Bill Gates og virtuelle biblioteker i Guatemala
Dagbladet Information fortæller i dag om afsløringen af, hvordan Bill Gates' fond for velgørenhed Bill and Melinda Gates Foundation på den ene side diskret investerer i selskaber der er direkte ansvarlige for unødvendig forurening, lidelse og nød, (f.eks. når lokalbefolkningen bliver syg af olieselskabernes forurening), og på den anden side under stor mediebevågenhed giver store pengebeløb til at bekæmpe selvsamme onder. Los Angeles Times trykte historien i januar.
Det er vel ikke helt uventet, at den goodwill som fonden har opnået med sit velgørenhedsarbejde har hjulpet til med at reparere lidt på Microsofts kraftigt beskadigede image i offentligheden. Men det er åbenbart alligevel bundlinjen der tæller, når alt kommer til alt, ikke bare for Microsoft, men også for den velgørende fond.
Den historie om fonden som jeg her vil fortælle er dog positiv. Eller det tror jeg i hvert fald. Informations artikel mindede mig nemlig om en oplevelse jeg havde for nogle år siden, da jeg besøgte boghandlen Nawal Wuj, som er udsprunget af kaqchikel-forlaget Cholsamaj i Guatemala By. Imens jeg gik rundt og omhyggeligt støvsugede hylderne for nye materialer, trådte en repræsentant for Proyecto Bibliotecas Guatemala-PROBIGUA ind ad døren. Han kom for at hente en række læs-let bøger, som han havde bestilt til et læseprogram.
Vi faldt i snak og jeg spurgte ham om vilkårene for folkebiblioteker og læseprogrammer i et land, hvor flertallet af kvinderne i mange landområder er analfabeter, og hvor mange der kan læse og skrive, ikke har adgang til litteratur på deres modersmål, men kun på spansk, som det i mange områder kun er et mindretal, der har tilstrækkeligt kendskab til.
Repræsentanten fortalte, at PROBIGUA havde søgt privat finansiering til indkøb af bøger og etablering af folkebiblioteker og bogbusser på landet. Og han var meget stolt af at kunne fortælle, hvordan de havde opnået finansiering af et bibliotek fra Bill Gates-fonden:
En repræsentant for fonden havde besøgt PROBIGUA og havde forklaret, at fonden ikke havde mulighed for at støtte indkøbet af bøger; til gengæld ville den gerne hjælpe med at etablere et virtuelt elektronisk bibliotek, eller dvs.: et computercenter med internetopkobling. Internettet er jo også som et stort bibliotek, skulle kvinden fra Bill Gates-fonden have sagt. Fonden ville gerne støtte et arbejde med at give den indianske befolkning adgang til den digitale verden.
Nu var der bare det, at PROBIGUA arbejder i fattige landområder med elendig infrastruktur og uden adgang til almindelige kommunikationsmidler. Beboerne i den landsby hvor PROBIGUA gerne ville etablere biblioteket, havde ikke engang adgang til telefon. Men det var ikke noget problem, for hvis bare der var adgang til strøm, skulle fonden nok levere udstyret: computere og antenne til sattelitforbindelse. Som sagt så gjort, og sådan gik det til at bønderne uden telefonforbindelse nu pludselig fik adgang til internet. Man kunne stadig ikke ringe til bønderne i området. Men man kunne sende dem en e-mail, hvis de ellers kunne finde ud af at bruge computerne. Og det ville PROBIGUA så lære dem at gøre, i hvert fald de unge og børnene, som man havde valgt at satse på.
Nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange læsebøger på de relevante sprog, der kunne være købt for prisen på hver computer. Men hvis man accepterer rammerne for projektet, forekommer det ikke så tosset endda.
