Dinosaurens comeback

Resultatet af det nu overståede valg minder mig om en novelle af den guatemalanske forfatter Augusto Monterroso. Novellen El Dinosaurio lyder slet og ret således:

Cuando despertó, el dinosaurio todavía estaba allí.
Da han vågnede, var dinosauren der endnu.

Prøv lige at læse den et par gange, gerne højt, og smag på ordene. Novellen på blot syv ord må være en af verdens korteste, men samtidig rummer den en overordentlig suggestiv kraft.

Novellen er selvsagt åben for mange fortolkninger. En almindelig fortolkning er at læse novellen fra 1959 ud fra en politisk forståelse. Her bliver dinosauren til et billede på militærdiktaturet, som den demokratiske periode fra 1944 til 1954 skulle have gjort op med, men som vendte frygteligt tilbage, da den demokratisk valgte præsident blev afsat af en kontrarevolutionær hær med støtte fra USA. Efter de revolutionære drømme og det tiårige demokratiske intermezzo, vågnede guatemalanerne i 1954 op til de gamle magthavere som de troede, at de var sluppet af med.

Men hvorfor minder valgresultatet om Monterrosos dinosaur? Generalen tabte, og ingeniøren vandt jo? Udenlandske nyhedsbureauer har endda udråbt valgresultatet til en historisk kursændring, fordi vinderen Álvaro Colom har erklæret sig ideologisk inspireret af den demokratiske revolution i 1944. Så hvorfor sige, at dinosauren er hos os endnu?

Det er der to grunde til.

For det første er militærets magt stadig så stor, at ingen præsidentkandidater kan nå til anden valgrunde uden at indgå én eller anden form for alliance med grupper med tilknytning til militæret. Taberen Otto Pérez Molina er ifølge en rapport fra WOLA (Washington Office on Latin America) leder af den militære gruppering, El Sindicato, der er stærkt involveret i illegale aktiviteter. Det er tidligere militærfolk der leder landets mafialignende grupper, og også Álvaro Coloms parti UNE rummer militære grupper, som er sat i forbindelse med den organiserede kriminalitet.

For det andet er der al mulig grund til at tro at det ikke er det sidste vi har hørt til Pérez Molina. Han ser ud til at have gode chancer for at vinde præsidentposten ved det næste valg i 2011. Siden indførelsen af demokrati i Guatemala i 1986 er det endnu ikke lykkedes noget parti at beholde regeringsmagten efter et valg, og præsidenten som sådan kan ikke genopstille når den fireårige periode slutter.

Derimod har de seneste tre valg vist, at det bedste man kan gøre, hvis man vil vinde præsidentembedet, er at blive nr. to ved det første valg, og så genopstille ved næste valg. De utilfredse borgere får så mulighed for at stemme på den kandidat de ikke gav chancen sidste gang, og tankegangen synes at være, at når vinderen fra sidst ikke kunne levere varen, kan det jo være at kandidaten på andenpladsen kan gøre det bedre.

Sådan har det været de seneste tre gange:
Ved valget i 1995 vandt Álvaro Arzú (PAN) over Alfonso Portillo (FRG).
I 1999 vandt Alfonso Portillo til gengæld over Oscar Berger (GANA).
I 2003 vandt Oscar Berger så over Álvaro Colom (UNE), der vandt over Otto Pérez Molina (PP) i 2007.
Og i 2011...