fredag, marts 30, 2007

Spænding til det sidste - men Evo kom ikke

Der var spænding til det sidste om, hvorvidt Bolivias præsident Evo Morales ville møde op ved det Tredje Kontinentale Abya Yala-møde for indianske folk fra hele Amerika, som i denne uge afholdes i Iximche' i Guatemala

Tusinder af mennesker er i dag gået i demonstration til Parque Central i Guatemala By for at høre Evo Morales' tale.

Evo er som den første indianske præsident blevet en helt og et vigtigt symbol for mayaorganisationer i Guatemala, hvor han er mere populær hos indianerne end i sit hjemland. Abya Yala-mødet vedtog en resolution, der støtter Evos' kandidatur til modtagelse af Nobels fredspris.

Erklæringen opfordrer også de indianske bevægelser i hele Amerika til at markere Columbusdagen d. 12. oktober med en protest over ødelæggelsen af Moder Jord.

UPDATE: Jeg var desværre for hurtig til at tro på de første meldinger om Evos ankomst. Det viser sig, at Evos tale ikke blev holdt af ham selv, men læst op af en af de 70 bolivianske delegerede ved forsamlingen. Årsagen til Evos fravær skulle være kontroverserne om den nye olielov i Bolivia. Det skriver El Periódico og Prensa Libre lørdag.

Etiketter: