Rigoberta slået på hjemmebane

Siden 1991 har mayaorganisationerne før hvert præsidentvalg afholdt et debatforum, hvor kandidaterne bliver præsenteret for organisationernes forslag og derefter udspurgt om, hvilke politikker til bedring af den indianske befolknings vilkår, de vil gennemføre, hvis de bliver valgt. Afholdelsen af det første forum var en stor bedrift i sin tid, som bidrog til at sætte diskriminationen mod den indfødte befolkning på den politiske dagsorden.

I dag afholdtes det femte forum af slagsen, arrangeret af Consejo de Organizaciones Mayas de Guatemala-COMG og netværket Waqib' Kej forud for valget d. 9 september, og på dagen før den internationale dag for indfødte folk d. 9. august.

Rigoberta deltager i invokationen ved valgmødets begyndelse. I baggrunden ses de fraværende kandidaters tomme stole. Foto: Mikkel Møldrup-Lakjer.

Mange indianere fra det vestlige højland var stået op i de tidlige morgentimer for at gøre den lange rejse ind til hovedstaden og deltage i valgmødet i Hotel Tikal Futura. De fleste af de inviterede kandidater havde dog ikke gjort sig en tilsvarende anstrengelse. Ja faktisk var Rigoberta Menchú den eneste kandidat der var til stede, da forumet begyndte med fire maya-shamaners anråbelse af universets gode kræfter om hjælp til, at indianerne skulle få svar på deres spørgsmål i dette forum.

Det var også kun Rigoberta, der overværede mayaorganisationernes fremlæggelse af statistisk dokumentation for diskriminationen mod den indianske befolkning: De offentlige investeringer er langt ringere i de indianske områder, og den offentlige service lige så ringe. Denne diskrimination blev sat i sammenhæng med indianernes forsvindende lille deltagelse i de politiske partier, der former lovgivningen og vedtager de offentlige budgetter.

Senere på dagen bekræftede Rigoberta organisationernes synspunkt, da hun hævdede at i hendes hjemegn Uspantán (el Quiché) er selv strømforsyningen racistisk, for den er så svag og ustabil, at ingen kan bruge en computer. En kontrast til indkøbscentrene i de velhavende kvarterer i hovedstaden, som ikke har problemer med at holde deres køleanlæg igang.

Mens arrangørerne var igang med præsentationen af organisationernes konkrete forslag til den kommende regering, marcherede Otto Pérez Molina, præsidentkandidat for Partido Patriota, pludselig ind i salen med sit følge. På den måde undgik han at være til stede under mayaceremonien og fik samtidig alles opmærksomhed under sit indtog. Herefter var det ham, der satte scenen, mens arrangører og Rigoberta Menchú måtte se undrende til.

Rigoberta var den første der fik ordet, og hun brugte den første håndfuld af sine femten minutter på at henvende sig til forsamlingen på sit modersmål k'iche', mens Otto Pérez sad med hænderne for ansigtet og så ud til at kede sig bravt.

Herefter slog hun over i spansk og kritiserede de andre partier for kun at have en indiansk facade ("ventana indígena") med deres afdelinger for indianske programmer, der kun er til for et syns skyld. Her kunne man med god ret spørge, hvad i al verden hun så har lavet som den nuværende præsident Bergers officielle "Goodwill Ambassadør", en post hun beholdt ind til hun måtte træde tilbage pga. sit præsidentkandidatur. Men det fik forsamlingen ikke lejlighed til.

Rigoberta kritiserede de andre partier for alle at bruge en multikulturalistisk diskurs uden hold i virkeligheden. Det handler ikke om at have studeret på universitetet, men om at have mærket, hvordan det er at leve på landet i departementerne, sagde hun.

Og så leverede hun en direkte kritik af den politiske linje hos organisationerne bag det kontinentale indianske møde Abya Yala: "Nogle af jer her taler om 'de la resistencia al poder' ('fra modstanden til magten', en parole fra Abya Yala-mødet), men jeg siger: 'nosotros somos el poder' ('vi er magten')". Kravet fra organisationerne bag Abya Yala-mødet var "la refundación del estado", dvs. en omdannelse af det politiske system så det svarer til de gældende etniske og sociale forhold, men Rigoberta mener derimod at det drejer sig om at øge den indianske deltagelse i det gældende politiske systems strukturer.

