Indianske organisationer holder "pixab"

Comité de Unidad Campesina (CUC) har taget initiativ til opbygningen af en ny folkelig indiansk bondebevægelse bestående af lokale, regionale og nationale organisationer, hvoraf mange er dannet eller har fået nyt liv i kraft af de ødelæggelser og den udplyndring af naturressourcerne, som mineselskaber, olieselskaber og vandkraftværker forårsager i de indianske områder.

Det sker i en tid hvor de guatemalanske organisationer er mere splittede end nogensinde, under en regering der fører en effektiv del-og-hersk-politik over for de folkelige organisationer, og i protest mod at regering og parlament på det nærmeste forærer landets naturrigdomme væk til transnationale selskaber "for at skabe arbejdspladser".

Efter et forberedende møde i Sololá i marts sidste år er processen nu officielt skudt i gang med afholdelsen af en indiansk rådsforsamling, pixab'. Pixab' er en institution i den mayaindianske tradition, hvor man samles til fælles rådslagning.

Her bringer jeg en dokumentarfilm om rådsforsamlingen i april i år, som vi har produceret hos CUC.

Vicepræsidenten venter i kulissen

"Tro ikke på alt hvad du hører. Men undervurdér aldrig rygternes magt." Det er det råd jeg giver til folk, som prøver at forstå hvad der sker i Guatemala.

Det gælder også i den nuværende krise forårsaget af Rosenberg-sagen. Jeg kan anbefale det udmærkede netmagasin albedrio som efterhånden har en hel del analyser og kommentarer til krisen. Spekulationerne er mange, og jo mere man graver, jo mere mudret bliver billedet. Hvilken betydning skal man mon tillægge det faktum, at både radioværten der optog videoen med Rosenberg, og manden der distribuerede dvd'en, er ultrahøjre-aktivister med en blakket fortid i fascistiske bevægelser der forsøgte at vælte landets første demokratisk valgte præsident i nyere tid, Vinicio Cerezo? Det kan man læse om i en interessant artikel fra Inforpress, et andet meget anbefalelsesværdigt nyhedsmedium, som dog normalt kræver et ret dyrt abonnement.

Rygter og beskyldninger er der som sagt nok af. Jeg tror ikke der er den guatemalanske præsident i nyere tid, der ikke har været udsat for anonym tilsværtning eller smædekampagner udført under falske navne, og det gælder da i særdeleshed den nuværende præsident. Bare for at give et enkelt eksempel, så cirkulerede der efter at Colom var trådt til en erklæring signeret af foreningen af tidligere officerer AVEMILGUA, som opfordrede til statskup. Foreningen måtte selvfølgelig hurtigt afvise erklæringen som falsk, men truslen om statskup blev ved med at hænge i luften.

Det har heller ikke hjulpet på Coloms forhold til hæren, at han har erklæret at ville åbne for adgang til hærens arkiver fra diktaturets tid, (skøndt det endnu ikke er sket), lige som der nu er adgang til det gamle politis arkiv. Senest har forsvarsministeren i en artikel i den statslige Diario Centroamérica måttet forsikre om, at militæret vil sikre den guatemalanske forfatning. Hensigten er tilsyneladende i lige så høj grad at forsikre om hærens loyalitet over for præsidenten som at advare hans modstandere mod at forsøge at afsætte ham.

Regeringen har måttet gennemleve flere kriser allerede i sit første år, men det var advokaten Rodrigo Rosenbergs mordanklager mod præsidenten, hans kone og højtstående embedsmænd, som for alvor bragte præsidentens politiske liv i fare, og gennem nogle dage så det ud til at han kunne blive tvunget til at gå af.

Erhvervsledere fra CACIF og grupper af aktivistiske unge fra middelklassen arrangerede hurtigt protester, som dagligt blev større og større. Og næsten lige så hurtigt fik regeringen arrangeret demonstrationer til støtte for præsidenten. Siden har der været talrige demonstrationer, de største på de to seneste søndage. Heldigvis er det ikke kommet til sammenstød mellem grupperne, som efter de første dage klogeligt valgte ikke at lade deres ruter krydse.

Nu ser krisen ud til at klinge af i denne omgang. Erhvervslederne skiftede kurs undervejs og droppede officielt kravet om præsidentens afgang, for i stedet blot at kræve opklaring af mordet på Rosenberg. Men hvad fik mon CACIF til at skifte kurs? Lad os se på den seneste uges begivenheder igen.

Som jeg har skrevet før, var det ikke noget kønt syn at se de hvide middeklassemænd (fra den rige del af byen) og de mørke fattige koner med arbejdsforklæder (fra regeringens bosættelsesprojekter i byens randområder) stå og råbe ad hinanden. Regeringen har i en tvannonce vist billeder, hvor demonstranterne mod Colom foran præsidentpaladset vifter med pengesedler i ansigtet på deres "modstandere". Beskeden er tydelig nok: "I er købt og betalt af regeringen for at komme. Vi kommer derimod for vore egne penge."

