Godt nytår!

I dag fejres nytår i Guatemala af de indianere, som bruger mayaernes gamle 260-dages kalender Chol Q'ij (tidl. kaldet Tzolkin).

De gamle mayaer brugte flere kalendere til at holde styr på tiden. I landbruget havde man naturligvis brug for en solkalender, så man vidste hvornår regntiden kom og gik, men i de divinatoriske ritualer var det 260-dageskalenderen, som havde størst betydning.

Der er flere teorier om, hvorfra tallet 260 kommer, uden at spørgsmålet kan afgøres definitivt. Året har 13 "måneder" af 20 dage, og det er to tal, som har en særlig betydning i mesoamerikansk tradition (aztekisk og mayakultur). En shaman i Guatemala har engang forklaret mig, at tallet 20 kommer fra antallet af fingre og tæer på menneskets hænder og fødder, mens tallet 13 kommer fra antallet af store led på den menneskelige krop. Andre forklaringer siger, at de 260 svarer til en kvindes graviditet eller til en bestemt atronomisk cyklus.

Kalenderen bruges mange steder i Guatemala i dag, særligt i Momostenango, hvor kalenderen bruges i en ubrudt tradition fra gammel tid, men også mange andre steder i landet. I de senere år, hvor mayakulturen har fået en opblomstring, har også kalenderen fået en renæssance. Det gælder både som astrologisk rettesnor og som rituel praksis. I Momostenango er det denne dag, at en udlært shaman træder offentligt frem.

Wajxaqib' B'atz' regnes for nytårsdag i mayakalenderen, og det er en dag, som er blevet et samlingspunkt i vore dages mayatradition. Der er lidt tvivl om, hvorvidt der egentlig kan siges at være en første dag i mayakalenderen, eftersom den opfattes som en cyklus og oftest afbildes som et hjul. En cirkel har jo hverken en begyndelse eller en slutning. Men natten forud for og på selve dagen Wajxaqib' B'atz' fejres afslutningen af et år og begyndelsen på et nyt i ét og samme ritual. Ritualet består typisk af flere faser, hvor man først tager afsked med året og dagen der gik, og så tager imod den nye dag og det nye år.

Navnet Wajxaqib' B'atz' oversættes oftest til "8 Abe", som er navnet på dagen. Alle dagene i kalenderen angives ved et tal mellem 1 og 13 efterfulgt af ét af de tyve dagnavne. B'atz' er dyret aben, men også tidens tråd, og dagen har således en særlig betydning i kalenderens cyklus.

Kalenderens betydning understreges af, at dagenes navne betragtes som navne på nawal'er (guddommelige kræfter, ånder eller naturkræfter), ligesom hovedpersonerne i myterne i den gamle mayabog Popol Wuj også bærer navne efter den dag de er født (inkl. tallet). "Señor Wajxaqib' B'atz'" er en vigtig nawal, og der holdes derfor en vigtig ceremoni på hans dag.

Jeg har deltaget i en sådan ceremoni sammen med CONIC ved et alter i den gamle tempelby Iximche (Tecpán), som i de senere år har været et meget populært sted for mayaceremonier. Stedet er særligt velegnet til nytårsceremonier, fordi der ved disse ritualer ofte deltager store grupper af mennesker, hvilket der er god plads til i Iximche. Samtidig får ceremonien ekstra betydning i kraft af, at de moderne mayaer dermed bekræfter deres arveret til deres forfædres tempelbyer og kultur.