Mayasprogene i Guatemala

ALMG's retskrivningsreform

Academia de las Lenguas Mayas de Guatemala (ALMG) (stiftet i 1984) opnåede i 1990 statslig anerkendelse og fik officielt ansvar for udarbejdelse af sproglige reformer. Loven fra 1990 fastslår, at ALMG er en autonom statslig enhed, og den er styret af repræsentanter for de officielt anerkendte sproggrupper. En af akademiets første store opgaver har været at fremlægge et ensartet alfabet for alle mayasprogene og nye stavemåder, som stemmer overens hermed. Ideen var at udvikle en grammatik, fonologi og ortografi for mayasprogene uden at medbringe tendenser fra spansk ortografi. Et eksempel er fonemet /k/, som tidligere var repræsenteret ved [qu] eller [c] efter spansk retkrivning , men som nu blot skrives [k]. Da ord på mayasprogene i reglen har tryk på sidste stavelse, sættes heller ikke længere accent, som man ville gøre efter den spansk orienterede stavemåde. Med den nye stavemåde bliver mopán således til mopan, og itzá til itza'. Bemærk, at tegnet ['] ikke er en accent, men en tilføjelse til alfabetet, som indikerer en slags betydningsbærende stød, som kan være meget vanskelig for ikke-mayasprogstalende at identificere og udtale. Måske er det derfor, at denne lyd ofte er blevet ignoreret i den tidligere ortografi?

ALMG anbefaler også at navnene på sprogene skrives med stort begyndelsesbogstav, hvilket strider imod den almindelige retskrivning på spansk.

Retskrivningsreformen påvirker ikke stavemåden for egennavne. Departementet, hvor k'iche'-folkets historiske og ceremonielle centrum ligger, hedder således stadig el Quiché. Og den tidligere borgmester i Quetzaltenango skriver sit navn som "Rigoberto Quemé", skønt tilhængerne af hans opbygning af en landsdækkende mayabevægelse ynder at stave hans navn efter de nye fonologiske og ortografiske regler, som når de maler bannere for "Movimiento Keme".

I oversigten her på siden er anført den tidligere samt den nuværende officielle stavemåde for Guatemalas 21 først anerkendte maya-sprog samt chalchiteko. Sprogene er ordnet efter sproggruppernes antalsmæssige størrelse ifølge folketællingen i 2002, foretaget af INE. NB: De tidligere stavemåder har været talrige. Her er kun anført de mest almindelige.

ALMG's reformer har endnu ikke slået helt igennem. Sprogakademiets særlige status som selvstyrende institution betyder, at der ikke altid er overensstemmelse mellem akademiets anbefalinger og gældende praksis. Det gælder også antallet af sproggrupper, som når popti' og jakalteko på ALMG's hjemmeside har optrådt som to forskellige sprog, mens de i lovgivningen identificeres. Samtidig har uenigheder mellem ALMG og mayalingvister fra OKMA om stavemåden k'iche' vs. k'ichee' (kort eller lang vokal) forsinket udgivelsen af nye publikationer om dette sprog. Men uanset ALMG's evt. fodfejl var det givet, at reformen ville blive genstand for diskussion. Frigørelsen af mayasprogvidenskaben fra spansk og udenlandsk indflydelse vidner om en selvbevidsthed, som i sig selv er provokerende for mange. De politiske implikationer er heller ikke til at tage fejl af, når ALMG understreger maya-sprogenes lingvistiske slægtskab og enhed på trods af de store forskelle sprogene imellem. Her er nemlig tale om mayabevægelsens kernebudskab, som det udtrykkes i slagordet: "enhed i mangfoldigheden", (spansk: "unidad en la diversidad").

Dermed er det også et politisk valg, om man følger ALMG's anbefalinger eller fortsat insisterer på selv at ville bestemme, hvordan maya-ordene skal staves. Hvad enten man skriver "k'iche'", "k'ichee'" eller "quiché" har man truffet et valg, som har konsekvenser for, hvordan teksten vil blive opfattet. Der er unge mayaaktivister, som har ændret deres identifikationskort (cédulas de vecindad) for at få deres efternavne stavet efter de nye regler. Dermed udtrykker de deres bevidsthed om mayabevægelsens kulturkamp og om reformerne, der skal opbygge et nyt multietnisk samfund.

