MAMA 2002-4

Moder jord tilbage til dem, der dyrker hende

Af Mikkel Møldrup-Lakjer

"Kammerater! Brødre! Søstre! Vi er ikke alene i vores kamp, andre bønder i vores organisation CONIC har også kæmpet og sejret i kampen for Moder Jord! Vi må stå sammen med bønderne i Nueva Cajolá og andre steder i landet, så skal vi nok vinde." Bondelederens ord runger ud af mikrofonanlægget og hen over bakketoppen, hvor mange hundrede, måske tusinde bønder - mænd, kvinder og børn - har taget opstilling i middagssheden. De lange rækker af mennesker bevæger sig langsomt efter trælinjens skygge, der kravler hen over bakken.

Bønderne, som forsøger at gemme sig for solen, er landarbejdere og fæstebønder fra det nærliggende gods. Ligesom deres forældre og bedsteforældre var det før dem i mange generationer. Men nu vil de ikke længere arbejde på en anden mands jord. De vil grundlægge en fri landsby på godset la Merced, San Martín Jilotepeque, Chimaltenango, Guatemala.

Jordens sande ejer
Bønderne har inviteret verdenspressen, men kun en enkelt repræsentant for kommunen er mødt op. Han forklarer, hvorfor kommunen har måttet give afslag på alle bøndernes ansøgninger om vand-, el- og vejprojekter: "Vi kan ikke bygge et offentligt projekt på en privat ejendom. Det ville jo komme til at tilhøre godsejeren."

"Ja, vi skal være en fri landsby. Men forenede som i en kirke!" siger en ung katolsk aktivist. "Vores sag er retfærdig. Som det står skrevet: Jorden må ikke sælges for altid, for den skal blive hos sin sande ejer," prædiker han med en formulering fra Tredje Mosebog 25,23. "Jesus helbredte de lamme, blinde og døve. Han ønskede ikke, at nogen skulle være syge; han ønskede heller ikke, at de skulle være fattige; men der er folk, som er fattige, fordi de ikke er organiserede, ligesom der var folk, som var døve, fordi de ikke havde tro."

Sejren afhænger af børnene
En gammel mand træder ud af skyggens mørke plet. Han fortæller om sin fars forgæves kamp for at få jorden tilbage. Faren døde i forsøget, men sønnen har ikke glemt, at jorden engang var i de mayaindianske bønders hænder. Landsbysamfundets ældste danner en halvcirkel om fire udvalgte børn, to drenge og to piger, som repræsenterer de fire verdenshjørner i mayaernes ældgamle kosmologi.

Nu er det børnenes tur til at tale: "Vi børn må være til stede i kampen og gøre vores del, for vi er fremtiden, og sejren afhænger af os," siger de i mikrofonen. Så overrækker de ældste børnene en målesnor hver, symbolet på landsbyens fælles beslutning og ansvar. I dag indtager bønderne godset. Børnene overdrager målesnorene til en gruppe ivrige unge, der begynder et vildt løb fra bakketoppen ned mod godsets fjerneste hjørne for at opmåle jorden, så hver bondefamilie kan få sin del at opdyrke.

300 års kolonisering
Ingen ved præcist hvor stort godset er. CONIC anslår, at dets udstrækning er ca. 30 km², men af politiske og skattemæssige årsager ønsker familien Ortega, som ejer godset, ikke at dets nøjagtige størrelse skal blive offentligt kendt. Det er for denne ene familie, at de 500 mayaindianske familier (ca. 2500 mennesker) har arbejdet hele deres liv.

I 300 år har bøndernes forfædre boet på dette gods. Før den første Ortega kom ridende til stedet, dyrkede de deres majs på de nuværende kaffemarker. Legenden fortæller, at dengang kunne enhver europæisk pionér få registreret den jord som sin ejendom, som han kunne ride rundt om på én dag. Eventuelle indfødte, der allerede boede på jorden, røg med i købet. Ortegaernes forfader må have haft en god hest.

Siden den spanske erobring af Guatemala i det 16. og det 17. århundrede er koloniseringen af den indfødte mayaindianske befolkning fortsat helt op til vores tid. I flere egne af Guatemalas højland var det først i slutningen af det 19. århundrede, at mayabønderne per præsidentielt dekret mistede den jord, de dyrkede, til udenlandske kaffeproducenter. I lavlandet foregår der stadigvæk en daglig kamp mellem kvægbaroner og småbønder om retten til jordene, hvor kvægbaronerne lader deres kvæg trampe småbøndernes majs ned.

På den baggrund har CONIC fremsat krav om ekspropriering af jord og udstykning af godser på over en vis størrelse. I CONIC ved man godt, at det ikke vil lykkes at ekspropriere jorde fra godser som f.eks. La Merced, så længe de nuværende magtforhold eksisterer i landet. Men det blotte krav er med til at lægge pres på Ortega-familien, som længe har forsøgt at presse bønderne til at optage lån for at købe de mindst frugtbare dele af godsets jord til en alt for høj pris.