Vicepræsidenten venter i kulissen

"Tro ikke på alt hvad du hører. Men undervurdér aldrig rygternes magt." Det er det råd jeg giver til folk, som prøver at forstå hvad der sker i Guatemala.

Det gælder også i den nuværende krise forårsaget af Rosenberg-sagen. Jeg kan anbefale det udmærkede netmagasin albedrio som efterhånden har en hel del analyser og kommentarer til krisen. Spekulationerne er mange, og jo mere man graver, jo mere mudret bliver billedet. Hvilken betydning skal man mon tillægge det faktum, at både radioværten der optog videoen med Rosenberg, og manden der distribuerede dvd'en, er ultrahøjre-aktivister med en blakket fortid i fascistiske bevægelser der forsøgte at vælte landets første demokratisk valgte præsident i nyere tid, Vinicio Cerezo? Det kan man læse om i en interessant artikel fra Inforpress, et andet meget anbefalelsesværdigt nyhedsmedium, som dog normalt kræver et ret dyrt abonnement.

Rygter og beskyldninger er der som sagt nok af. Jeg tror ikke der er den guatemalanske præsident i nyere tid, der ikke har været udsat for anonym tilsværtning eller smædekampagner udført under falske navne, og det gælder da i særdeleshed den nuværende præsident. Bare for at give et enkelt eksempel, så cirkulerede der efter at Colom var trådt til en erklæring signeret af foreningen af tidligere officerer AVEMILGUA, som opfordrede til statskup. Foreningen måtte selvfølgelig hurtigt afvise erklæringen som falsk, men truslen om statskup blev ved med at hænge i luften.

Det har heller ikke hjulpet på Coloms forhold til hæren, at han har erklæret at ville åbne for adgang til hærens arkiver fra diktaturets tid, (skøndt det endnu ikke er sket), lige som der nu er adgang til det gamle politis arkiv. Senest har forsvarsministeren i en artikel i den statslige Diario Centroamérica måttet forsikre om, at militæret vil sikre den guatemalanske forfatning. Hensigten er tilsyneladende i lige så høj grad at forsikre om hærens loyalitet over for præsidenten som at advare hans modstandere mod at forsøge at afsætte ham.

Regeringen har måttet gennemleve flere kriser allerede i sit første år, men det var advokaten Rodrigo Rosenbergs mordanklager mod præsidenten, hans kone og højtstående embedsmænd, som for alvor bragte præsidentens politiske liv i fare, og gennem nogle dage så det ud til at han kunne blive tvunget til at gå af.

Erhvervsledere fra CACIF og grupper af aktivistiske unge fra middelklassen arrangerede hurtigt protester, som dagligt blev større og større. Og næsten lige så hurtigt fik regeringen arrangeret demonstrationer til støtte for præsidenten. Siden har der været talrige demonstrationer, de største på de to seneste søndage. Heldigvis er det ikke kommet til sammenstød mellem grupperne, som efter de første dage klogeligt valgte ikke at lade deres ruter krydse.

Nu ser krisen ud til at klinge af i denne omgang. Erhvervslederne skiftede kurs undervejs og droppede officielt kravet om præsidentens afgang, for i stedet blot at kræve opklaring af mordet på Rosenberg. Men hvad fik mon CACIF til at skifte kurs? Lad os se på den seneste uges begivenheder igen.

Som jeg har skrevet før, var det ikke noget kønt syn at se de hvide middeklassemænd (fra den rige del af byen) og de mørke fattige koner med arbejdsforklæder (fra regeringens bosættelsesprojekter i byens randområder) stå og råbe ad hinanden. Regeringen har i en tvannonce vist billeder, hvor demonstranterne mod Colom foran præsidentpaladset vifter med pengesedler i ansigtet på deres "modstandere". Beskeden er tydelig nok: "I er købt og betalt af regeringen for at komme. Vi kommer derimod for vore egne penge."

Der kan være megen sandhed i denne besked, problemet er bare at demonstranterne fra middel- og overklasssen åbenbart er så blinde for betydningen af de enorme klasseforskelle i det guatemalanske samfund, at de ikke kan se hvor ødelæggende det er for deres sag at bruge viftende pengesedler til at håne deres modstandere. Men præsidentens kommunikationsfolk var derimod hurtige til at se potentialet i disse billeder.

