Det mystiske "X" og de svære lyde

Mange indianske stednavne er svære at huske eller udtale for udlændinge. Det gælder i særdeleshed de navne, hvor bogstavet "x" indgår.

Tag nu bare George Bush' besøg i sidste uge. De amerikanske journalister havde naturligt nok svært ved at finde ud af, hvordan navnet Iximche' udtales.

Problemerne kommer af, at navnene er indianske, mens stavningen er spansk. De spanske skrivere konstaterede hurtigt, at deres alfabet var utilstrækkeligt til at repræsentere de indianske lyde, og derfor indføjede de bogstavet x på pladserne for lyde, som var ukendte for spanierne.

Bogstavet x kom dermed til at repræsentere ikke én, men mange forskellige lyde. I ordet Iximche' (eller Iximché efter spansk stavemåde) repræsenterer x'et i dag omtrent den samme lyd som bogstaverne "ch" i ordet "chokolade", så det udtales omtrent som [ischimtje] (tilgiv min lemfældige fonetiske skrift), med tryk på sidste stavelse. Denne udtale ligger tæt på den lydlige værdi, som bogstavet x tidligere havde på de iberiske sprog, nemlig [ʃ].

Den samme lydlige værdi har x'et i k'iche'ernes navn for deres by Quetzaltenango, nemlig Xelaju (kortform: Xela), der altså udtales omtrent [schelaju], stadig med tryk på sidste stavelse.

Men i andre, især mexicanske indianske navne, har x'et i vore dages udtale fået en lydlig værdi, som er identisk med det spanske "j", der i Latinamerika udtales som et dansk "h", og i Spanien som en harkelyd. Det gælder f.eks. navnet Mexico [mæhiko], som på europæisk spansk også kan ses stavet: Méjico. Men x'ets oprindelige lydlige værdi var omtrent den samme som i Xelaju, og mexica-indianernernes egen udtale af ordet lå da også tættere på [mæschiko]. Måske det samme har været tilfældet med byen Xalapa [halapa], der også kan staves Jalapa, i delstaten Veracruz.

Endnu et eksempel er området ved Xochimilco syd for Mexico By, hvis navn udtales [sotjimilco], måske fordi udtalen [schotjimilco] har været for svær.

En anden lyd, som volder europæerne vanskeligheder, er det glottale stop (stød), som spanierne også må have haft svært ved at identificere, og som sikkert derfor heller ikke er medtaget i spaniernes stavning af ord på mayasprogene, skønt det er lige så betydningsbærende som bogstaverne.

På mayaskriftsprogene har støddet med retskrivningsreformen fra 1989 fået det apostroflignende tegn ', som på kaqchikel i ordet Iximche', hvor udtalen ender på et stød. Dette tegn må ikke forveksles med accenten ´, der markerer tryk på en stavelse.

Da ordene på mayasprogene som hovedregel har tryk på sidste stavelse, er der brug for en masse accenter, når de skal skrives efter spansk stavemåde. Når der skrives på de indianske sprog er der derimod ikke brug for spanske accenter til at markere at hovedreglen for udtalen er overholdt. Accenter bruger vi jo netop til at markere afvigelser fra reglerne.

Jeg forsøger at være bevidst om min stavemåde, når jeg skriver Iximche' uden accent og husker det glottale stød, men det er svært at være helt konsekvent, for af og til kan det forekomme kunstigt at bruge en fremmedartet stavemåde i en ellers spansk eller dansk tekst.