Som sagt er der hverken enighed eller fuld konsekvens mht. stavemåderne, men følger du denne sides oversigt over anbefalede stavemåder, når du skriver om maya-folkene i Guatemala, kommer du ikke galt af sted.

Anerkendelsen af mayasprogene

ALMG' store opgave har været at gøre mayasprogene til genstand for normal sprogvidenskabelig behandling. I daglig tale og i den offentlige debat omtales mayasprogene stadig ofte som "dialectos", hvormed det insinueres, at der er tale om defekte sprog eller ukomplette overleveringer af et uddødt sprog. Med anerkendelsen af ALMG er det derimod slået fast i lovgivningen, at mayasprogene er fuldgyldige og selvstændige sprog. Men deraf følger naturligt diskussionen om, hvor grænsen kan trækkes mellem dialektale variationer og forskelle mellem separate sprog. Det kristne Summer Institute of Linguistics (SIL) i Dallas, Texas har udviklet en deskriptiv grammatik, som gør detaljeret rede for de regionale og lokale forskelle helt ned på landbyniveau. En stor del af SIL 's materiale er tilgængeligt via deres online database Ethnologue. SIL's tilgang forekommer umiddelbart sympatisk: at registrere og beskrive, hvordan folk taler. Men indvendingen fra de indianske lingvister er, at når grammatikken forbliver på det deskriptive niveau, fastholdes mayasprogene som rariteter og overlevende kuriosa. ALMG ønsker med sine normative grammatikker at respektere sprogene som fuldt funktionsdygtige og levende sprog, som også skal have en retstavning og en grammatik, som der kan undervises efter i skolerne. SIL's forbindelser til USA-baserede evangeliske kirker og sekter og til CIA samt SIL's rolle under militærdiktaturets krigsførelse i 1980'erne har heller ikke hjulpet på forholdet mellem ALMG og SIL.

I loven om ALMG's oprettelse anerkendes officielt 21 mayasprog i Guatemala. Men den private organisation Oxlajuuj Keej Maya' Ajtz'iib' (OKMA) har kritiseret folkene bag ALMG for at tage for store politiske hensyn i deres arbejde. OKMA regnede således i begyndelsen kun med eksistensen af 20 officielle mayasprog, idet sproget achi, som tales ved Rabinal i Baja Verapaz, blev regnet for en dialekt af k'iche'. Tallet 20 tillægges stor betydning i mayatraditionen, hvis ceremonielle kalender har netop 20 dage.

Sprogakademiet ALMG har derimod hele tiden anerkendt achi som et selvstændigt sprog, men begrundelsen er først og fremmest, at achi-folket allerede ved den spanske invasion udgjorde en enhed, som politisk og geografisk var adskilt fra k'iche'erne i vest. Altså mere en politisk-historisk begrundelse end en lingvistisk. ALMG må pga. sin organisatoriske struktur tage hensyn til de eksisterende etniske grupper i sin sproglige opdeling, mens OKMA er mere uafhængig i forhold til mayafolkene, på godt og ondt.

Chalchiteko kom til som det 22'nde og foreløbigt sidste i juni 2003, hvor FRG-regeringen i et valgår udviste denne gestus over for det lille sprogsamfund på ca. 30.000 indbyggere i Aguacatán i partiets højborg i Huehuetenango. Den officielle anerkendelse af sproget skete uden konsultering af ALMG, og i dette tilfælde er der ingen tvivl om, at politiske hensyn har vejet tungere end lingvistiske. [Læs artikel hos Prensa Libre]

Nationalsprog

En guatemalansk blogger og antropologistuderende har hæftet sig ved, at mayasprogene i guatemalansk lovgivning er anerkendte som "nationalsprog" uden at være officielle sprog.

Ley de Idiomas Nacionales fra 2003 er et stort skridt fremad for mayasprogene, i hvert fald på papiret. For regering og parlament har desværre ikke afsat ressourcer til at loven kan føres ud i livet. Mayasprogenes anerkendelse og brug i uddannelsessystemet er ikke noget der kan se fra den ene dag til den anden; først skal lærerseminarieuddannelsen lægges om, så lærerne kan undervise i og på mayasprog, så skal der udarbejdes materialer til seminarier og grundskole, og så skal der ske en holdningsændring i hele systemet, så mayasprogene ikke længere betragtes som tilbagestående, defekte sprog. Noget tilsvarende gælder for retssystemet.

I denne proces kan også filmindustrien få betydning.

Opdateret d. 21.11.2005