Gang på gang vendte Rigoberta tilbage til vigtigheden af at øge den indianske befolknings deltagelse på alle niveauer af statsmagten, som politikere og embedsmænd. Hun lod dog ikke til at have andre forslag til, hvordan diskriminationen kan modvirkes og racismen bekæmpes, så det blev hurtigt til gentagelser.

Otto Pérez Molina og Rigoberta Menchú Tum
Så var der mere kraft og saft over Otto Pérez Molinas tale. Han skyndte sig at understrege, at han kender vilkårene i de fattige departementer som el Quiché på første hånd, for han har selv boet der i mange år. Desværre var der ingen der spurgte den pensionerede general om, hvad han lavede i de mange år blandt den fattige indianske befolkning. F.eks. da han var kommandant for kasernen i Nebaj, hvor hæren begik folkedrab mod maya-ixilfolket ifølge de verserende sagsanlæg støttet af menneskerettighedsorganisationer. Eller da han angiveligt skulle have været på CIA's lønningsliste.

Og mens Rigoberta havde talt og talt om vigtigheden af at bringe indianere ind i statsmagten og i de politiske partier uden at komme med nogen konkrete forslag, så stjal Otto Pérez fuldstændigt billedet da han fik sit partis to indianske parlamentsmedlemmer Alfredo Cojtí og Efraín Asij til at rejse sig og hilse på forsamlingen med et løfte om at "analysere" organisationernes forslag, som Pérez i øvrigt fik lov at påstå at Cojtí og Asij havde været med til at udarbejde. En påstand som en repræsentant for Waqib' Kej' senere afviste over for mig, men da var mikrofonerne slukkede.

Den tredje og sidste taler var vicepræsidentkandidaten for Democracia Cristiana, som trådte op på scenen ved siden af de to andre kandidater.

Klummeskriveren og tidligere avisredaktør Haroldo Shetemul gjorde i sin opsummering af debatten ganske skarpsindigt opmærksom på, at det ville være mere interessant at vide, hvad Partido Patriota har bidraget med for at forbedre indianernes vilkår i den forgangne periode?

Af arrangørernes indledning var fremgået, at kun 3% af Partido Patriotas parlamentskandidater på den nationale liste er indianere, lige som kun 10% af kandidaterne i departementerne. Men det var altsammen lige meget nu; tallene fra organisationernes præsentation taler deres eget sprog, men det er ikke et folkeligt sprog med samme visuelle kraft som Otto Pérez Molina og Partido Patriotas optræden på valgmødet.

Otto Pérez Molinas parti havde placeret sine tilhængere rundt omkring i salen, så de kunne huje og klappe på de rigtige tidspunkter. Efter mødet blev "Generalen" - et navn der tidligere kun tilkom Efraín Ríos Montt i guatemalansk politik - nærmest båret omkring af sine tilhængere, og han lignede mere og mere en arvtager til Ríos Montt og FRG's politiske stil.

Til sammenligning var Encuentro por Guatemala helt usynligt; medlemmerne så ud til at have efterladt Rigoberta helt alene på valgmødet, og kun et par tavse medlemmer af Winaq fik jeg øje på.

Både arrangøren Juana Batzibal, kommentatoren Haroldo Shetemul og Rigoberta selv bemærkede undervejs, at fraværet af de andre kandidaterne blot var endnu et bevis på deres manglende interesse for indianernes vilkår.

En af arrangørerne fortalte mig dog senere, at kun de fire største partier var blevet inviteret: regeringspartiet GANA, valgkampens førende parti UNE, Partido Patriota og Encuentro por Guatemala. Democracia Cristiana var kun kommet med fordi vicepræsidentkandidaten var mødt op og havde insisteret på at få taleret.

Men det fik forsamlingen ikke at vide. Arrangørerne gav det indtryk, at de fraværende kandidater ikke havde udvist interesse for at deltage, og tilhørerne måtte derfor tro at URNG's Miguel Ángel Sandoval og CASA's Eduardo Suger og de andre kandidater, som ikke var inviterede, bare var ligeglade med indianernes levevilkår.