Demonstrationerne mod præsidenten mangler netop troværdighed, fordi deres ledelse og organisering i høj grad kommer fra den økonomiske elite i Guatemala, som ikke har ønsket at bidrage til landets sociale udvikling, men har nægtet at betale skat og gang på gang har støttet og fået valgt regeringer, som med vold og magt, politi og militær, har beskyttet elitens private ejendom i by og på land. Det skønt den største demonstration kunne fremvise op mod 30-40.000 deltagere, som selvfølgelig langt fra alle falder inden for ovenstående karakteristik. De fleste af dem er sikkert motiveret af en generel vrede og frustation over volden i det guatemalanske samfund, eller i hvert fald den del af den, som rammer dem selv. (Mordene på bondeledere på landet er der vist ingen af disse kredse der har protesteret særligt højlydt over).

Skønt Colom ikke har gjort sig fri af erhvervslivets greb, så kommer han ikke fra det økonomiske oligarkis egne rækker. Regeringens sociale programmer kan næppe opfattes som en egentlig trussel af overklassen, men UNE-regeringens evne til at mobilisere demonstranter til støtte for præsidenten er kommet bag på mange. Faktisk er overklassens frygt for en guatemalansk "Hugo Chavéz" så stor, at Gustavo Berganza i sin klumme i elPeriódico har måttet overbevise den om, at det ikke kommer så vidt.

Hvem er det da, der har demonstreret til fordel for Colom? Bortset fra bosætterne fra hovedstaden har vi set lærernes fagforening, UASP og CONJUVE (en statslig ungdomsorganisation) demonstrere. Rygterne siger, at folk fra CONIC og medlemmer af URNG også uofficielt har støttet demonstrationerne, som skulle danne modvægt til protesterne arrangeret af CACIF, formentlig ud fra devisen: "din fjendes fjende er din ven".

Men det er altså (foreløbigt) bare rygter, måske udbredt af kredse, der er vrede på CONIC over organisationens samarbejde med regeringen. Hvad der er sikkert er at ved de massive demonstrationer de seneste to søndage har partiet UNE hentet tusindvis af folk til hovedstaden fra landets departementer, særligt de indianske områder i højlandet, hvor partiet står stærkt. Officielt er det partiet der har betalt for transporten, men ingen er i tvivl om, at der er brugt statslige penge til at dække udgifterne til de mange hundrede busser.

Begge sider beskylder den anden for at tvinge eller presse demonstranterne til at deltage i protesterne. Heller ikke her er nogen i tvivl om, at mange af de offentligt ansatte, som har demonstreret om søndagen, har følt et vist pres for at deltage. Også selv om der ikke er nogen meldinger om sanktioner begrundet i manglende deltagelse. En regeringstalsmand har på den anden side beskyldt erhvervsledere for at presse deres ansatte til at demonstrere på den anden side.

Vicepræsident Rafael Espada opfattes af organisationerne som erhvervslivets repræsentant i regeringen, og i denne sag ser det ud til at være rigtigt. Op til de første store demonstrationer d. 17.5. var der i organisationerne mange spekulationer om hvad der var på spil. Hvorfor pegede Rosenberg i sin video direkte på Espada som den ærlige mænd, der kunne redde Guatemala fra en korrupt regering? Og hvilken relation havde vicepræsidenten mon til erhvervslederne i CACIF?

Disse anelser fik næring af et mildest talt mærkværdigt interview som udkom samme dag i Prensa Libre, og hvor Espada erklærer sig rede til at overtage præsidentembedet, hvis det bliver nødvendigt. Han siger samtidig, at der blev peget på ham, fordi han er en ærlig mand. Underforstået: det er de andre omkring ham ikke... Jeg må konkludere at enten er vicepræsidenten utroligt snedig eller også er han utroligt dum.

Enten er han så dum at han ikke kan overskue konsekvenserne af sine udtalelser, eller også var han ved at positionere sig og bane vejen for sin magtovertagelse i et interview givet dagen før den første store demonstration mod præsidenten. I går skrev Prensa Libre da også, at flere erhvervsfolk forgæves har forsøgt at overbevise ham om at deltage i demonstrationerne mod præsidenten. Det bekræfter vicepræsidenten, men siger at han som vicepræsident for hele nationen enten måtte deltage i begge demonstrationer eller i ingen af dem...

Det ser dog ud til at erhvervsfolkene undervejs tabte modet på at få væltet præsidenten. I søndags skrev elPeriódico i sin sladderspalte elPeladero (som aldrig angiver kilder til sine rygter), at Colom om aftenen d. 16.5. frygtede for sit politiske liv og var tynget af nervøsitet, ind til Espada ankom med den besked til præsidenten og kabinettet, at han havde afsluttet forhandlingerne med folkene fra CACIF, som havde lovet ikke at kræve præsidentens afgang men i stedet fokusere på Rosenberg-sagen. Hvad har Espada mon lovet dem til gengæld?

Bønder laver lokalradio

I løbet af de to år, jeg har arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke som rådgiver for Comité de Unidad Campesina, har vi opbygget et samarbejde med de indianske lokalradioer eller "radios comunitarias" som de kaldes.



I stedet for at bruge vores kampagnebudgetter til dyr sendetid hos de kommercielle landsdækkende radioer som Radio Sonora, valgte vi at opbygge en alliance med netværk af lokalradioer over hele landet og bruge dem til udsendelse af vores kampagnespots vedrørende bøndernes, landarbejdernes og indianernes rettigheder. Samtidig ydede CUC politisk og juridisk bistand til lokalradioforeningerne i kampen om den guatemalanske æter, eller "la reforma agraria del aire" ("landreform af luften"), som radiobevægelsen kalder det.

Udfordringen var nu at udbygge den politiske alliance på nationalt niveau til det lokale niveau, så CUC's lokale talsmænd og -kvinder kunne få adgang til de alternative radioer og komme ud med organisationens budskaber. Det kræver en høj grad af tillid mellem radiofolkene og bondelederne, for det er ikke risikofrit for en radiodirektør at give sendetid til en kamplysten bondebevægelse som CUC. Det kræver også en hel del goodwill, for vi tilbyder ingen økonomisk støtte til radioerne til gengæld for sendetiden.

Derfor har vi de seneste måneder gennemført workshops for CUC's comunicadores populares og for radiofolkene så vi kan lære hinanden bedre at kende og så bondelederne kan lære at lave radio. Til det har vi haft hjælp fra "Proyecto Suri", to argentinske aktivister som er lidenskabelige radiomennesker og har rejst Latinamerika rundt de seneste to år for at arbejde med alternative lokalradioer i mange lande. Her er to videoer fra vores workshops, som de har redigeret.

Den første workshop foregik hos Consejo Nacional de Radios Indígenas Comunitarias og tjente til inspiration og refleksion over måden vi laver radio på, og hvilken rolle "radios comunitarias" bør spille i forhold til de traditionelle medier.



Den næste workshop foregik i Sololá hos Radio Stereo Tablón, og endte med den formelle åbning af CUC's ugentlige radioprogram.

Rosenberg-sagen

”Guatemala - et godt sted at slå ihjel”. Sådan lød titlen på en reportage fra Guatemala i Dagbladet Information sidste år, og det er der god grund til. Retsvæsenet hænger slet ikke sammen, kun få procent af de 17-18 daglige mord bliver efterforsket, endnu færre fører til dom, og mange af de dømte fortsætter deres kriminalitet i fængslet - dødstrusler og pengeafpresning via telefonopkald fra cellerne - eller bestikker sig til løsladelse. De statslige institutioner, inklusive politiet og hæren, er korrupte og infiltrerede af narkoringe med egne paramilitære grupper.

I et sådant klima af kronisk vold og straffrihed må det overraske, at et enkelt mord kan udløse en akut institutionel krise. Hvis ikke Rodrigo Rosenberg havde efterladt sig en videoptagelse med sine anklager mod præsidenten, præsidentens kone og andre højststående embedsmænd, eller hvis han kun havde efterladt sine anklager på skrift, så ville hans død og hans beskyldninger mod præsidenten formentlig ikke have tiltrukket sig så megen opmærksomhed. Men når man ser Rosenberg sidde foran kameraet og begynde med ordene: "Hvis De hører eller ser denne optagelse, så er det fordi jeg er blevet myrdet af hr. præsident Álvaro Colom, med hjælp fra hr. Gustavo Alejos", så kan det ikke undgå at gøre indtryk.

