Kampen om æteren i Guatemala

Jeg har købt en iPod for at kunne høre radioprogrammer fra dr.dk når jeg kører i bilen eller laver mad i køkkenet. DR's podcasting er virkelig et hit for en udlandsdansker som mig med hang til baggrunds- og kulturprogrammer fra P1 og P3.

For at kunne afspille min iPod over bilens anlæg har jeg købt en iTrip, som er en lille radiosender, der sættes til iPoden så signalet kan opfanges af bilradioen. Det kræver "bare" at man indstiller bilradioen på en ledig frekvens, som iPoden med iTrip så benytter sig af.

"Bare", skriver jeg. For netop den betingelse har vist sig at være den sværeste at opfylde for at det hele fungerer....

I de senere år har de store kommercielle radioer i Guatemala anført af den magtfulde Radio Sonora meget agressivt forsøgt at få lukket de mindre lokalradioer, med den begrundelse at de kommercielle radioers dyrt betalte sendefrekvenser bliver forstyrret af interferens fra de mange hundreder af lokalradioer, der sender uden tilladelse. Sonora har endda ført kampagner for åben mikrofon hvor lytterne blev opfordret til at ringe ind og angive de mennesker i deres lokalområde, som sendte "piratradio".

Og jeg må medgive at der er noget om snakken: De fleste steder på landevejen vest for hovedstaden i Guatemala har jeg måttet opgive at finde en ledig frekvens til at høre P1's Orientering, Kulturnyt eller Selvsving fra P3. Båndet er simpelthen fuldstændigt mættet af radiokanaler! Og min iTrip er stort set ubrugelig. Kun i hovedstaden har jeg fundet en ledig frekvens der fungerer. Her har lokalradioerne ikke så stor betydning.

Nu hører det med til historien at Sonora er en del af det mediemonopol, som ejes af mexicaneren Remigio Ángel González og som foruden en række store radioer omfatter alle de åbne tvkanaler i Guatemala samt tv og radio i mange andre lande. På den baggrund er det meget svært at have sympati for Sonoras klagen over ikke at kunne komme ud med sine udsendelser i de indianske landsbyer pga. interferens fra de små lokalradioer, hvoraf de fleste er enten non-profit eller har en meget lille omsætning.



Radioerne organiseret i el Consejo Nacional de Radios Comunitarias Indígenas de Guatemala (CNRCIG), la Asociación Mundial de Radios Comunitarias (AMARC) og andre netværk, har forsvaret deres ret til at fortsætte deres udsendelser, selv om de ikke har råd til at betale de meget dyre frekvenser, som skal sikre fortsættelsen af mediemonopolet i Guatemala. Det er en hård kamp, for Ángel González har finansieret alle de præsidenter Guatemala har haft siden militærdiktaturet, og det er nok ikke tilfældigt at hans monopol har nydt beskyttelse fra dem alle.

Lukningerne af lokalradioerne går ikke altid stille af. I Patzún gik mange hundrede mennesker på gaden for at forsvare "deres" radio da politiet ankom for at konfiskere sendeudstyret. Dét, at landsbybeboerne er villige til at sætte liv og helbred på spil for at forsvare en radio bærer i sig selv vidnesbyrd om, hvad der er på spil.

De fleste af lokalradioerne i netværkene definerer sig som "radios comunitarias", hvis formål er at udsende nyheder og oplysning til nærområdet. Mange af dem sender på indianske sprog, og programmerne produceres af folk fra lokalområdet, der kender kulturen på stedet. Som "comunitarias" har radioerne juridisk beskyttelse. Men lige så snart senderadiussen bliver større end nogle få km, risikerer radioen at blive lukket af myndighederne.

For Comité de Unidad Campesina, hvor jeg arbejder, hænger retten til radiofrekvenserne sammen med retten til de indianske folks selvbestemmelse. Derfor støtter CUC lokalradioernes krav om at sendetilladelserne skal gøres tilgængelige også for de mindre radioer.

Sidste år deltog radiofolk fra mange dele af landet i bondemarchen, der var indkaldt i anledning af CUC's 30 års jubilæum. Her forsvarede de indianske folks deres ret til selvbestemmelse over naturressourcerne i deres "territorier", og altså også over radiobølgerne. På billedet ovenfor ses radiofolk fra Sololá, som var med fra marchens begyndelse.