Orkanen Stan i billeder
Under katastrofer som denne er internettet et vigtigt redskab. Mange navngivne og unavngivne fotografer har lagt billeder af orkanens ødelæggelser ud på nettet. Andre fotos er blevet sendt pr. e-mail så snart strømmen og internetforbindelsen har tilladt det.
Sonja Perkic-Krempl har sendt mig en række billeder, som hun har taget af store oversvømmelser i Escuintla på Guatemalas Costa Sur.
Ibis' fotogalleri har billeder distribueret af CONIC og fotografier af Arne Simonsen.
Flere anonyme fotos kan ses hos Incidencia Democrática.
Udenlandske og guatemalanske webloggere har også været meget aktive i distributionen af fotos, dokumentation af ødelæggelserne og opfordringer til hjælp fra både indland og udland. Disse sider er gode kilder til regional information om situationen i de forskellige områder.
Området omkring Atitlánsøen har været særligt hårdt ramt, da søen gik over sine bredder. Og på en weblog i Esquipulas er offentliggjort tekst og fotos fra Panajachel, Xela, Totonicapán m.fl. som er modtaget fra mange dele af landet.
Opdatering: Fotoserie med tekst og billeder fra bl.a. Santiago og Panabaj.
Etiketter: Stan
0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside