Hvorfor har vi det som vi har det?
Fra den første fællesmail i år...
Jeg er nu installeret i Quetzaltenango i dejlig lejlighed med eget køkken, bad, internet og kæreste, og de næste to måneder vil jeg tilbringe her i Xelaju Noj. Så hvis nogen af jer venner og familie kommer forbi Xela er I velkomne hos os.
Eunice arbejder i presseafdelingen i en kampagne vedr. etnicitet og diskrimination, som gennemføres af CIRMA. I den forbindelse deltager jeg i en række gruppesamtaler, hvor jeg deler mine personlige erfariner med de andre deltagere og hører, hvad de har oplevet og hvordan de opfatter de etniske relationer, klasserelationer og kønsrelationer. Det er rigtigt spændende og næsten terapeutisk for os alle sammen. Jeg har skrevet lidt om etniske relationer i Guatemala på min hjemmeside.
Kampagnens fysiske omdrejningspunkt er en udstilling som skal formidle resultaterne fra forskningsprojektet "Hvorfor har vi det som vi har det?" Det må vist siges at være et ambitiøst (bredt) projekt :-) Udstillingen har til huse på den tidligere militærkaserne i Xela (den med den store Pepsi-reklame over for Mont Blanc-supermarkedet) og forleden kom forsvarsministeren flyvende ind i helikopter for at gennemføre pressemøde og overdragelsesceremonien, hvor militæret formelt og officielt opgav ethvert krav på jorden og bygningen. Den lokale CERIGUA-korrespondent (græsrods-nyhedsbureauet, som havde/har tæt tilknytning til URNG) var fræk nok til at spørge ministeren, hvor mange døde han troede, der lå under kasernens jord. Ministeren spillede dum og sagde: "Undskyld, men jeg forstår ikke spørgsmålet".
I sidste uge følte jeg mig inspireret til at forfølge nogle af mine kulturelle strøtanker, som mine gruppesamtaler har affødt, og det blev til følgende lille artikel: Kunsten at sige goddag i Guatemala.
En af de store og triste nyheder efter jeg kom, er ellers mudderskredet i Senahu (nabokommune til Tucuru). Der var over 20 døde og op mod 100 sårede i San Antonio. Og alle er enige om, at den ulykke burde være undgået, da risikoen var forudset. Prensa Libre brugte overskriften: " luto q'eqchi' " ("q'eqchi'-sk sorg"). Jeg tænkte først, at det var varmende at hele q'eqchi'-folket var solidarisk og deltog i San Antonios sorg. Men da jeg læste artiklen blev jeg klogere, det var simpelthen bare en journalistisk omskrivning i overensstemmelse med Prensa Libres nye stil, hvor avisen bruger navnene på de etniske grupper i sine reportager som en ekstra kolorit, i stedet for bare at skrive: "sorg i San Antonio". Alligevel er det interessant, for sådan ville avisen ikke have skrevet for bare små 10 år siden, da avisen angreb borgmester Rigoberto Quemé for at lægge vægt på at være k'iche'.
Hav en fortsat rigtig god sommer allesammen. Selv om Xela har ry for at være kold så lykkedes det mig alligevel at blive solskoldet i søndags, da vi dansede marimba rundt om et stort offerbål oppe på et af de små bjerge, der omgiver byen.
mange hilsner,
Mikkel
Og så lige et par aktuelle citater til sidst:
George W. Bush: "Either you are with us, or you are with the terrorists." (President, 2001)
Darth Vader: "If you're not with me, you're my enemy." (Sith, long time ago)
Master Obi-Wan: "Only Sith deal in absolutes." (Jedi, long time ago)
Etiketter: Kulturpolitik
0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside