"Nu er vi alle en survivor" (ii)
CBS har nu åbnet deres webside om hjælp til ofrene for orkanen Stan i Guatemala og Mellemamerika. Det jo godt nok, men dens indhold er mildest talt mærkværdigt. Det er tydeligt, at reality-tvselskabet slet ikke har vidst, hvordan det skulle røre ved "virkeligheden".
Det mest iøjnefaldende på siden er ikke opfordringen om at give hjælp, men en advarsel mod at give penge til indsamlinger på et falsk grundlag. Hvad mon "Louisiana Society for the Prevention of Cruelty to Animals" har gjort for at komme på CBS' liste over organisationer, som fortjener et bidrag?
Webloggeren Rob Mercatante på ElCanche.com har kommenteret CBS' initiativ. Han hæfter sig ved at der slet ikke linkes til siden om katastrofen, når man besøger "Survivors" hjemmeside.
Den slags "hjælp" kan vist egentlig bare være lige meget.
Update: Efter kritik har CBS nu ændret deres side om hjælpen. Læs mere hos elCanche.

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside