Bush besudler Iximche

Krigen i Irak, USA’s støtte til de tidligere militærdiktaturer og deres massakrer på landbefolkningen i Guatemala, den amerikanske støtte til det guatemalanske narkopoliti og dets overgreb mod uskyldige guatemalanske borgere, en handelsaftale som bondebevægelserne forudser bliver et hårdt slag mod småproducenterne, og nu senest de amerikanske myndigheders tvangsdeportationer af illegale indvandrere der har arbejdet årevis i landet nordpå: Jo, der var rigeligt med grunde til at forvente at besøget fra George Bush ville blive mødt med voldsomme protester i Guatemala.

Men det der skulle få størst opmærksomhed i de internationale medier viste sig at være en gruppe mayaorganisationers protest over, at ”folkemorderen” Bush skulle betræde den hellige jord ved tempelcentret Iximche ved byen Tecpan. I erkendelse af, at de ikke kunne forhindre præsidentens besudling af helligstedet, erklærede organisationerne i Waib Kej, at de ville foretage en efterfølgende spirituel rensning af helligstedet og dets altre; et løfte de nu har holdt.

For en udenforstående er det svært at værdsætte den udsøgte fornærmelse af den amerikanske præsident, der ligger i denne meddelelse. Man kunne frygte at den heller ikke er gået op for præsidenten selv. For mange danskere har meddelelsen sikkert forekommet lettere komisk, og måske har den vakt minder om en ret bizar sag fra Grønland i 2003. Overtro og ”onde ånder” er jo altid en god historie i de vestlige medier. Men for de involverede i Guatemala er det svært at se komikken.

Ifølge mine oplysninger var det kulturminister Manuel Salazar Tetzagüic, der havde foreslået at præsidenten skulle overvære en ceremoni mellem de gamle mayaers pyramider, og det var ministeriets afdeling for administration af helligsteder, der fik ansvaret for afviklingen af ”det kulturelle program” i samarbejde med turistkammeret. Og så var scenen sat for et nyt kapitel i historien om kampen om retten til mayaernes helligsteder…

Tetzagüics var ellers udråbt som præsident Oscar Bergers alibi ved regeringsdannelsen, der kun gav plads til enkelte indianske ministre. Men mayabevægelsen har hele tiden været skeptiske over for Tetzagüic, der ellers har udgivet en bog om mayakulturens værdier og er en habil marimbaspiller og komponist. En mayaleder fra Chimaltenango sagde til mig, at Tetzagüíc kun var maya ”fra mandag til fredag”. Lørdag holdt han fri, og søndag gik han i den kristne kirke, forstås. Men fornærmelsens egentlige betydning var, at Tetzagüíc var en karrieremaya, der ikke mente det med mayaidentiteten alvorligt.

Efter denne uges begivenheder kan ingen være i tvivl om, at i hvert fald den intellektuelle mayabevægelse og lederne af de folkelige indianske organisationer tager det med mayaidentiteten særdeles alvorligt. Derfor var retten til helligstederne også et vigtigt forhandlingsemne under fredsprocessen i 1990’erne.

Lad mig sige det så klart som det kan siges: Den ”hvide” mestiz-regering og turistkammeret INGUAT anser helligstederne som attraktive turistattraktioner, der kan bruges til at fremhæve Guatemalas særegenhed og skønhed over for udlandet, uden at man behøver inddrage nutidens indianere. For mayaerne er helligstederne derimod helligsteder og gravpladser, hvor man kommunikerer med forfædrene om fremtid og fortid igennem ofre og bålceremonier.

Netop Iximche er et af den moderne mayabevægelses foretrukne steder for ceremonier med deltagelse af større grupper. Stedet ligger centralt i landet og har gode adgangsforhold, og parken giver plads til både folkemøder og store ceremonier ved en håndfuld altre. Allerede i 1980 mødtes en forsamling af indianske repræsentanter på dette sted og udsendte den såkaldte Iximche-erklæring, hvor de afviste at lade sig benytte som turistattraktioner og krævede anerkendelse af den indianske kultur. Stedet er også flittigt benyttet til ceremonier med personlige formål.

Fra den 26 til den 30 marts danner Iximche ramme om det kontinentale Abya Yala-møde for indianske og indfødte folk fra hele Amerika, hvor Bolivias præsident Evo Morales har meldt sin ankomst. Også derfor ønskede de indianske værtsorganisationer at rense stedet for de negative energier, som George Bush måtte efterlade.

(mere følger)