En bloggers kvaler

Min kæreste er gået fra mig. Alle vores fælles venner og de venner vi har hver for sig har fået besked om, at vi ikke længere er sammen. Det virker lidt grænseoverskridende på mig at det sådan skal buses ud til alle og enhver, men det skete helt automatisk efter bruddet.

Det er dog kun på Facebook at hun er gået fra mig. Vi har nemlig været til et kursus om sikkerhed for udstationerede i Guatemala, hvor vi hørte om hvordan kidnapperne bruger sociale netværk som facebook til at finde deres kommende ofre. Tidligere i år skrev el Periódico om, hvordan en ung mand var blevet kontaktet på hi5.com inden han blev bortført og dræbt.

(Hi5 ('High Five') har længe været de spansktalendes alternativ til Facebook, fordi Facebook var længe om at få oversat deres interface til andre sprog end engelsk. "Jo, jeg kender godt 'hicinco'", som en bekendt sagde til mig).

Nu gør det jo ikke noget, hvis man kun er "venner" med folk man kender godt på de sociale netværk. Men ved nærmere eftertanke er jeg jo også venner med folk som "Selena Quintanilla" († 1995), og Simón Bolívar har sågar inviteret mig. Så reelt ved jeg jo ikke, hvem der kan se mine oplysninger på Facebook.

Bortførelser eller afpresning med trusler om vold er blevet et stort problem i Guatemala i de senere år. Så nu syntes min kæreste ikke længere at det skulle fremgå på Facebook, hvem hendes mand var, og vi har heller ikke lagt nogen fotos af vores lille søn ud.

Kortet fra Google Maps hvor jeg havde indtegnet vores hjem i Guatemala og vejen til min arbejdsplads hos Comité de Unidad Campesina, har jeg derfor heller ikke kunnet vise her på bloggen.

Nu har det aldrig været min idé at indholdet her på bloggen skulle have privat karakter. Så måske gør det ikke så meget at der er mange private forhold som jeg må undgå at oplyse om.

Til gengæld har jeg forsøgt at give bloggen en personlig karakter, så den ikke bare er endnu et nyhedsmedium vedrørende udviklingen i Guatemala. Men også her har det været sværere end jeg regnede med at finde den rigtige form til bloggens indhold. Tidligere har jeg kunnet sidde som udefrakommende iagttager og bidrage med mine egne analyser, viden og iagttagelser. Men nu, hvor jeg arbejder i en organisation som er en del af de politiske kampe, stammer det meste af min viden fra mit arbejde, og jeg kan ikke uden videre offentliggøre den. Hvor mine skriverier før var drevet af en nysgerrighed efter at blive klogere på det hele, så er der nu også en række politiske overvejelser at gøre før jeg skriver. For Google er ikke længe om at oversætte denne tekst til spansk, hvis en internetbruger beder om det.

Derfor (bl.a.) har der været stille på bloggen i lang tid. Det er ikke så nemt at blogge, når jeg hverken kan fortælle private historier eller komme med alt for nærgående politiske analyser af de politiske emner, som jeg er stærkt optaget af.

Men nu har jeg besluttet at tage tråden op igen i den kommende tid. Og det skal ikke kun handle om "ufarlige" emner som madkultur og religiøse traditioner. Men om lidt af hvert.

Følg med i den kommende tid.