Det har i hvert fald gjort indtryk på middelklassen i hovedstaden, som angiveligt har mobiliseret demonstrationerne mod Colom via Facebook og Hi5. Vreden og frustrationen over det ekstreme voldsklima får tilsyneladende mange til at glemme, at Rosenberg ikke har fremlagt nogen beviser for sine påstande om præsidentens involvering. Medierne har talt om den ”mordanklagede præsident”, skønt der ikke er rejst nogen sag mod Colom.

Det er en speget sag, og guatemalanerne ved snart ikke hvad de skal tro. Situationen er konfus, hvilket jeg også synes fremgår af de pressemeddelelser som organisationerne har udsendt i de seneste dage. Ingen af dem leverer en overbevisende analyse af situationen, og det er måske også for tidligt at bede om. CONIC mener i sin pressemeddelelse at det er mistænkeligt at Rosenberg ikke gik til myndighederne med sine mistanker. Dette er dog ikke et overbevisende argument, taget i betragtning at myndighederne har vist sig næsten fuldstændigt ude af stand til at yde borgerne beskyttelse og retsforfølge mordene.

I går var der for tredje gang demonstrationer både for og imod præsidenten og hans regering. Modstanderne af Colom samlede underskrifter ind som kræver hans afgang, mens det denne gang var medlemmer af Unidad de Acción Sindical y Popular (UASP) der demonstrerede til støtte for præsidenten.

Rosenbergsagen har synliggjort de politiske skillelinjer, der har tegnet sig siden Colom kom til. Der er organisationer som CONIC og UASP som har et godt forhold til regeringen og synes at have den analyse, at hvis det lykkes mafiaen og den ekstreme højrefløj at umuliggøre Coloms regeringsførsel og politiske projekt, så er alt håb ude om at kunne etablere en regering af folket i fremtiden. Og der er organisationer som bondebevægelsen i CNOC og de indianske organisationer i Waqib’ Kej (på nær CONIC), som mener at Coloms regering er en del af problemet og dybt involveret i det morads af korruption og narkorelateret vold som er ved at ødelægge det guatemalanske samfund.

I dag fredag havde CNOC, Waqib’ Kej og andre organisationer indkaldt til pressekonference for at fremlægge en fælles udtalelse om situationen. De mener at krisen er udtryk for en kamp om magten mellem kriminelle grupper inden og uden for regeringen. Om Rosenberg blev myrdet af Coloms regering er det endnu for tidligt at afgøre (og det får vi måske aldrig at vide), men der er stærke kræfter fra højrefløjen som forsøger at udnytte situationen til at destabilisere regeringsmagten og fremkalde en institutionel krise, der kan bane dem vejen til magten.

Medierne – og især de stærkt højreorienterede radioværter i hovedstaden – har fremmanet en angst for situationen og har talt om faren for voldelige sammenstød mellem demonstranterne ved nationalpaladset. Det er trist at se hvordan Colom lader fattige fra slumområderne som deltager i regeringens programmer under præsidentfruens fond for ”Cohesión Social” køre ind med busser for at demonstrere til støtte for præsidenten. Det er populisme af værste skuffe. I Nicaragua og Sydamerika er vi vant til at se de folkelige organisationer demonstrere til fordel for den siddende præsident, men i Guatemala har det været uhørt ind til Colom kom til.

Ikke mindre bizart er det at se den hvide middel- og overklasse demonstrere i hovedstadens centrum, et sted de normalt aldrig kommer, under beskyttelse af deres personlige livvagter.

På søndag har fremtrædende erhvervsfolk og arbejdsgiverforeningen CACIF indkaldt til stor demonstration mod præsidenten og hans regering. Samtidig har regeringen annonceret, at den vil hente tilhængere og partifolk ind til hovedstaden fra hele landet. Det tegner altså til to store demonstrationer på samme tid og sted, og medierne vil svælge i frygten for sammenstød.

Daniel Pascual fra Comité de Unidad Campesina opfordrede i går de folkelige organisationer til ikke at lade sig manipulere af hverken den ene eller den anden side og til ikke at deltage i demonstrationerne hverken for eller imod præsidenten. Her har jeg fanget ham med mit nye lommevideokamera under Waqib' Kej og CNOC's pressekonference:



Hvordan skulle bonde- og indianerorganisationerne også kunne forsvare en præsident, som har foræret landets undergrund til transnationale selskaber der ødelægger naturen og ødelægger de indianske folks livsgrundlag, og som har slået hårdt ned på de indianske protester og indsat store politi- og hærstyrker på landet for at beskytte selskabernes økonomiske interesser?

