Kunsten at hilse på hinanden
Nogle gange kan det godt være pinligt at skulle fortælle sine venner i det fremmede om debatterne derhjemme. Tag nu bare ”håndtryk”-sagen, som kører for tiden.
Enhedslistens byrådmedlem i Odense og folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, har erklæret, at hun ikke giver hånd til mænd. Siden har politikerne stået i kø for at score billige politiske point på sagen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har krævet, at alle offentligt ansatte i forbindelse med deres arbejde skal ”hilse på folk med håndtryk, hvad enten de er mænd eller kvinder”. Ministeren giver denne besynderlige begrundelse: ”Vi kan ikke acceptere, at man skelner mellem folk i de situationer, og det er ikke op til folks forgodtbefindende selv at afgøre, hvem de vil hilse på.”
Nu er Claus Hjort Frederiksen efter alt at dømme en begavet mand, og det kan derfor næppe tilskrives uvidenhed når Claus Hjort Frederiksen giver indtryk af, at Asmaa og andre muslimer i Danmark ikke ønsker at hilse på folk af det modsatte køn. Det er en løgnagtig fremstilling, som journalisterne let kunne have afsløret, hvis de havde gjort deres arbejde.
Asmaa Abdol-Hamid siger, at hun i stedet for håndtrykket har valgt at hilse på mænd ved at lægge sin hånd på sit hjerte. Jeg husker at mange søde rare mennesker af begge køn med et stort smil hilste på mig på samme måde, da jeg var på interrail i Marokko i 1990.
Men den går ikke hos Claus Hjort Frederiksen. Hans forsøg på at score billige politiske point står og falder med den løgn, at håndtryk er den eneste måde at hilse på hinanden på. Og at alt andet end håndtryk er udtryk for mangel på respekt for det andet menneske.
Med den indstilling må Claus Hjort Frederiksen have brug for grundig vejledning, hvis han skal undgå at komme galt af sted i sin omgang med andre mennesker.
Til en begyndelse vil jeg henvise til min artikel om, hvordan man siger goddag til hinanden i Guatemala. Som det fremgår er der mange meget forskellige måder at hilse på i Guatemala, hvoraf håndtrykket efter min vurdering er den mindst almindelige.
Men lad os ikke lade det blive ved det. Hvorfor ikke spørge muslimer som Asmaa selv, hvorfor de har valgt at hilse på folk af det modsatte køn ved at lægge hånden på hjertet? Den slags spørgsmål har medierne tilsyneladende haft for travlt med dækningen af ”sagen” til at stille.
Så er det jo godt, at der er andre der har været mere fornuftige. En flygtningerådgiver stillede tilbage i 2002 de relevante spørgsmål, og fik nogle lærerige svar. Det kan man læse om i en artikel om hilsner og håndtryk i bladet ZigZag, udgivet af Ibis.
Etiketter: Kulturpolitik
2 kommentarer:
Jeg hader de der haarde homofobiske bonde-haandtryk man giver i Nordjylland. For hvis ikke man trykker haardt nok saa er man boesse og bliver mobbet resten af aftenen og maaske tildelt et par lussinger hvis det er Hjallerup Marked man befinder sig paa.
Men ellers elsker jeg skam Nordjylland selvom de godt kunne laere lidt af araber-toesen i Enhedslisten.
Kan blogindehaveren fra Frejlev bekraefte eller afbekraefte denne paastand om sit eget haardt-haandtrykkende folk?
mvh. Mikkel Iversen, Nicaragua
Hej Mikkel
Jo, at jyske mænd er kendt for at give hårde håndtryk tror jeg også der er noget om.
I gamle dage gav man vist mest hånd for at afslutte en handel eller indgå en aftale. Ligesom det berømte håndslag som man endnu ser mellem hestehandlerne på Hjallerup marked. Så kan det vist ikke blive mere jysk!
Nu i dag hvor der er gået inflation i håndtrykket og man skal give hånd til gud og hver mand, må man jo så finde på andre sjove ting, som f.eks. at trykke den andens hånd helt sammen, som visse jyder ganske rigtigt har det sjovt med.
Send en kommentar
<< Startside