Der kan være megen sandhed i denne besked, problemet er bare at demonstranterne fra middel- og overklasssen åbenbart er så blinde for betydningen af de enorme klasseforskelle i det guatemalanske samfund, at de ikke kan se hvor ødelæggende det er for deres sag at bruge viftende pengesedler til at håne deres modstandere. Men præsidentens kommunikationsfolk var derimod hurtige til at se potentialet i disse billeder.

Demonstrationerne mod præsidenten mangler netop troværdighed, fordi deres ledelse og organisering i høj grad kommer fra den økonomiske elite i Guatemala, som ikke har ønsket at bidrage til landets sociale udvikling, men har nægtet at betale skat og gang på gang har støttet og fået valgt regeringer, som med vold og magt, politi og militær, har beskyttet elitens private ejendom i by og på land. Det skønt den største demonstration kunne fremvise op mod 30-40.000 deltagere, som selvfølgelig langt fra alle falder inden for ovenstående karakteristik. De fleste af dem er sikkert motiveret af en generel vrede og frustation over volden i det guatemalanske samfund, eller i hvert fald den del af den, som rammer dem selv. (Mordene på bondeledere på landet er der vist ingen af disse kredse der har protesteret særligt højlydt over).

Skønt Colom ikke har gjort sig fri af erhvervslivets greb, så kommer han ikke fra det økonomiske oligarkis egne rækker. Regeringens sociale programmer kan næppe opfattes som en egentlig trussel af overklassen, men UNE-regeringens evne til at mobilisere demonstranter til støtte for præsidenten er kommet bag på mange. Faktisk er overklassens frygt for en guatemalansk "Hugo Chavéz" så stor, at Gustavo Berganza i sin klumme i elPeriódico har måttet overbevise den om, at det ikke kommer så vidt.

Hvem er det da, der har demonstreret til fordel for Colom? Bortset fra bosætterne fra hovedstaden har vi set lærernes fagforening, UASP og CONJUVE (en statslig ungdomsorganisation) demonstrere. Rygterne siger, at folk fra CONIC og medlemmer af URNG også uofficielt har støttet demonstrationerne, som skulle danne modvægt til protesterne arrangeret af CACIF, formentlig ud fra devisen: "din fjendes fjende er din ven".

Men det er altså (foreløbigt) bare rygter, måske udbredt af kredse, der er vrede på CONIC over organisationens samarbejde med regeringen. Hvad der er sikkert er at ved de massive demonstrationer de seneste to søndage har partiet UNE hentet tusindvis af folk til hovedstaden fra landets departementer, særligt de indianske områder i højlandet, hvor partiet står stærkt. Officielt er det partiet der har betalt for transporten, men ingen er i tvivl om, at der er brugt statslige penge til at dække udgifterne til de mange hundrede busser.

Begge sider beskylder den anden for at tvinge eller presse demonstranterne til at deltage i protesterne. Heller ikke her er nogen i tvivl om, at mange af de offentligt ansatte, som har demonstreret om søndagen, har følt et vist pres for at deltage. Også selv om der ikke er nogen meldinger om sanktioner begrundet i manglende deltagelse. En regeringstalsmand har på den anden side beskyldt erhvervsledere for at presse deres ansatte til at demonstrere på den anden side.

Vicepræsident Rafael Espada opfattes af organisationerne som erhvervslivets repræsentant i regeringen, og i denne sag ser det ud til at være rigtigt. Op til de første store demonstrationer d. 17.5. var der i organisationerne mange spekulationer om hvad der var på spil. Hvorfor pegede Rosenberg i sin video direkte på Espada som den ærlige mænd, der kunne redde Guatemala fra en korrupt regering? Og hvilken relation havde vicepræsidenten mon til erhvervslederne i CACIF?

Disse anelser fik næring af et mildest talt mærkværdigt interview som udkom samme dag i Prensa Libre, og hvor Espada erklærer sig rede til at overtage præsidentembedet, hvis det bliver nødvendigt. Han siger samtidig, at der blev peget på ham, fordi han er en ærlig mand. Underforstået: det er de andre omkring ham ikke... Jeg må konkludere at enten er vicepræsidenten utroligt snedig eller også er han utroligt dum.

Enten er han så dum at han ikke kan overskue konsekvenserne af sine udtalelser, eller også var han ved at positionere sig og bane vejen for sin magtovertagelse i et interview givet dagen før den første store demonstration mod præsidenten. I går skrev Prensa Libre da også, at flere erhvervsfolk forgæves har forsøgt at overbevise ham om at deltage i demonstrationerne mod præsidenten. Det bekræfter vicepræsidenten, men siger at han som vicepræsident for hele nationen enten måtte deltage i begge demonstrationer eller i ingen af dem...

