Pigen fra Guatemala

I går faldt jeg over et nummer af La Cuerda, som mindede mig om, hvorfor bladet bare er så godt. Man skulle tro at et tidsskrift produceret af intellektuelle ladino kvinder med ambitioner om at befri landets fattige, diskriminerede (indianske) kvinder med poesi og vestlig frigørelsesfeminisme ville være et dødfødt projekt i Guatemala. Eller man kunne frygte at det ville få en kraftig bismag af en patroniserende betragten af de undertrykte indianerkvinder. Men La Cuerda slipper faktisk overraskende godt fra opgaven. (I øjeblikket er kvinderne bag tidsskriftet ved at grundlægge en kvindebevægelse, som ønsker dialog og alliancer med landets indianske bevægelser. Det bliver spændende at se om det lykkes).

Septembernummeret fra 2008 har på bagsiden en omskrivning af José Martís digt, La niña de Guatemala, fra digtsamlingen Versos sencillos (hvor Guantanamera også er taget fra). Digtet regnes for delvist selvbiografisk, idet José Martí under et ophold i Guatemala havde en romantisk affære med datteren af den tidligere guatemalanske præsident, Miguel García Granados. Martí giftede sig dog senere med sin cubanske forlovede, og María García Granados døde af tuberkolose.

Digtet, som Oscar Chávez satte melodi til, er verdensberømt i den spansktalende verden og i Guatemala i særdeleshed, med de udødelige vers, som jeg selv har oplevet blive spontant citeret af de bevægede gæster på en studenterbar fredag aften i Guatemala By:

...Se entró de tarde en el río
La sacó muerta el doctor:
Dicen que murió de frío:
Yo sé que murió de amor.

Netop fordi digtet er så berømt er Andrea Aragóns omskrivning så effektfuld:

Claro que no murió de amor
Andrea Aragón

Murió de diarrea en un hospital nacional, ante la impávida mirada de una enfermera indiferente.

Murió de un tiro en la camioneta, con el billete de a cinco enrolladito en la mano.

Murió descuartizada y apareció en un barranco, con las letras MS marcadas con navaja en la espalda. Fue por meterse en cosas, dijo la gente cuando la vio en la prensa.

¡Qué de amor ni qué ocho cuartos! La niña de Guatemala murió de hambre, desnutrición o de ignorancia. Murió sin escuela, sin padre y sin porvenir.

En todo caso, de lo que menos murió fue de amor. La mató una cólera, seguro… eso fue.

En Guatemala, la realidad es una arma cargada que te pones en la sien cada mañana.

Hvad dør kvinder i Guatemala af? Ja, i hvert fald ikke af for megen kærlighed, siger Andrea Aragón. Måske dør de af en simpel sygdom som diarré, af et skud under et overfald på bussen, eller de bliver myrdet af gadebanderne på den mest bestialske vis.

MS (Mellemfolkeligt Samvirke) i Guatemala har valgt ikke at bruge navnet MS, for ikke at blive forvekslet eller associeret med banden Mara Salvatrucha, som går med store tatoveringer af bogstaverne M S og maler M S på murene i deres territorier.

De mange bestialske voldtægter og mord på kvinder i Guatemala har fået international opmærksomhed og er blevet undersøgt af menneskerettighedsombudsmanden og private forskningscentre i landet, uden at de - efter min mening - er kunnet komme med nogen overbevisende eller fyldestgørende forklaring på, hvorfor de finder sted. Men noget tyder på at de er del af en ekstremt voldelig bandekultur, hvor bandemedlemmerne skal bevise deres evner til at nedgøre og ødelægge et andet menneske.

Der er dog stadig ca. otte gange så mange mænd som kvinder, der bliver myrdet i Guatemala. Hver dag drejer det sig i gennemsnit om ca. 2 kvinder og 16 mænd.