Colom går ikke af

Det er mærkeligt at overskriften på dette indlæg skulle være en nyhed. Ikke desto mindre er det den overskrift som både CNN og store guatemalanske nyhedsmedier har brugt de seneste dage om Rosenbergsagen. "Det bliver over mit lig" (at de får ham til at gå af), siger præsident Colom i dag til Prensa Libre.

I går og i forgårs var der demonstrationer både for og imod præsidenten foran præsidentpaladset og på hovedstadens Parque Central. Som det fremgår af reportagerne er demonstrationerne, som kræver præsidentens afgang, domineret af den "hvide" middelklasse, mens støttedemonstrationerne var domineret af det arbejdende folk og fattige fra byens slumområder. Skribenten Mariano Gálvez bruger den ironiske overskrift "El pueblo bien vestido, ¡jamás será vencido!"(*) i sine reportager fra demonostrationerne mod præsidenten i forgårs og i går. Se også James Rodriguez' fotoreportage på hans portal MiMundo.org.

I går var der rygter om at landet største bondeorganisation, CONIC, også ville demonstrere til fordel for præsidenten, hvilket dog ikke skete. Til gengæld udsendte organisationen en pressemeddelelse, hvor de kræver respekt for CICIG's efterforskning og anklager landets mørke magter for at forsøge at udnytte situationen til at omstyrte præsidenten.

Men skønt der også denne gang er stærke kræfter på den yderste højrefløj som benytter sig af lejligheden til at underminere Coloms regering, og måske bane vejen for den pensionerede general Otto Pérez Molina og hans Partido Patriota, så betyder det jo ikke, at der ikke kan være noget rigtigt i advokatens beskyldninger.

Videooptagelsen med Rosenberg, som anklager præsidenten og højtstående embedsmænd for at ville ham til livs, kan nu købes hos gadehandlerne på 6a Avenida, hvor dvden tilbydes sammen med piratkopier af de nyeste action-voldsfilm. I dette tilfælde er det fristende at sige, at virkeligheden overgår fiktionens verden.

Efter at have gennemgået Rosenbergs erklæring, må jeg dog sige at hans anklager er svagt funderede. Der er intet konkret i hans fremlæggelse, som direkte inkriminerer præsidenten. Ifølge videoen skulle præsidentens sekretær Gustavo Alejos og finansmanden Gregorio Valdéz have sagt til Rosenberg, at hvis han ikke holdt op med at forfølge sagen om mordet på forretningsmanden Khalil Musa og dennes datter, så ville de tage sig af at få ham standset. Nu er Rosenberg desværre død og kan ikke underbygge sine beskyldninger, som han hævdede at kunne bevise. Vi må håbe at han rent faktisk har efterladt sig materiale, som kan kaste et klarere lys over sagen.

Guatemalanerne ved snart ikke hvad de skal tro. En lang række spørgsmål trænger sig på. Her er bare nogle af dem:

1. Hvis Colom havde bedt Khalil Musa om at blive direktør for BANRURAL, hvorfor skulle han så senere beordre ham myrdet?
2. Hvorfor forsøgte regeringen i første omgang at lægge et slør over mordet på Khalil Musa ved at påstå, at det var vrede fabriksarbejdere der ville hævne sig på ejeren fordi de ikke havde fået løn?
3. Colom påstår at det hele er et komplot med det formål at underminere hans regering. Men alt tyder på at Rosenberg virkelig følte sig truet på livet af regeringen. Teorien om et komplot må derfor kræve den antagelse, at nogen bragte Rosenberg i den falske overbevisning, at præsidenten ønskede at myrde ham, og at de derefter myrdede ham. Hvem skulle det være - og hvordan skulle de have gjort det?
4. Hvad talte Colom og statsadvokaten om, da de holdt møde straks efter de fik nys om eksistensen af videoen?
5. Hvem står bag demonstrationerne som kræver præsidentens afgang, og som blev organiseret meget hurtigt efter mordet på Rosenberg?

