals-s), havde verdenspremiere samtidig i mange lande.


Jeg vil tro at familien Simpson er mindst lige så populær blandt tv-seere i Guatemala som i Danmark. Det kan egentlig godt overraske mig lidt. Når jeg har set The Simpsons/Los Simpson i hhv. Danmark og Guatemala har jeg tit tænkt på, hvordan de mange kulturelle referencer og politiske hentydninger bliver forstået uden for USA.

Jeg kan forstå at produkter som amerikansk fastfood og moderne popmusik rider rundt i hele verden på den store globaliseringsbølge. De forekommer trods alt ret lette at konsumere for de fleste forbrugere. Men serien om The Simpsons indeholder så mange kommentarer til USA's politiske konjunktur og aktuelle popkulturelle fænomener, til landets historie og til væsentlige værker fra verdenslitteraturhistorien, at man ikke skulle tro, at serien ville kunne globaliseres så let.

Men måske er det heller ikke så let endda. Det viser sig jo også, at når befolkningen i Mellemamerika spiser fastfood på f.eks. Pollo Campero, har det ikke helt samme kulturelle betydning, som når amerikanerne går på McDonald's. Og selv om de fleste spansk-talende unge i Guatemala kender Gloria Gaynors indspilning af "I Will Survive", så er det de forskellige ranchero-versioner af samme sang, som man kan finde hos piratcd-handlerne på mange gadehjørner. (De er i øvrigt et lyt værd).

Samtidig med globaliseringen af produkterne sker nemlig en lokalisering af mad- og musikkulturen. Det samme gælder tv-serierne og mange spillefilm, som vi i Guatemala får i dubbede versioner indtalt af mexicanske skuespillere.

Jeg har altid hadet de dubbede versioner, ikke fordi de mexicanske skuespillere er dårligere end f.eks. de amerikanske; men fordi jeg gerne vil høre stemmen der tilhører den person, som jeg ser på skærmen. (I parentes må jeg indrømme, at den indvending ikke giver så meget mening netop når det gælder animationsfilm som The Simpsons/Los Simpson, med mindre der er gået fisk i synkroniseringen).

Nu har jeg dog omsider forstået pointen med dubbingen. Det handler jo ikke bare om den sproglige, men også om den kulturelle oversættelse. Lige som replikkerne bliver også de kulturelle og politiske referencer i "The Simpsons" oversat - til mexicansk.

Og lige som den danske oversætter af Tintin, Jørgen Sonnergaard, føjede noget af sit eget til i de danske albums, så har de mexicanske dubbere af Simpson også udvist megen kreativitet.

Faktisk lidt for meget, syntes producerne af den dubbede tvserie. Den mexicanske kvinde der lægger stemme til Bart, improviserede replikken, "¡Qué onda, Padre Amaro!", i et afsnit hvor Bart hilser på en moralsk anløben(?) katolsk præst. Replikken er en henvisning til den mexicanske film El Crimen del Padre Amaro med Gael Garcia Bernal i hovedrollen som den syndefulde præst. En genial kulturel oversættelse til mexicansk, som også forstås af de guatemalanske seere. Det blev dog for meget for selskabet, der dubber serien, og Marina Huerta fik besked på at finde på noget andet at sige.

Og så til sidst: Jeg er en stor fan af Simpsons, men var noget skuffet over filmen. Den føltes som et langt tvafsnit, men uden det bid og den kant, som de bedste afsnit byder på. Hvis du har en Flashplayer i din browser kan du se en trailer med en af de sjovere scener her på siden.

Det mystiske "X" og de svære lyde

Mange indianske stednavne er svære at huske eller udtale for udlændinge. Det gælder i særdeleshed de navne, hvor bogstavet "x" indgår.

Tag nu bare George Bush' besøg i sidste uge. De amerikanske journalister havde naturligt nok svært ved at finde ud af, hvordan navnet Iximche' udtales.

Problemerne kommer af, at navnene er indianske, mens stavningen er spansk. De spanske skrivere konstaterede hurtigt, at deres alfabet var utilstrækkeligt til at repræsentere de indianske lyde, og derfor indføjede de bogstavet x på pladserne for lyde, som var ukendte for spanierne.

Bogstavet x kom dermed til at repræsentere ikke én, men mange forskellige lyde. I ordet Iximche' (eller Iximché efter spansk stavemåde) repræsenterer x'et i dag omtrent den samme lyd som bogstaverne "ch" i ordet "chokolade", så det udtales omtrent som [ischimtje] (tilgiv min lemfældige fonetiske skrift), med tryk på sidste stavelse. Denne udtale ligger tæt på den lydlige værdi, som bogstavet x tidligere havde på de iberiske sprog, nemlig [ʃ].

Den samme lydlige værdi har x'et i k'iche'ernes navn for deres by Quetzaltenango, nemlig Xelaju (kortform: Xela), der altså udtales omtrent [schelaju], stadig med tryk på sidste stavelse.

Men i andre, især mexicanske indianske navne, har x'et i vore dages udtale fået en lydlig værdi, som er identisk med det spanske "j", der i Latinamerika udtales som et dansk "h", og i Spanien som en harkelyd. Det gælder f.eks. navnet Mexico [mæhiko], som på europæisk spansk også kan ses stavet: Méjico. Men x'ets oprindelige lydlige værdi var omtrent den samme som i Xelaju, og mexica-indianernernes egen udtale af ordet lå da også tættere på [mæschiko]. Måske det samme har været tilfældet med byen Xalapa [halapa], der også kan staves Jalapa, i delstaten Veracruz.

Endnu et eksempel er området ved Xochimilco syd for Mexico By, hvis navn udtales [sotjimilco], måske fordi udtalen [schotjimilco] har været for svær.

En anden lyd, som volder europæerne vanskeligheder, er det glottale stop (stød), som spanierne også må have haft svært ved at identificere, og som sikkert derfor heller ikke er medtaget i spaniernes stavning af ord på mayasprogene, skønt det er lige så betydningsbærende som bogstaverne.

På mayaskriftsprogene har støddet med retskrivningsreformen fra 1989 fået det apostroflignende tegn ', som på kaqchikel i ordet Iximche', hvor udtalen ender på et stød. Dette tegn må ikke forveksles med accenten ´, der markerer tryk på en stavelse.

Da ordene på mayasprogene som hovedregel har tryk på sidste stavelse, er der brug for en masse accenter, når de skal skrives efter spansk stavemåde. Når der skrives på de indianske sprog er der derimod ikke brug for spanske accenter til at markere at hovedreglen for udtalen er overholdt. Accenter bruger vi jo netop til at markere afvigelser fra reglerne.

Jeg forsøger at være bevidst om min stavemåde, når jeg skriver Iximche' uden accent og husker det glottale stød, men det er svært at være helt konsekvent, for af og til kan det forekomme kunstigt at bruge en fremmedartet stavemåde i en ellers spansk eller dansk tekst.