Mayaerne

Ofte stillede spørgsmål om mayaerne

Hvor bor mayaerne?

De ca. 30 nulevende indfødte folk, som er efterkommere af den gamle mayacivilisation, bor i

• Guatemala: ca. 22 folk
• Mexico:
  • Chiapas: tzeltal, tzotzil, ch'ol, tojolab'al, mocho' (motozintleko), hach winik (lakantun, lacandón), chikomosulteko (uddødt?)
  • Tabasco: chontal
  • Yucatán: maya' (yukateko)
  • Veracruz (Huasteca): tenek (wasteko)
• Belize: mopan og q'eqchi', som også har hjemme i Guatemala
• Honduras: ch'orti', som også har hjemme i Guatemala.

 

Mayaernes verden har fire verdensretninger og et centrum, hvor himmel (blå) og jord (grøn) mødes. De fire retninger associeres med de fire majssorters farver: rød (øst, solopgang), hvid (nord, vindens indgang), sort (vest, solnedgang) og gul (syd, vindens udgang). Det kvadratiske kors og det seks-farvede flag er to forskellige repræsentationer af dette kosmos. I Guatemala er de fleste mayaer blevet enige om at placere det vigtigste orienteringspunkt: solopgangen i toppen af tegninger og flag, lige som vesterlændinge har anbragt deres vigtigste orienteringspunkt: nord i toppen af deres landkort. CONIC har dog anbragt øst (rød) til højre på deres flag, måske under vestlig indflydelse.

 

Hvor mange mayaer er der i Guatemala?

Der er nu 22 officielt anerkendte mayasprog i Guatemala. Dermed kan man hævde, at der blandt mayaerne eksisterer 22 etniske grupper eller folk i Guatemala.

Herunder kan du se tallene fra INE's seneste officielle opgørelse over maya-folkenes størrelse samt et kort over den geografiske fordeling af de etniske grupper i Guatemala. INE's officielle kriterium for etnisk tilhørsforhold er individets selvopfattelse. I praksis har dette kriterium dog ikke altid været anvendt.

Mayabevægelsen anerkender ikke tallene fra folketællingerne, som også uafhængige forskere mener er behæftede med alvorlige fejl. Men tallene giver et fingerpeg om befolkningsgruppernes indbyrdes størrelse.

 

Maya-etniske grupper i Guatemala

Folk	Folketælling 2002
k'iche'	1.270.953
q'eqchi'	852.012
kaqchikel	832.968
mam	617.171
q'anjob'al	159.030
poqomchi'	114.423
achi	105.992
ixil	95.315
tz'utujil	78.498
chuj	64.438
popti'	47.024
ch'orti'	46.833
poqomam	42.009
akateko	39.370
awakateko	11.068
sipakapense	10.652
sakapulteko	9.763
uspanteko	7.494
mopan	2.891
tektiteko	2.077
itza'	1.983
chalchiteko	(anerkendt juni 2003)

Se også ordbog over etniske betegnelser i Guatemala

 

Hvem er maya og hvem er ikke?

Spørgsmålet er genstand for daglig forhandling i den sociale interaktion og kan derfor ikke besvares definitivt. Men nogle populære kriterier for den etniske identifikation i Guatemala er:

• tøjet (især for kvindernes vedkommende):
  traditionel dragt eller bukser/kjole/nederdel?
  sandaler/bare fødder eller sko?
• sproget: indiansk eller spansk?
• maden: tortillas eller hvidt brød?, majs eller corn flakes?

Disse populære kriterier har også været anvendt i officielle statistikker og forskning. Tidligere tog både statslige myndigheder og udenlandske antropologer det for givet, at når indianerne begyndte at gå i vestligt tøj og tale spansk, var det udtryk for at de lagde deres indianske identitet bag sig. Men udviklingen i de seneste årtier har vist, at det langt fra altid er tilfældet. I dag er det langt vanskeligere at afgøre, hvem der er indianer, og hvad det indebærer. Og når en person vælger at identificere sig som indianer eller ladino betyder det ikke nødvendigvis, at han eller hun bliver accepteret som sådan af omgivelserne.

Dette er den væsentligste årsag til, at folketællingernes opgørelser ikke er pålidelige. Der har været flere tilfælde, hvor indianere har klaget over, at de er blevet registreret af INE som ladinoer, blot fordi de bor i et byområde. INE's personale har ikke gjort op med den fordom, at indianere bor på landet.

De sproglige udtryk er afslørende for, hvordan indianerne opfattes, og hvem/hvad der opfattes som indiansk. Det kan du læse om i min ordliste Hvad man siger om indianere i Guatemala.

 

Hvad er mayabevægelsen?

Betegnelsen "mayabevægelsen" eller på spansk: "el movimiento maya" dækker i virkeligheden over en broget samling af NGO'er, forskningscentre og kendte enkeltpersoner, som deltager i den offentlige debat. Bevægelsen er især en intellektuel bevægelse, mens de folkelige organisationer ser ud til overvejende at holde fast i et klasseorienteret grundlag. Eksempler på folkelige organisationer, som har udvidet deres grundlag til også at omfatte en etnisk kamp, er bondeorganisationen CONIC og måske også enkeorganisationen CONAVIGUA.

Jeg har foretaget en kort diskursanalyse af mayabevægelsens argumenter. Her kan du således finde "mayaaktivistens ordbog".

Mayabevægelsen mener at der er brug for en kulturkamp ved siden af eller som en del af arbejdet for sociale forbedringer. Det argumenterer Eunice Tacatic for i sin artikel, De unge mayaer og racismen.

Opdateret d. 29.10.2005