Det ser dog ud til at erhvervsfolkene undervejs tabte modet på at få væltet præsidenten. I søndags skrev elPeriódico i sin sladderspalte elPeladero (som aldrig angiver kilder til sine rygter), at Colom om aftenen d. 16.5. frygtede for sit politiske liv og var tynget af nervøsitet, ind til Espada ankom med den besked til præsidenten og kabinettet, at han havde afsluttet forhandlingerne med folkene fra CACIF, som havde lovet ikke at kræve præsidentens afgang men i stedet fokusere på Rosenberg-sagen. Hvad har Espada mon lovet dem til gengæld?

Bønder laver lokalradio

I løbet af de to år, jeg har arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke som rådgiver for Comité de Unidad Campesina, har vi opbygget et samarbejde med de indianske lokalradioer eller "radios comunitarias" som de kaldes.



I stedet for at bruge vores kampagnebudgetter til dyr sendetid hos de kommercielle landsdækkende radioer som Radio Sonora, valgte vi at opbygge en alliance med netværk af lokalradioer over hele landet og bruge dem til udsendelse af vores kampagnespots vedrørende bøndernes, landarbejdernes og indianernes rettigheder. Samtidig ydede CUC politisk og juridisk bistand til lokalradioforeningerne i kampen om den guatemalanske æter, eller "la reforma agraria del aire" ("landreform af luften"), som radiobevægelsen kalder det.

Udfordringen var nu at udbygge den politiske alliance på nationalt niveau til det lokale niveau, så CUC's lokale talsmænd og -kvinder kunne få adgang til de alternative radioer og komme ud med organisationens budskaber. Det kræver en høj grad af tillid mellem radiofolkene og bondelederne, for det er ikke risikofrit for en radiodirektør at give sendetid til en kamplysten bondebevægelse som CUC. Det kræver også en hel del goodwill, for vi tilbyder ingen økonomisk støtte til radioerne til gengæld for sendetiden.

Derfor har vi de seneste måneder gennemført workshops for CUC's comunicadores populares og for radiofolkene så vi kan lære hinanden bedre at kende og så bondelederne kan lære at lave radio. Til det har vi haft hjælp fra "Proyecto Suri", to argentinske aktivister som er lidenskabelige radiomennesker og har rejst Latinamerika rundt de seneste to år for at arbejde med alternative lokalradioer i mange lande. Her er to videoer fra vores workshops, som de har redigeret.

Den første workshop foregik hos Consejo Nacional de Radios Indígenas Comunitarias og tjente til inspiration og refleksion over måden vi laver radio på, og hvilken rolle "radios comunitarias" bør spille i forhold til de traditionelle medier.



Den næste workshop foregik i Sololá hos Radio Stereo Tablón, og endte med den formelle åbning af CUC's ugentlige radioprogram.

Rosenberg-sagen

”Guatemala - et godt sted at slå ihjel”. Sådan lød titlen på en reportage fra Guatemala i Dagbladet Information sidste år, og det er der god grund til. Retsvæsenet hænger slet ikke sammen, kun få procent af de 17-18 daglige mord bliver efterforsket, endnu færre fører til dom, og mange af de dømte fortsætter deres kriminalitet i fængslet - dødstrusler og pengeafpresning via telefonopkald fra cellerne - eller bestikker sig til løsladelse. De statslige institutioner, inklusive politiet og hæren, er korrupte og infiltrerede af narkoringe med egne paramilitære grupper.

I et sådant klima af kronisk vold og straffrihed må det overraske, at et enkelt mord kan udløse en akut institutionel krise. Hvis ikke Rodrigo Rosenberg havde efterladt sig en videoptagelse med sine anklager mod præsidenten, præsidentens kone og andre højststående embedsmænd, eller hvis han kun havde efterladt sine anklager på skrift, så ville hans død og hans beskyldninger mod præsidenten formentlig ikke have tiltrukket sig så megen opmærksomhed. Men når man ser Rosenberg sidde foran kameraet og begynde med ordene: "Hvis De hører eller ser denne optagelse, så er det fordi jeg er blevet myrdet af hr. præsident Álvaro Colom, med hjælp fra hr. Gustavo Alejos", så kan det ikke undgå at gøre indtryk.

Det har i hvert fald gjort indtryk på middelklassen i hovedstaden, som angiveligt har mobiliseret demonstrationerne mod Colom via Facebook og Hi5. Vreden og frustrationen over det ekstreme voldsklima får tilsyneladende mange til at glemme, at Rosenberg ikke har fremlagt nogen beviser for sine påstande om præsidentens involvering. Medierne har talt om den ”mordanklagede præsident”, skønt der ikke er rejst nogen sag mod Colom.

