Den sproglige kreativitet er stor, når ét folkeslag taler om et andet. Det gælder også i Guatemala, hvor de etniske grupper bruger mange forskellige ord og faste udtryk når de taler om hinanden. Nogle er stærkt ladede, andre er mere neutrale; men det er aldrig ligegyldigt, hvilket udtryk man vælger at bruge. Sprogets magt er stor, og for en udenforstående er det ikke nemt at finde rundt i alle de mange udtryk. Det bliver ikke bedre af, at der er forskel på ordenes betydning i forskellige lande, og at betydningen i daglig tale kan afvige fra ordbøgernes definitioner.
Hensigten med denne ordliste er at fortælle, hvordan ordene bruges i praksis i Guatemala i dag. Derfor er medtaget både ordbogsdefinitioner, faste udtryk og populære talemåder. Nogle udtryk refererer specifikt til etniske grupper, mens etnicitet og socialt klassetilhørsforhold flyder sammen i andre udtryk, f.eks. når der tales om "una cholera".
Se også:
Hvad man siger om indianerne i Guatemala
Maya-aktivistens ordbog
Spansk | Dansk |
Betydning |
| gringo/a | gringo | om amerikanere fra USA eller generelt om lyshårede udlændinge ofte med let nedsættende betydning, dog kan ordet også bruges ret neutralt som synonym for "estadouniense" |
| canche | lyshudet, lyshåret | om guatemalanere eller udlændinge med lys hud og lyst hår kommer vistnok af ordet q'an, som betyder "gul" på mayasprog (q'eqchi'ordet q'anche' betegner en variant af den gule farve) bruges dels om det personlige udseende (en lys guatemalaner), dels om etnisk tilhørsforhold (kreoler og udlændinge) |
| blanco/a | hvid | af europæisk afstamning |
| criollo/a | kreol | af spansk (europæisk) afstamning, men født i Amerika (betegnelse fra kolonitiden) |
| mestizo/a | mestiz | af blandet europæisk-indiansk afstamning |
| ladino/a | ladino | Mexico: Her bruges ordet i den gamle betydning: luskebuks, snu og upålidelig person. (F.eks. Sam om Gollum i Ringenes Herre). Guatemala: Her bruges ordet i stedet for betegnelsen 'mestizo' om en kulturelt vestligt orienteret person, men først og fremmest i betydningen: "ikke-indianer". [Artikel på spansk af Franz Galich] |
| guatemalteco/a | guatemalaner | indbyggere fra hovedstaden (i modsætning til indianerne) |
| chapín/a | guatemalaner | "kælenavn" for befolkningen i den moderne guatemalanske stat (etymologi) |
| "mujer de vestido/pantalones" | "kvinde klædt i kjole/bukser" | fast udtryk med betydningen: ladino-kvinde |
| "mujer de corte" | "kvinde klædt i traditionel nederdel" | fast udtryk med betydningen: indiansk kvinde |
| cholera (slang) | (indiansk) tjenestepige | i daglig tale bruges ordet i "overført betydning": primitiv, vulgær, ukultiveret f.eks.: "no sea cholero", "caer en lo cholero" Hugo Arce skriver: "cholero (er) ikke et nedsættende ord, men det bruges fordi vore bedstemødre hentede deres bedste tjenestepiger fra netop El Chol [Baja Verapaz?]" (Diario La Hora, 25.08.03) |
| moreno/a | mørklødet, mørkhåret | bruges af både ladinoer og indianere om de mørke indianeres hudfarve |
| indio/a | (inder), indianer | oftest nedsættende betydning, f.eks.: "no seas indio" |
| indito/a | ("lille") indianer | diminutiv af 'indio', med familiær eller patroniserende betydning |
| natural | indfødt | betegnelse, som indianerne tidligere ofte brugte om sig selv bruges i dag af indianere i landets østlige del, som taler spansk og ikke bruger traditionel dragt og derfor ikke opfatter sig som hørende til samme gruppe som "los indígenas" i vest "Aparte son los ladinos, aparte son los naturales" (Dos caminos salen del pueblo, novelle af Mario Monteforte Toledo) |
| indígena | (indfødt), indianer | det ord som Guatemalas indianere oftest bruger om sig selv, når de ikke bruger navnet på det enkelte folk: k'iche', kaqchikel, q'eqchi' osv. |
| autóctono/a | oprindelig, ur-, autokton | bruges i (international) diskurs om "oprindelige folks" rettigheder |
| maya | maya | før ca. 1990: tilhørende den gamle højcivilisation efter ca. 1990: også: tilhørende et af de knap 30 nulevende folk (sproggrupper), som er efterkommere af de gamle mayaer |
| muchacha | ("ung pige") | bruges af kreoler og ladinoer ved omtale af en hvilken som helst (ung) indiansk kvinde, som man ikke interesserer sig for navnet på (regnes for nedsættende) |
| maría | maria | bruges af kreoler og ladinoer ved tiltale af en hvilken som helst indiansk kvinde, som man ikke interesserer sig for navnet på (nedsættende) |
| María, Juan/Pepe | Maria, Johannes/Josef |
de småt begavede og dårligt spansktalende indianske hovedpersoner i folkeviddets guatemalanske "molbohistorier" |
| Xinka | xinka | Et indiansk folk, som ikke er maya, men af ukendt oprindelse. Da sproget i dag kun tales af ganske få mennesker, regnedes folket ind til for nylig for uddødt (udryddet), men xinkaerne er blevet anerkendt med fredsaftalerne. Et eksempel på, at etnisk identitet og sprog ikke altid hænger direkte sammen. |
| Garífuna (sing.), Garinagu (pl.) | garifuna | Det sorte caribiske folk ved Atlanterhavskysten, som nedstammer fra undslupne afrikanske slaver. |
Ældre betegnelser | ||
| zambo | af blandet sort og indiansk afstamning | |
| pardo | af blandet europæisk, sort og indiansk afstamning | |
Ordet "ladino" bruges i Guatemala om den blandede mestiz-befolkning eller om den ikke-indianske befolkning i det hele taget. I det 19. århundrede inddelte staten befolkningen i indianere og ikke-indianere, og hele gruppen af ikke-indianere fik navnet "ladinos", hvad enten de var af europæisk, asiatisk eller afrikansk afstamning. Mange guatemalanere i dag kalder sig ladinoer og ønsker dermed at benægte at have indianske rødder, helt i overensstemmelse med den historiske opdeling af befolkningen. Unge, som identificerer sig med kampen for at opbygge et pluralistisk multietnisk samfund, foretrækker derimod ofte betegnelsen "mestizo". For det første fordi de dermed udtrykker deres anerkendelse og glæde ved deres dobbelte rødder: den indfødte amerikanske og den indvandrede europæiske, (asiatiske og afrikanske) kultur. For det andet fordi ordet "ladino" fra gammel tid bærer en negativ betydning af en person, man ikke kan stole på. Således kan Sam(wise) Gamgee i den mexicanske oversættelse af Tolkiens "The Lord of the Rings" kalde Gollum for "ladino" pga. dennes snyderagtige væsen.
I dag bruges ordet "ladino" dog i de officielle statistikker om alle, der ikke tilhører grupperne maya, garífuna og xinca. I folketællingerne anvendes ingen kategori for "mestizer", som det fremgår af INE's folketællingsblanket. Selv om INE officielt respekterer borgernes selvopfattelse, bliver borgere, der opfatter sig selv som mestizer, registrerede som ladinoer ved folketællingerne.
I dag er mayabevægelsen mere frimodig og man hører både tale om "el Pueblo Maya" og "los pueblos mayas", alt efter om der ønskes at lægge vægt på enheden eller diversiteten i mayafolkenes kultur og politiske situation. Nogle er som CONIC gået et skridt videre og taler i dag om "nacionalidades mayas". [Læs artikel: Fra bonde til maya]
Maya | Dansk | Betydning |
| kaxlan | ("høne"), hvid, vestlig | "Hvide", spaniere, kreoler og ladinoer. Betegnelsen skyldes, at hønen under koloniseringen blev indbegrebet af spansk kultur for indianerne. En alternativ og mindre sandsynlig forklaring af betegnelsen henviser til det lydlige sammenfald mellem 'kaxlan' og 'castellano' (castilliansk). Endelig er der en spekulativ forklaring, der går ud på, at det hvide hønseskind under fjerene mindede indianerne om spaniernes hudfarve. Eks.: en kylling produceret i USA (til forskel fra den lokale gule race): (spansk:) un pollo gringo = (q'eqchi':) jun li kaxlan kaxlan (spøgende) |
| mo's, mu's | ladino | bruges om mandlige ladinoer (mestizer) og andre ikke-indianske mænd |
| (k'iche'): xunil | ladino | bruges om kvindelige ladinoer (mestizer) og andre ikke-indianske kvinder |
| (kaqchikel): kawinaq | "en af vore folk" | bruges af indianere i betydningen "én af vore", dvs. hørende til de indianske folk kan også bruges i overført, uegentlig betydning: "este gringo es kawinaq" |
Opdateret d. 13.1.2007
| Guide til Guatemala |