Indianernes iboende længsel
(murmaleri fra Nationalpaladset i Mexico By)
Historien skrives som bekendt af sejrherrerne. Men jeg kan nu alligevel stadig blive overrasket over, hvad de forsøger at bilde mig ind.
For to uger siden kom Pave Benedikt XVI i en tale til latinamerikanske biskopper for skade at sige, at den kristne religion ikke blev påtvunget Amerikas oprindelige indbyggere. Indianerne havde derimod en "iboende længsel" efter kristendommen og bød derfor missionærerne velkommen. Kirken "rensede" indianerne, sagde paven. Udbredelsen af evangeliet betød ikke nogen påtvingelse af en fremmed kultur, for den kristne tro var netop hvad indianernes forfædre længe havde søgt efter i deres religiøse traditioner.
Hvis paven troede, at han kunne slippe af sted med så grov en forvanskning af historien, så kender han ikke meget til den latinamerikanske virkelighed i dag. De indfødte folk har forlængst fået en stemme i offentligheden, og antropologer og u-landsarbejdere behøver ikke længere opfatte sig selv som "the voice of the voiceless".
Som det var at vente affødte pavens udtalelser vrede protester fra indianske bevægelser i hele Amerika. Der gik da heller ikke længe, før paven måtte trække i land.
Nu er det selvfølgelig ikke første gang, at indianerne har måttet høre på den slags vrøvl. Men det er en yderligere provokation, når udtalelserne kommer fra samme institution som i 1493 udsendte den pavelige bulle Inter caetera, som delte Den nye Verden mellem Spanien og Portugal. Paven gav samtidig kolonimagterne til opgave at instruere Amerikas oprindelige befolkning i den kristne tro og opdrage dem i god moral.
UPDATE: Ibis.dk har en nyhedsartikel vedr. sagen samt to protestbreve fra indianske organisationer.
indsendt af Kawa Mek @ 08:18
4 kommentarer
4 kommentarer:
Har hoert at den nuvaerende pave var aktiv i Hitler Jugend er det noget du kan bekraefte, og laerte man noget om indianere der?
God tur tilbage til Guatemala
Un Abrazo del otro Mikkel
Tak for din hilsen, Mikkel.
Jeg har ogsaa laest om pavens fortid i Hitler Jugend, og historien skulle være god nok.
Men pavens udlægning af Amerikas historie under kolonitiden har så vidt jeg kan se andre rødder.
Faktisk må pavens udlægning vel siges at være et liberalt, "progressivt" (hvis jeg må anvende et ofte misbrugt ord) synspunkt. Han siger, at de indianske religioner ikke var hekseri, men forløbere for kristendommen; en higen og søgen efter evangeliet som spanierne senere medbragte til Amerika. Noget lignende sagde de middelalderlige kirkefædre om de oldgræske filosoffer, som teologerne beundrede meget, og hvis eneste "fejl" var, at de ikke var kristne.
Men netop derfor mener paven også, at den genopblomstring af de indianske religioner, som vi har set i de sidste 15 år efter 500-året for den spanske invasion, er et tilbageskridt - de går jo "tilbage" til tiden før evangeliet kom til Amerika.
På den ene side er pavens synspunkt liberalt og imødekommende, når han siger, at indianerne havde (har) en iboende længsel efter at blive kristne, og at de altså er (potentielt) lige så gode mennesker som os andre. (Det er værd at bemærke at dette har været et kontroversielt synspunkt i kirkehistorien/kolonihistorien).
På den anden side ender paven med denne udlægning altså i en fuldstændig legitimering af den spanske kolonimagts massakrer og ødelæggelse af de indianske samfund.
Dermed lægger paven sig på linje med de store liberale guatemalanske reformatorer i det 19. og det 20. århundrede. Det er kendetegnende for Guatemalas historie, at de liberale regeringer, som ville udvikle landet og optage indianerne i den moderne nationalstats kultur (biologisk og kulturel assimilation, "for deres eget bedste"), på mange måder har været langt farligere for indianerne end de konservative, som ikke havde forhåbninger om at indianerne kunne blive borgere i det moderne samfund.
Jeg kan ikke helt forstå, at paven skulle se de indianske religioner som "forløbere" for kristendommen og ikke hekseri. Hvor har du læst dette?
En forløber er vel noget, der har kontakt til det efterfølgende. Det kan man ikke sige, de indianske religioner havde - ifølge de daværende spanske gejstlige var indianerne netop i djævelens vold (som havde beordret deres idoldyrkelse). Dette er vel også Pavens synspunkt?
Spanierne "reddede" dem fra djævelen. Men de så vel aldrig de indianske religioner som forløbere for kristendommen som jødedommen var det for sidstnævnte?
Hej Jonas
Ordet "forløber" er mit, og du har måske ret i, at det er misvisende. Jeg tænkte især på følgende passus i pavens tale:
"Yet what did the acceptance of the Christian faith mean for the nations of Latin America and the Caribbean? For them, it meant knowing and welcoming Christ, the unknown God whom their ancestors were seeking, without realizing it, in their rich religious traditions. Christ is the Saviour for whom they were silently longing." (Min fremhævning).
Du ret i, at det ikke kan betyde, at de indianske religioner var forløbere for kristendommen på samme måde som jødedommen var det. Jeg sammenlignede derimod med kirkefædrenes syn på oldtidens (græske) filosoffer.
Forskellen er, at de kristne anerkender, at den kristne gud har åbenbaret sig i den jødiske tradition før han åbenbarede sig i skikkelse af sin søn, Kristus. I de andre traditioner har han derimod ikke åbenbaret sig, og derfor var indianernes forfædres søgen frugtesløs, ja ifølge paven vidste de ikke engang at de søgte efter Kristus, og de fandt ham altså heller ikke før spanierne kom. Men paven siger altså at ønsket om at finde ham, havde indianernes haft (ubevidst) længe inden spanierne kom.
Hele talen kan læses på Vatikanets hjemmeside.
Send en kommentar
<< Startside