Det er en speget sag, og guatemalanerne ved snart ikke hvad de skal tro. Situationen er konfus, hvilket jeg også synes fremgår af de pressemeddelelser som organisationerne har udsendt i de seneste dage. Ingen af dem leverer en overbevisende analyse af situationen, og det er måske også for tidligt at bede om. CONIC mener i sin pressemeddelelse at det er mistænkeligt at Rosenberg ikke gik til myndighederne med sine mistanker. Dette er dog ikke et overbevisende argument, taget i betragtning at myndighederne har vist sig næsten fuldstændigt ude af stand til at yde borgerne beskyttelse og retsforfølge mordene.

I går var der for tredje gang demonstrationer både for og imod præsidenten og hans regering. Modstanderne af Colom samlede underskrifter ind som kræver hans afgang, mens det denne gang var medlemmer af Unidad de Acción Sindical y Popular (UASP) der demonstrerede til støtte for præsidenten.

Rosenbergsagen har synliggjort de politiske skillelinjer, der har tegnet sig siden Colom kom til. Der er organisationer som CONIC og UASP som har et godt forhold til regeringen og synes at have den analyse, at hvis det lykkes mafiaen og den ekstreme højrefløj at umuliggøre Coloms regeringsførsel og politiske projekt, så er alt håb ude om at kunne etablere en regering af folket i fremtiden. Og der er organisationer som bondebevægelsen i CNOC og de indianske organisationer i Waqib’ Kej (på nær CONIC), som mener at Coloms regering er en del af problemet og dybt involveret i det morads af korruption og narkorelateret vold som er ved at ødelægge det guatemalanske samfund.

I dag fredag havde CNOC, Waqib’ Kej og andre organisationer indkaldt til pressekonference for at fremlægge en fælles udtalelse om situationen. De mener at krisen er udtryk for en kamp om magten mellem kriminelle grupper inden og uden for regeringen. Om Rosenberg blev myrdet af Coloms regering er det endnu for tidligt at afgøre (og det får vi måske aldrig at vide), men der er stærke kræfter fra højrefløjen som forsøger at udnytte situationen til at destabilisere regeringsmagten og fremkalde en institutionel krise, der kan bane dem vejen til magten.

Medierne – og især de stærkt højreorienterede radioværter i hovedstaden – har fremmanet en angst for situationen og har talt om faren for voldelige sammenstød mellem demonstranterne ved nationalpaladset. Det er trist at se hvordan Colom lader fattige fra slumområderne som deltager i regeringens programmer under præsidentfruens fond for ”Cohesión Social” køre ind med busser for at demonstrere til støtte for præsidenten. Det er populisme af værste skuffe. I Nicaragua og Sydamerika er vi vant til at se de folkelige organisationer demonstrere til fordel for den siddende præsident, men i Guatemala har det været uhørt ind til Colom kom til.

Ikke mindre bizart er det at se den hvide middel- og overklasse demonstrere i hovedstadens centrum, et sted de normalt aldrig kommer, under beskyttelse af deres personlige livvagter.

På søndag har fremtrædende erhvervsfolk og arbejdsgiverforeningen CACIF indkaldt til stor demonstration mod præsidenten og hans regering. Samtidig har regeringen annonceret, at den vil hente tilhængere og partifolk ind til hovedstaden fra hele landet. Det tegner altså til to store demonstrationer på samme tid og sted, og medierne vil svælge i frygten for sammenstød.

Daniel Pascual fra Comité de Unidad Campesina opfordrede i går de folkelige organisationer til ikke at lade sig manipulere af hverken den ene eller den anden side og til ikke at deltage i demonstrationerne hverken for eller imod præsidenten. Her har jeg fanget ham med mit nye lommevideokamera under Waqib' Kej og CNOC's pressekonference:



Hvordan skulle bonde- og indianerorganisationerne også kunne forsvare en præsident, som har foræret landets undergrund til transnationale selskaber der ødelægger naturen og ødelægger de indianske folks livsgrundlag, og som har slået hårdt ned på de indianske protester og indsat store politi- og hærstyrker på landet for at beskytte selskabernes økonomiske interesser?

Colom går ikke af

Det er mærkeligt at overskriften på dette indlæg skulle være en nyhed. Ikke desto mindre er det den overskrift som både CNN og store guatemalanske nyhedsmedier har brugt de seneste dage om Rosenbergsagen. "Det bliver over mit lig" (at de får ham til at gå af), siger præsident Colom i dag til Prensa Libre.

I går og i forgårs var der demonstrationer både for og imod præsidenten foran præsidentpaladset og på hovedstadens Parque Central. Som det fremgår af reportagerne er demonstrationerne, som kræver præsidentens afgang, domineret af den "hvide" middelklasse, mens støttedemonstrationerne var domineret af det arbejdende folk og fattige fra byens slumområder. Skribenten Mariano Gálvez bruger den ironiske overskrift "El pueblo bien vestido, ¡jamás será vencido!"(*) i sine reportager fra demonostrationerne mod præsidenten i forgårs og i går. Se også James Rodriguez' fotoreportage på hans portal MiMundo.org.

I går var der rygter om at landet største bondeorganisation, CONIC, også ville demonstrere til fordel for præsidenten, hvilket dog ikke skete. Til gengæld udsendte organisationen en pressemeddelelse, hvor de kræver respekt for CICIG's efterforskning og anklager landets mørke magter for at forsøge at udnytte situationen til at omstyrte præsidenten.

Men skønt der også denne gang er stærke kræfter på den yderste højrefløj som benytter sig af lejligheden til at underminere Coloms regering, og måske bane vejen for den pensionerede general Otto Pérez Molina og hans Partido Patriota, så betyder det jo ikke, at der ikke kan være noget rigtigt i advokatens beskyldninger.

Videooptagelsen med Rosenberg, som anklager præsidenten og højtstående embedsmænd for at ville ham til livs, kan nu købes hos gadehandlerne på 6a Avenida, hvor dvden tilbydes sammen med piratkopier af de nyeste action-voldsfilm. I dette tilfælde er det fristende at sige, at virkeligheden overgår fiktionens verden.

Efter at have gennemgået Rosenbergs erklæring, må jeg dog sige at hans anklager er svagt funderede. Der er intet konkret i hans fremlæggelse, som direkte inkriminerer præsidenten. Ifølge videoen skulle præsidentens sekretær Gustavo Alejos og finansmanden Gregorio Valdéz have sagt til Rosenberg, at hvis han ikke holdt op med at forfølge sagen om mordet på forretningsmanden Khalil Musa og dennes datter, så ville de tage sig af at få ham standset. Nu er Rosenberg desværre død og kan ikke underbygge sine beskyldninger, som han hævdede at kunne bevise. Vi må håbe at han rent faktisk har efterladt sig materiale, som kan kaste et klarere lys over sagen.

Guatemalanerne ved snart ikke hvad de skal tro. En lang række spørgsmål trænger sig på. Her er bare nogle af dem:

1. Hvis Colom havde bedt Khalil Musa om at blive direktør for BANRURAL, hvorfor skulle han så senere beordre ham myrdet?
2. Hvorfor forsøgte regeringen i første omgang at lægge et slør over mordet på Khalil Musa ved at påstå, at det var vrede fabriksarbejdere der ville hævne sig på ejeren fordi de ikke havde fået løn?
3. Colom påstår at det hele er et komplot med det formål at underminere hans regering. Men alt tyder på at Rosenberg virkelig følte sig truet på livet af regeringen. Teorien om et komplot må derfor kræve den antagelse, at nogen bragte Rosenberg i den falske overbevisning, at præsidenten ønskede at myrde ham, og at de derefter myrdede ham. Hvem skulle det være - og hvordan skulle de have gjort det?
4. Hvad talte Colom og statsadvokaten om, da de holdt møde straks efter de fik nys om eksistensen af videoen?
5. Hvem står bag demonstrationerne som kræver præsidentens afgang, og som blev organiseret meget hurtigt efter mordet på Rosenberg?

Direktøren for CICIG, Carlos Castresana har nu krævet at præsidenten holder sig på afstand af efterforskningen for at sikre dens uafhængighed - og at han afholder sig fra møder med statsadvokaturen. Det er strengt nødvendigt hvis Colom skal opretholde en flig af sin troværdighed, og hvis institutionerne skal bevare en rest af autoritet. Ind til videre har Castesana sagt, at efterforskningen af mordet på Rosenberg har været upåklagelig.

Desværre har præsidenten ikke levet op til sit ansvar hverken i denne eller tidligere kriser, hvor regeringen har følt sig under angreb. Det gjaldt i marts da mordene på buschauffører, bushjælpere og passagerer blev udført i et omfang og med en præcision, der vidnede om et stærkt organiseret kriminelt netværk, og det gælder i sagen om mordet på Rosenberg. I begge tilfælde har præsident Coloms reaktioner vidnet om, at han ikke til fulde har forstået omfanget af krisen. Ifølge præsidenten drejer det sig om personlige angreb mod ham og hans regering, fra sektorer (det økonomiske oligarki og militære kredse) som er utilfredse med at have mistet magten til en "socialdemokratisk" regering. Denne opfattelse, at de 18 daglige mord skulle være et personligt angreb på præsidenten, lyder som en fornærmelse mod de guatemalanere, som lever i daglig frygt for at de eller deres nærmeste skal blive slået ihjel eller bortført. Og det er en helt utilstrækkelig forklaring i den aktuelle sag.

