Hemmelig militær strategi fra 1980'erne afsløret

Midt under glæden over at dokumenter fra politiarkivet endelig er begyndt at føre til anholdelser af de ansvarlige for bortførelserne under militærdiktaturet, er der dukket endnu en samling hemmelige dokumenter op, nemlig den såkaldte "Plan Sofia" som beskriver hærens strategi for krigsførelsen i begyndelsen af 1980'erne i området omkring Nebaj.

Præsident Alvaro Colom lovede kort efter sin tiltrædelse, at hærens arkiver lige som det gamle politiarkiv ville blive offentliggjort. Men det er først fornylig at der er blevet taget skridt til deklassificeringen. Forsvaret meddelte dengang, at den berygtede Plan Sofia var forsvundet fra dets arkiver. Det var en stor mangel, for Sofia-bataljonen var den militære enhed, som var ansvarlig for nedkæmpelsen af oprørsbevægelsen i ixil-trekanten ved Nebaj, Cotzal og Chajul i departementet el Quiché. Efter krigen konkluderede Sandhedskommissionen CEH (Comisión de Esclarecimiento Histórico) i sin omfangsrige rapport, at massakrerne mod ixil-folket i dette område gav grundlag for at rejse sag om folkedrab.

Fraværet af militære dokumenter har dog besværliggjort sagsanlægget. Men det bliver der måske lavet om på nu. For nu fortæller præsidenten sørme ifølge Prensa Libre, at et eksemplar af planen er blevet sendt anonymt til hans kontor sammen med den almindelige korrespondance.

I sin dokumentation af sagen offentliggør avisen i dag et brev fra 1982 sendt af obersten fra Batallón Sofia til landets øverste general, hvor han beklager at bønderne i ixil-området er overbeviste om det retfærdige i guerillabevægelsen EGP's kamp, og fastslår vigtigheden af at opprioritere hærens psykologiske krigsførelse. Det er sjældent at vi får så direkte et indblik i den militære tankegang, og jeg bringer derfor en transskription af brevet fra den scannede original.

Señor General de Brigada
JEFE DEL ESTADO MAYOR GENERAL DEL EJERCITO
Su Despacho.

Señor General:

Tengo el honor de dirigirme a usted, permitiéndome hacer de su conocimiento que la situación imperante en el área donde trabaja el Batallón “SOFIA”, es de urgente necesidad que se penetre mentalmente el campo ideológico, lo cual no se ha logrado con los campesinos de Nebaj, y esto nos aleja más de ellos en lugar de haber un acercamiento.

Las ideas políticas y revolucionarias que el E.G.P. les han inculcado, hay que combatirles con ideas y con actos armados a las Unidades Militares Permanentes del E.G.P.

Los oriundos de ese lugar se encuentran demasiado convencidos de todo lo que los subversivos les han dicho y es por esta razón que se necesita de una Radiodifusora pequeña que penetre en el triángulo Ixchil [Ixil]. Asimismo, que se establezca un equipo de Operaciones Psicológicas, para contrarrestar la propaganda enemiga que es mucha, ya que los habitantes de esa región están convencidos que la única solución es la lucha proletaria, por la toma del poder, que el Ejército es asesino del pueblo, que tiene que combatirlo con valentía y cólera, no hemos hecho nada para sacarles toda esta podredumbre de sus cabezas. Nuestras acciones militares deben ir acompañados de mucha propaganda.

De no ser factible mi petición en el sentido de enviar un equipo de trabajo de Operaciones Psicológicas, rogaría que se dote de un mimeógrafo y suficiente papel y tinta a Nebaj, para elaborar volantes que contrarresten las malas propagandas comunistas en todo el triángulo Ixil y de preferencia al Area circunvecina a Nebaj (Sierra Maestra) Centro modular del E.G.P.

PROTESTO A USTED MI SUBORDINACIÓN Y RESPETO

Guatemala, 22 de julio de 1982

El Coronel de Infantería DEM.
Comandante del Área de Operaciones SOFIA

Francisco Angel Castellanos G.

Nineth Montenegros mands bortfører anholdt

Da det hemmelige politiarkiv blev afsløret i Guatemala for tre år siden og GAM to initiativ til dets beskyttelse, forudså jeg at det ville få store konsekvenser for mange guatemalanske familier.

Siden var det menneskerettighedsombudsmanden, der fik ansvar for beskyttelsen, registreringen og opbevaringen af arkivet i fremtiden. Men også for at følge op på fund af dokumenter vedrørende de mange sager om guatemalanere, der "blev forsvundne" under militærdiktaturet i 1980'erne. Min ven Christian Andersen har skrevet en spændende reportage fra "Arkivet over dem, der blev forsvundne" i Dagbladet Information.

I dag kan medierne så fortælle om den første store sag, hvor arbejdet med arkivet har ført til anholdelse. Det drejer sig om sagen om Nineth Montenegros mand, Fernando García, en fagforeningsaktivist som blev bortført og henrettet af politiet i 1984. Det er velkendt at under militærdiktaturet i Guatemala kunne arbejdsgiverne bestille mord på de fagligt aktive på arbejdspladserne blot ved at indlevere en liste med navne på uønskede personer - hvis da ikke politiet eller militæret kom dem i forkøbet og bortførte og myrdede aktivisterne under formodning om "guerillaaktivitet".

Nu viser dokumenter i politiarkivet, at Fernando García blev tilbageholdt af agenter fra Brigadas de Operaciones Especiales under det nationale politivæsen. Han er sandsynligvis blevet holdt i live og afhørt (tortureret) i en periode, før han blev myrdet.

Nineth Montenegro viede de næste mange år af sit til kampen for en frigivelse af sin mand - i håbet om at han stadig var i livet - og da håbet randt ud til opklaring af bortførelsen og til menneskerettighedsorganisationen Grupo de Apoyo Mutuo (GAM). Siden blev hun valgt ind i parlamentet hvor hun har ført en mangeårig og utrættelig kamp mod de hemmelige og ofte ulovlige bevillinger til militæret uden om det af parlamentet vedtagne budget.

Den anholdte er en politiofficer ved politiet i Quetzaltenango, som stadig er i aktiv tjeneste. Han medvirkede ifølge ombudsmanden Sergio Morales ved bortførelsen af Fernando García. Ombudsmanden oplyser, at der skulle være flere anholdelser på vej i sagen i de kommende dage.

OPDATERING:
Seneste nyt fra i dag lyder at endnu en tidligere politiofficer er blevet anholdt i Ciudad Quetzal.

28 år efter massakren på den spanske ambassade

I torsdags holdt CUC og andre organisationer i netværket Genocidio Nunca Más en højtidelighed ved den spanske ambassade i Guatemala, til minde om ofrene for politiets nedbrænding af den spanske ambassade den 31. januar 1980, og til styrkelse af kravet om et retsopgør med de ansvarlige. Her er en løbeseddel med navnene på de 37 dræbte.

Til stede var pårørende til de døde, som var kommet fra Uspantán, el Quiché, deriblandt José Ernesto Menchú, nevø til den myrdede Vicente Menchú, og altså fætter til Rigoberta Menchú. Begivenheden var kulminationen på en række aktiviteter i dagene op til årsdagen.

Fotografen James Rodriguez bringer en flot fotoreportage på sin blog.

Den officielle historie

Forleden så jeg en film af de sjældne: Den argentinske La historia oficial fra 1985. En meget bevægende historie om diktaturet i Argentina. Historien var så stærk og skuespillet så godt, at jeg ikke vil tøve med at anbefale filmen. Men man skal se den en dag, man har overskud til at lade sig bevæge, ellers kan det blive en ubehagelig oplevelse.

Filmen foregår i diktaturets sidste tid, hvor hovedpersonen, en historielærer spillet af Alicia Marnet de Ibáñez, får mistanke om, at hendes adopterede datter stammer fra en politisk fange, som militærdiktaturet har skaffet af vejen. Vi følger hendes gradvise opvågnen og bevidstgørelse om sit lands historie og det samfund hun lever i, og vi er som seere lige så bange som hende for, hvad hun måtte finde ud af. Vi ser bevægelsen af bedstemødre Abuelas de Plaza de Mayo, (som Sting har tilegnet sangen Ellas danzan solas), der forsøger at finde deres forsvundne børns børn, og vi bliver klogere på, hvorfor vi ikke kan undslippe fortiden ved at forsøge at ignorere den eller ved krampagtigt at holde fast i "den officielle historie".

IMDb's "trivia"-oplysninger om filmen er for en gangs skyld ikke så trivielle. Tværtimod fortæller de om, hvor stor en risiko folkene bag filmen måtte løbe for at kunne lave en film som denne samme år som diktaturet i Argentina faldt.

Filmen har fået mange priser og rosende anmeldelser. Men det kneb længe med anerkendelsen i hjemlandet Argentina. På IMDb skriver en ung argentiner, der nu bor i USA, at da han så filmen i Argentina kort efter diktaturet brød han sig ikke om den, for han fandt historien kedelig og emnet opportunistisk (sic!). Først nu, mange år efter, er han i stand til at sætte pris på den.

Når jeg blev så berørt af filmen skyldtes det også, at en tilsvarende problematik gør sig gældende i Guatemala. Her har jeg hørt om, hvordan militære officerer under diktaturet har adopteret børn af politiske fanger, som er blevet dræbt i fængslerne. Der er mødre, som kan fortælle, at de i fængslet fik at vide, at de ville blive dræbt, hvis de ikke ville give afkald på deres børn.

Disse historier er i Guatemala fornyligt blevet aktualiserede nok en gang - med fundet af det hemmelige politiarkiv fra diktaturets tid i Guatemala By, som jeg tidligere har skrevet om. Der er store forhåbninger til, hvad arkivet kan fortælle om begivenheder, der ikke er kommet med i Guatemalas "officielle historie". ElCanche refererer en artikel fra The New York Times, der netop har fået lov at besøge arkivet. I artiklen hedder det:

Sergio Morales, the head of the ombudsman's office, has previously told Guatemalan reporters that the archive also contains lists of children kidnapped from suspected guerrillas, along with the names of the families who agreed to take them in.

Jeg skal ikke her forsøge at forklare, hvad der kan få folk til at tage imod et barn uden at spørge, hvor det kommer fra. Dertil ved jeg endnu ikke nok om denne side af Guatemalas historie. Men der er ingen tvivl om, at arkivet indeholder oplysninger af virkelig voldsom karakter, ikke bare på det politiske, men også på det personlige plan for befolkningen, som har været berørt af diktaturet og af krigen.

Opdatering: Det ser ud til, at Stings sang var tilegnet gruppen Madres de la Plaza de Mayo. Flere gode links og baggrundsinformation findes på denne side om La Historia Oficial.

Hemmeligt politiarkiv fundet i Guatemala By

Ét af 14 arkivrum. Foto: GAM

For et par uger siden kom det frem, at et hemmeligt politiarkiv var blevet afsløret i en kælder i Guatemala By. Arkivet stammer fra diktaturets tid og dækker ifølge menneskerettighedsorganisationen Grupo de Apoyo Mutuo (GAM) perioden 1935-2002. Det indeholder dokumenter om borgere, som Policía Nacional fik til at "forsvinde" ved bortførelser og ulovlige mord.

Det tidligere politikorps, Policía Nacional, blev opløst og omdannet til Policía Nacional Civil som et led i fredsprocessen i slutningen af 1990'erne. Den katolske kirkes rapport, REMHI, anfører tusinder af menneskerettighedskrænkelser begået af Policia Nacional under diktaturet.

Menneskerettighedsombudsmanden Sergio Morales siger til Prensa Libre, at opdagelsen af arkivet blev gjort ved et tilfælde, da man inspicerede et af politiets sprængstofdepoter for at sikre uskadeliggørelsen af bomber fra diktaturets tid, som endnu opbevares.

Arkivet består af 14 rum gemt bag sprængstofdepotet, bevogtet af seks vagter. Indenrigsminister Carlos Vielmann tillægger dog ikke opdagelsen betydning. Han siger til Prensa Libre, at han hele tiden har vidst, at arkiverne var der, men at ingen har lyst til at gå derind, fordi kældrene er fulde af rotter og flagermus.

GAM mener derimod, at arkivet kan få den største betydning, dels som et led i rekonstruktionen af de historiske begivenheder under diktaturet, dels i retlige processer, som skal holde bagmændene for forsvindingerne og mordene ansvarlige for deres gerninger.

Identitetskort fra politiets arkiv. Foto: GAM

Arkivet er så omfattende, at ingen har umiddelbar kapacitet til at opbevare, endsige registrere det. GAM har derfor udsendt et nødråb til sine internationale partnere og venner med an anmodning om økonomisk støtte til påbegyndelsen af registreringsarbejdet. Det er et arbejde, som haster. Ifølge GAM er arkivet i fare for at blive ødelagt af insekter og flagermus i den fugtige kælder. Endvidere er der stærke kræfter i Guatemala, som ikke har interesse i, at dokumenterne om menneskerettighedskrænkelserne kommer frem, og som kan tænkes at ville gøre forsøg på at få dokumenter til at forsvinde, inden de bliver registreret.

Samtidig har GAM distribueret disse uhyggelige fotos, som taler for sig selv.

I Mellemamerika Komiteen har vi reageret hurtigt med us$500 som et lille bidrag til sikringen af arkivet.

Læs om sagen hos Ibis.