Direktøren for CICIG, Carlos Castresana har nu krævet at præsidenten holder sig på afstand af efterforskningen for at sikre dens uafhængighed - og at han afholder sig fra møder med statsadvokaturen. Det er strengt nødvendigt hvis Colom skal opretholde en flig af sin troværdighed, og hvis institutionerne skal bevare en rest af autoritet. Ind til videre har Castesana sagt, at efterforskningen af mordet på Rosenberg har været upåklagelig.

Desværre har præsidenten ikke levet op til sit ansvar hverken i denne eller tidligere kriser, hvor regeringen har følt sig under angreb. Det gjaldt i marts da mordene på buschauffører, bushjælpere og passagerer blev udført i et omfang og med en præcision, der vidnede om et stærkt organiseret kriminelt netværk, og det gælder i sagen om mordet på Rosenberg. I begge tilfælde har præsident Coloms reaktioner vidnet om, at han ikke til fulde har forstået omfanget af krisen. Ifølge præsidenten drejer det sig om personlige angreb mod ham og hans regering, fra sektorer (det økonomiske oligarki og militære kredse) som er utilfredse med at have mistet magten til en "socialdemokratisk" regering. Denne opfattelse, at de 18 daglige mord skulle være et personligt angreb på præsidenten, lyder som en fornærmelse mod de guatemalanere, som lever i daglig frygt for at de eller deres nærmeste skal blive slået ihjel eller bortført. Og det er en helt utilstrækkelig forklaring i den aktuelle sag.

Se også analysen hos Agencia Latinoamericana de Información.

(*) "Et veklædt folk kan aldrig besejres!", en omskrivning af omkvædet i chilenske Inti-Illimanis berømte kampsang: "Himno de la Unidad".

Institutionel krise i Guatemala

Ingen i Guatemala kan være i tvivl om, at landet gennemlever en institutionel krise. Det står så slemt til, at regeringen har inviteret en særlig FN-mission til landet, Comisión Internacional Contra la Impunidad en Guatemala (CICIG), for at rydde op i det korrupte politi- og retsvæsen.

I søndags skete så endnu et mord, som har kastet landet ud i en dramatisk institutionel krise og tydeliggjort nødvendigheden af en uafhængig efterforskningsinstitution. Advokaten Rodrigo Rosenberg var ikke særligt kendt, før han i søndags blev myrdet af lejemordere under en cykeltur i hovedstaden. Først så mordet ud til at blive endnu et nummer i den triste statistik, men i mandags kom det så frem, at Rosenberg havde efterladt en videooptagelse, hvor han forudser sin død og indleder med ordene: "Hvis De hører eller ser denne optagelse, så er det fordi jeg er blevet myrdet af hr. præsident Álvaro Colom, med hjælp fra hr. Gustavo Alejos".

Gustavo Alejos er sekretær for præsidenten og en af de største donorer under valgkmampen. Foruden præsidenten og hans sektretær anklager advokaten andre højtstående embedsmænd og medlemmer af direktionen fra den halvoffentlige udviklingsbank, BANRURAl, for at stå bag det forudsete mord. Motivet for mordet skulle være, at advokaten krævede retfærdighed for en af sine klienter, Khalil Musa, der skulle være blevet myrdet pga. en strid om formandsposten i BANRURAL.

Præsidenten blev i går interviewet af CNN på dens spansksprogede kanal, hvor han erklærede at anklagerne er led i et komplot for at destabilisere landet, og at han har bedt FBI om hjælp til efterforskningen, foruden CICIG, som også har reageret hurtigt og foranlediget ransagninger hos BANRURAL.

Også i går demonstrerede familie og venner af den afdøde advokat foran præsidentpaladset, hvor de krævede præsidentens afgang. Regeringen reagerede ved at hente bosættere fra hovedstadens fattige randområder til centrum for at stable en moddemonstration på benene, til støtte for Colom. Senere på dagen var regeringspartiets borgmestre fra hele landet hasteindkaldt til møde, mange af dem fløjet ind med private fly.

I dag er der indkaldt til demonstration igen for at kræve præsidentens afgang, og hans støtter vil sikkert også demonstrere igen. Nogle medier har rapporteret at CONIC vil gå på gaden i dag til støtte for præsidenten, som Luis Figueroa hos Libertópolis.