Børnene som deltager i PROBIGUA's program, har stadig dårlig adgang til bøger de kan læsetræne med. Men de kan surfe på internettet og læse historier fra hele verden, når de har lært at læse. Det foregår på spansk, for det er stadig meget lidt litteratur på mayasprogene, der findes på nettet. Men når først der kommer flere indiansk-talende brugere, vil uddannelsesinstitutionerne sikkert også komme på banen. Portalen Educación Bilingüe Intercultural har for længst gjort mange gode materialer tilgængelige.
Manglen på bøger behøver således ikke nødvendigvis at være en forhindring for læsningen. Kan tekster på hjemmesider virkelig erstatte de gode bøger? Tja, hvorfor egentlig ikke?
Den digitale verden har mange pudsige konsekvenser.
PS: PROBIGUA's hjemmeside fortæller, at donationen består af $250,000 og kommer fra uddelingen af Bill Gates-fondens pris Access to Learning i 2001. I 2004 gik samme pris i øvrigt til Aarhus Kommunes Biblioteker.
Etiketter: Uddannelse
indsendt af Kawa Mek @ 09:55
2 kommentarer
2 kommentarer:
Ja det er da godt at dem der har kan hjælpe dem der mangler, men jeg synes alligevel ikke om det. Jeg kan ikke "acceptere rammerne". Er det for romantisk (eller forkælet) at mene at der ingen sammeligning er mellem at sidde med en fantastisk fortælling fortalt i et medrivende sprog (ens eget) og så de fragmentariske tekster, billeder og film man kan finde på nettet? Hvordan skal børn og unge uden vejledning kunne skelne mellem hvad der er sandt og værd at vide og hvad der bare er lort og skadeligt?
Jeg synes at det er ærgeligt at der er nogen (repræsentanten for fonden) der ikke fatter hvad rigtig viden og udvikling er.
Men det kan jo så være at de kan opsætte en online-game sweat-shop, hvor de unge tjener til familien ved at skaffe sværd og trolddom til de forkælede amerikanske unge. :-)
Jeg er egentlig heller ikke sikker på, at jeg kan acceptere rammerne. Man kan stille store spørgsmål ved prioriteringerne (computere vs. bøger, et program for 100 mennesker vs. et program for 1000 mennesker, et program for unge der kan læse vs. et program for analfabeter osv.). Men nu forsøgte jeg at se på projektet på dets egne præmisser, for ikke bare at skyde det ned.
Jeg har også svært ved at forestille mig, at jeg skulle have fået den samme glæde ved litteratur, hvis jeg ikke havde haft adgang til bøger som barn. Men jeg er ikke sikker på om de nye generationer af børn også har det sådan?
Hvis vi ser bort fra diskussionen om prioriteringen af ressourcerne, så må man vel sige, at alt andet lige er det jo godt at de indianske unge får adgang til internettet og kompetencer til at bruge det. Men du har ret i at det kræver god vejledning af børnene og de unge at kunne finde frem til de gode materialer på internettet. Og det kræver selvfølgelig også at "nogen" sørger for at de gode materialer bliver udgivet på internettet. Ligesom der skal være nogle forlag, der udgiver de gode bøger, som er relevante for unge fra guatemalanske landsbyer, for at disse bøger kan være tilgængelige.
I virkeligheden har jeg nok forsimplet problemet lidt i min fremstilling, for jeg må formode at der er tale om to forskellige indsatser: læseprogrammer for analfabeter, og computerbiblioteker for unge som kan læse men mangler adgang til litteratur.
De indianske unges udvikling af deres it-kompetencer vil have betydning for indianernes rolle i det fremtidige guatemalanske samfund.
Jeg kender en ung guatemalansk kvinde, som sad og skrev referat af et møde på en bærbar computer. Det foregik ved Iximche', hvor der kom en amerikansk turist forbi. Da hun fik øje på den unge indianer i traditionelt vævede klæder kunne hun ikke skjule sin overraskelse over at se hende bruge en laptop, og hun ubrød: hvor er det godt I gør det!
Send en kommentar
<< Startside