Se også analysen hos Agencia Latinoamericana de Información.

(*) "Et veklædt folk kan aldrig besejres!", en omskrivning af omkvædet i chilenske Inti-Illimanis berømte kampsang: "Himno de la Unidad".

Institutionel krise i Guatemala

Ingen i Guatemala kan være i tvivl om, at landet gennemlever en institutionel krise. Det står så slemt til, at regeringen har inviteret en særlig FN-mission til landet, Comisión Internacional Contra la Impunidad en Guatemala (CICIG), for at rydde op i det korrupte politi- og retsvæsen.

I søndags skete så endnu et mord, som har kastet landet ud i en dramatisk institutionel krise og tydeliggjort nødvendigheden af en uafhængig efterforskningsinstitution. Advokaten Rodrigo Rosenberg var ikke særligt kendt, før han i søndags blev myrdet af lejemordere under en cykeltur i hovedstaden. Først så mordet ud til at blive endnu et nummer i den triste statistik, men i mandags kom det så frem, at Rosenberg havde efterladt en videooptagelse, hvor han forudser sin død og indleder med ordene: "Hvis De hører eller ser denne optagelse, så er det fordi jeg er blevet myrdet af hr. præsident Álvaro Colom, med hjælp fra hr. Gustavo Alejos".

Gustavo Alejos er sekretær for præsidenten og en af de største donorer under valgkmampen. Foruden præsidenten og hans sektretær anklager advokaten andre højtstående embedsmænd og medlemmer af direktionen fra den halvoffentlige udviklingsbank, BANRURAl, for at stå bag det forudsete mord. Motivet for mordet skulle være, at advokaten krævede retfærdighed for en af sine klienter, Khalil Musa, der skulle være blevet myrdet pga. en strid om formandsposten i BANRURAL.

Præsidenten blev i går interviewet af CNN på dens spansksprogede kanal, hvor han erklærede at anklagerne er led i et komplot for at destabilisere landet, og at han har bedt FBI om hjælp til efterforskningen, foruden CICIG, som også har reageret hurtigt og foranlediget ransagninger hos BANRURAL.

Også i går demonstrerede familie og venner af den afdøde advokat foran præsidentpaladset, hvor de krævede præsidentens afgang. Regeringen reagerede ved at hente bosættere fra hovedstadens fattige randområder til centrum for at stable en moddemonstration på benene, til støtte for Colom. Senere på dagen var regeringspartiets borgmestre fra hele landet hasteindkaldt til møde, mange af dem fløjet ind med private fly.

I dag er der indkaldt til demonstration igen for at kræve præsidentens afgang, og hans støtter vil sikkert også demonstrere igen. Nogle medier har rapporteret at CONIC vil gå på gaden i dag til støtte for præsidenten, som Luis Figueroa hos Libertópolis.

Kampen om æteren i Guatemala

Jeg har købt en iPod for at kunne høre radioprogrammer fra dr.dk når jeg kører i bilen eller laver mad i køkkenet. DR's podcasting er virkelig et hit for en udlandsdansker som mig med hang til baggrunds- og kulturprogrammer fra P1 og P3.

For at kunne afspille min iPod over bilens anlæg har jeg købt en iTrip, som er en lille radiosender, der sættes til iPoden så signalet kan opfanges af bilradioen. Det kræver "bare" at man indstiller bilradioen på en ledig frekvens, som iPoden med iTrip så benytter sig af.

"Bare", skriver jeg. For netop den betingelse har vist sig at være den sværeste at opfylde for at det hele fungerer....

I de senere år har de store kommercielle radioer i Guatemala anført af den magtfulde Radio Sonora meget agressivt forsøgt at få lukket de mindre lokalradioer, med den begrundelse at de kommercielle radioers dyrt betalte sendefrekvenser bliver forstyrret af interferens fra de mange hundreder af lokalradioer, der sender uden tilladelse. Sonora har endda ført kampagner for åben mikrofon hvor lytterne blev opfordret til at ringe ind og angive de mennesker i deres lokalområde, som sendte "piratradio".

Og jeg må medgive at der er noget om snakken: De fleste steder på landevejen vest for hovedstaden i Guatemala har jeg måttet opgive at finde en ledig frekvens til at høre P1's Orientering, Kulturnyt eller Selvsving fra P3. Båndet er simpelthen fuldstændigt mættet af radiokanaler! Og min iTrip er stort set ubrugelig. Kun i hovedstaden har jeg fundet en ledig frekvens der fungerer. Her har lokalradioerne ikke så stor betydning.

Nu hører det med til historien at Sonora er en del af det mediemonopol, som ejes af mexicaneren Remigio Ángel González og som foruden en række store radioer omfatter alle de åbne tvkanaler i Guatemala samt tv og radio i mange andre lande. På den baggrund er det meget svært at have sympati for Sonoras klagen over ikke at kunne komme ud med sine udsendelser i de indianske landsbyer pga. interferens fra de små lokalradioer, hvoraf de fleste er enten non-profit eller har en meget lille omsætning.



Radioerne organiseret i el Consejo Nacional de Radios Comunitarias Indígenas de Guatemala (CNRCIG), la Asociación Mundial de Radios Comunitarias (AMARC) og andre netværk, har forsvaret deres ret til at fortsætte deres udsendelser, selv om de ikke har råd til at betale de meget dyre frekvenser, som skal sikre fortsættelsen af mediemonopolet i Guatemala. Det er en hård kamp, for Ángel González har finansieret alle de præsidenter Guatemala har haft siden militærdiktaturet, og det er nok ikke tilfældigt at hans monopol har nydt beskyttelse fra dem alle.

Lukningerne af lokalradioerne går ikke altid stille af. I Patzún gik mange hundrede mennesker på gaden for at forsvare "deres" radio da politiet ankom for at konfiskere sendeudstyret. Dét, at landsbybeboerne er villige til at sætte liv og helbred på spil for at forsvare en radio bærer i sig selv vidnesbyrd om, hvad der er på spil.

De fleste af lokalradioerne i netværkene definerer sig som "radios comunitarias", hvis formål er at udsende nyheder og oplysning til nærområdet. Mange af dem sender på indianske sprog, og programmerne produceres af folk fra lokalområdet, der kender kulturen på stedet. Som "comunitarias" har radioerne juridisk beskyttelse. Men lige så snart senderadiussen bliver større end nogle få km, risikerer radioen at blive lukket af myndighederne.

For Comité de Unidad Campesina, hvor jeg arbejder, hænger retten til radiofrekvenserne sammen med retten til de indianske folks selvbestemmelse. Derfor støtter CUC lokalradioernes krav om at sendetilladelserne skal gøres tilgængelige også for de mindre radioer.

Sidste år deltog radiofolk fra mange dele af landet i bondemarchen, der var indkaldt i anledning af CUC's 30 års jubilæum. Her forsvarede de indianske folks deres ret til selvbestemmelse over naturressourcerne i deres "territorier", og altså også over radiobølgerne. På billedet ovenfor ses radiofolk fra Sololá, som var med fra marchens begyndelse.

Hemmelig militær strategi fra 1980'erne afsløret

Midt under glæden over at dokumenter fra politiarkivet endelig er begyndt at føre til anholdelser af de ansvarlige for bortførelserne under militærdiktaturet, er der dukket endnu en samling hemmelige dokumenter op, nemlig den såkaldte "Plan Sofia" som beskriver hærens strategi for krigsførelsen i begyndelsen af 1980'erne i området omkring Nebaj.

Præsident Alvaro Colom lovede kort efter sin tiltrædelse, at hærens arkiver lige som det gamle politiarkiv ville blive offentliggjort. Men det er først fornylig at der er blevet taget skridt til deklassificeringen. Forsvaret meddelte dengang, at den berygtede Plan Sofia var forsvundet fra dets arkiver. Det var en stor mangel, for Sofia-bataljonen var den militære enhed, som var ansvarlig for nedkæmpelsen af oprørsbevægelsen i ixil-trekanten ved Nebaj, Cotzal og Chajul i departementet el Quiché. Efter krigen konkluderede Sandhedskommissionen CEH (Comisión de Esclarecimiento Histórico) i sin omfangsrige rapport, at massakrerne mod ixil-folket i dette område gav grundlag for at rejse sag om folkedrab.

Fraværet af militære dokumenter har dog besværliggjort sagsanlægget. Men det bliver der måske lavet om på nu. For nu fortæller præsidenten sørme ifølge Prensa Libre, at et eksemplar af planen er blevet sendt anonymt til hans kontor sammen med den almindelige korrespondance.

I sin dokumentation af sagen offentliggør avisen i dag et brev fra 1982 sendt af obersten fra Batallón Sofia til landets øverste general, hvor han beklager at bønderne i ixil-området er overbeviste om det retfærdige i guerillabevægelsen EGP's kamp, og fastslår vigtigheden af at opprioritere hærens psykologiske krigsførelse. Det er sjældent at vi får så direkte et indblik i den militære tankegang, og jeg bringer derfor en transskription af brevet fra den scannede original.

Señor General de Brigada
JEFE DEL ESTADO MAYOR GENERAL DEL EJERCITO
Su Despacho.

Señor General:

Tengo el honor de dirigirme a usted, permitiéndome hacer de su conocimiento que la situación imperante en el área donde trabaja el Batallón “SOFIA”, es de urgente necesidad que se penetre mentalmente el campo ideológico, lo cual no se ha logrado con los campesinos de Nebaj, y esto nos aleja más de ellos en lugar de haber un acercamiento.

