Hørt i supermarkedet

Jeg plejer at gøre mine madindkøb på markedet, når jeg er i Guatemala. Udvalget af grøntsager og kødvarer er imponerende, i hvert fald hvis man kommer tidligt på dagen. Grøntsagerne er rørende billige, og det er en oplevelse for alle sanser at købe ind. I den ene ende af markedet lugter der af eksotiske krydderier, i den anden af rådne grøntsager. Sådan skal dét være.

Men der er nogle varer, som normalt kun fås i supermarkedet: kølevarer, specialvarer og "luksusvarer" som smør, skæreost, cornflakes og alle de andre emballerede fødevarer, vi kender i Europa.

I Xela er begge de to store guatemalanske kæder repræsenteret. Vi har den fine "Hiper Páiz" opkaldt efter Páiz-familien, en af de 20 familier, som i mange generationer har tilhørt den økonomiske elite i Guatemala, der i daglig tale bare omtales som "la oligarquía". Et af familiens medlemmer, Rodolfo Páiz, forsøgte ved valget i 2003 at blive præsident, inden han måtte opgive og i stedet valgte at støtte den nuværende præsident Oscar Berger fra en af de andre rige familier. Vi har også den jævne "Despensa Familiar", hvis navn betyder noget i retning af "familie-udsalget".

Selv om man kunne tro, at supermarkedet er dyrere end andre steder at handle, så er der faktisk meget at spare, hvis man køber stort ind af kaffe, rom, sæbe, toiletpapir og mange andre husholdningsvarer her. I Hiper Páiz møder man middelklassen og overklassen; men i Despensa Familiar kan man også møde den almindelige guatemalanske husmoder, der vil benytte sig af et godt tilbud. Begge steder møder man selvfølgelig også de andre udlændinge, der går rundt i supermarkedet og prøver at finde de varer, de kender hjemmefra, og som smager lige sådan.

Når man så kommer til kassen, kommer prøven, der skiller guatemalanere fra udlændinge. Ekspedienten skal bruge kundens "NIT:" número de identificación tributaria (skatteregistreringsnummer) til kvitteringen på bonen.* Hvis man ser meget bleg og udenlandsk ud, kan det være at ekspedienten uden videre antager, at man ikke har et sådant nummer, og at hun bare skriver "c/f" (consumidor final) i feltet i stedet. Hvis man derimod ser lidt mere hjemmevant ud, bliver man spurgt om sit NIT og må fortælle, at man ikke har noget. Men i ingen af de to tilfælde kan man undgå den ydmygende situation, som følger efter, når ekspedienten må udfylde kvitteringen med kundens fulde navn i stedet for nummer.

"Su nombre?" bliver der spurgt, og så kan man ellers gå igang med at stave til Møldrup-Lakjer. Jeg har selvfølgelig for længst droppet sidste halvdel af mit efternavn og bruger kun den første. Men det er nu også svært nok at få ekspedienten til at forstå, når man står og halvt råber bogstaverne ind i øret på hende: M!-O!-L!-D!-R!-U!-P!, mens køen bagved bare vokser og vokser. Engang efter et af de mere udmygende besøg kom jeg ud af butikken med en kvittering udstedt til "Señor Molotov". Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg skulle le eller græde.

Fra supermarkedet stammer også én af de mange uforskammede vittigheder, som gør stygt nar af mayakvinderne Rosalina Tuyuc og Rigoberta Menchú. I en af historierne er de to kvinder i supermarkedet (La Despensa, selfølgelig!) for at handle, og da de kommer til kassen skal ekspedienten bruge Rosalinas skattenummer:
-Tu NIT?, (dit skattenummer?) spørger ekspedienten.
-No, Tu-YUC!, svarer Rosalina.

Dette er blot én af mange vittigheder, som nedgør Rosalina og Rigoberta ved at henvise til, at spansk ikke er deres modersmål. Stereotypen med den enfoldige indianske kvinde, der taler gebrokkent spansk, er selvfølgelig vidunderligt stof for fortællere af vittigheder. Antropologen Diane Nelson har skrevet en meget intelligent feministisk analyse af vittighederne om Rigoberta Menchú, som fylder et helt kapitel i hendes bog: A Finger in the Wound. Jeg vil fortælle og kommentere de mest interessante vittigheder, som jeg har hørt, her på bloggen lidt efter lidt.

*Hvad skal kvitteringen bruges til? I Guatemala opkræves der meget lidt indkomstskat, til gengæld bygger systemet på momsbetalinger (IVA). Når guatemalanerne indsender deres selvangivelse kan de således få skattefradrag for de udgifter, de kan dokumentere at have afholdt med momsberegning (12%). Jo flere fakturaer med indeholdt moms, jo lavere indkomstskat.