Las ideas políticas y revolucionarias que el E.G.P. les han inculcado, hay que combatirles con ideas y con actos armados a las Unidades Militares Permanentes del E.G.P.

Los oriundos de ese lugar se encuentran demasiado convencidos de todo lo que los subversivos les han dicho y es por esta razón que se necesita de una Radiodifusora pequeña que penetre en el triángulo Ixchil [Ixil]. Asimismo, que se establezca un equipo de Operaciones Psicológicas, para contrarrestar la propaganda enemiga que es mucha, ya que los habitantes de esa región están convencidos que la única solución es la lucha proletaria, por la toma del poder, que el Ejército es asesino del pueblo, que tiene que combatirlo con valentía y cólera, no hemos hecho nada para sacarles toda esta podredumbre de sus cabezas. Nuestras acciones militares deben ir acompañados de mucha propaganda.

De no ser factible mi petición en el sentido de enviar un equipo de trabajo de Operaciones Psicológicas, rogaría que se dote de un mimeógrafo y suficiente papel y tinta a Nebaj, para elaborar volantes que contrarresten las malas propagandas comunistas en todo el triángulo Ixil y de preferencia al Area circunvecina a Nebaj (Sierra Maestra) Centro modular del E.G.P.

PROTESTO A USTED MI SUBORDINACIÓN Y RESPETO

Guatemala, 22 de julio de 1982

El Coronel de Infantería DEM.
Comandante del Área de Operaciones SOFIA

Francisco Angel Castellanos G.

Nineth Montenegros mands bortfører anholdt

Da det hemmelige politiarkiv blev afsløret i Guatemala for tre år siden og GAM to initiativ til dets beskyttelse, forudså jeg at det ville få store konsekvenser for mange guatemalanske familier.

Siden var det menneskerettighedsombudsmanden, der fik ansvar for beskyttelsen, registreringen og opbevaringen af arkivet i fremtiden. Men også for at følge op på fund af dokumenter vedrørende de mange sager om guatemalanere, der "blev forsvundne" under militærdiktaturet i 1980'erne. Min ven Christian Andersen har skrevet en spændende reportage fra "Arkivet over dem, der blev forsvundne" i Dagbladet Information.

I dag kan medierne så fortælle om den første store sag, hvor arbejdet med arkivet har ført til anholdelse. Det drejer sig om sagen om Nineth Montenegros mand, Fernando García, en fagforeningsaktivist som blev bortført og henrettet af politiet i 1984. Det er velkendt at under militærdiktaturet i Guatemala kunne arbejdsgiverne bestille mord på de fagligt aktive på arbejdspladserne blot ved at indlevere en liste med navne på uønskede personer - hvis da ikke politiet eller militæret kom dem i forkøbet og bortførte og myrdede aktivisterne under formodning om "guerillaaktivitet".

Nu viser dokumenter i politiarkivet, at Fernando García blev tilbageholdt af agenter fra Brigadas de Operaciones Especiales under det nationale politivæsen. Han er sandsynligvis blevet holdt i live og afhørt (tortureret) i en periode, før han blev myrdet.

Nineth Montenegro viede de næste mange år af sit til kampen for en frigivelse af sin mand - i håbet om at han stadig var i livet - og da håbet randt ud til opklaring af bortførelsen og til menneskerettighedsorganisationen Grupo de Apoyo Mutuo (GAM). Siden blev hun valgt ind i parlamentet hvor hun har ført en mangeårig og utrættelig kamp mod de hemmelige og ofte ulovlige bevillinger til militæret uden om det af parlamentet vedtagne budget.

Den anholdte er en politiofficer ved politiet i Quetzaltenango, som stadig er i aktiv tjeneste. Han medvirkede ifølge ombudsmanden Sergio Morales ved bortførelsen af Fernando García. Ombudsmanden oplyser, at der skulle være flere anholdelser på vej i sagen i de kommende dage.

OPDATERING:
Seneste nyt fra i dag lyder at endnu en tidligere politiofficer er blevet anholdt i Ciudad Quetzal.

Glædelig Valentinsdag!

¡Feliz día del cariño!

Fejringen af Skt. Valentinsdag er en af de mange nordamerikanske traditioner som er blevet overtaget af mellemamerikanerne. Der sælges chokolade og gaveartikler alle vegne, og priserne på roser stiger pludselig til flere gange det normale. Folk ses på gaden bærende på kæmpestore chokoladehjerter eller hjerteformede puder, som de skal give i gave.

Her er et snapshot fra et hjørne i centrum af Guatemala By den 14. februar. Buschaufførens kæreste holder tilsyneladende meget af ham.