Guatemala

Landefakta:

• Leksikon for det 21. århundrede
• Udenrigsministeriet (Danida)
• UK Foreign Office Country Profile

Her på siden:

• Geografi og klima
• Befolkning
• Social ulighed
• Jordkonflikten
• Kaffekrisen
• Krigen
• Fester og mærkedage

Geografi og klima

Guatemalas klima har noget for enhver smag. Landet byder både på kolde bjergegne, varme kystområder og fugtige regnskove. Det højeste punkt er vulkanen Tajumulco i ca. 4220 meters højde. Temperatur og nedbør varierer fra tropisk til mere tempereret klima, afhængigt af højden og vegetationen. Hvert område eller sågar hver by kan have sit eget mikroklima. Hvis du både skal lære spansk i Quetzaltenango eller Antigua, besøge en indiansk bjerglandsby og nyde et glas rom under en kokospalme på en sandstrand, så skal du pakke tøj til både koldt og meget varmt klima.

Byen Quetzaltenango (k'iche': Xelaju, Xela) ligger f.eks. i over 2300 meters højde, så her er der behageligt varmt midt på dagen, mens der kan være ret koldt om natten, især i december og januar, hvor befolkningen sover under uldtæpper.

Se: Yahoo! Vejrudsigter for Guatemala

Årstider

Guatemala er kendt som "landet med det evige forår". Egentlig har landet to årstider: regntiden (maj-oktober) og den tørre årstid (november-april). Men beskrivelsen "evigt forår" er alligevel ikke helt ved siden af, for der er ikke så stor forskel på de to årstider som i andre lande. Landet er grønt året rundt, for vegetationen når aldrig at blive afsvedet, inden regnen vender tilbage, og temperaturforskellene imellem de to årstider er også langt mindre end i Nordeuropa og Nordamerika. Læs mere om årstider i Guatemala

Orkanen Stan, oktober 2005

I oktober 2005 blev Mellemamerika ramt af orkanen Stan, som efterfulgtes af et intenst regnvejr, der i løbet af få dage forårsagede mudderskred og store overvømmelser. Guatemala var det land, der blev hårdest ramt. Over 100.000 mennesker mistede deres hjem, og endnu flere fik ødelagt høsten og dermed deres eksistensgrundlag. Her kan du finde en side om orkanen Stan, hvor jeg har samlet nyt om situationen og om genopbyningsarbejdet.

Befolkning

I den moderne multietniske diskurs, som bruges af statslige myndigheder og af mayabevægelsen i Guatemala, opdeles befolkningen i ladinoer, som er "hvide" eller af blandet afstamning, samt de indfødte folk: efterkommerne af de gamle mayaer; xincaerne, som er indianere, men ikke mayaer; og efterkommerne af de sorte slaver: garífunaerne. ("Los ladinos y los pueblos indígenas: maya, garífuna y xinca").

Mayaerne udgør i dag 50-60% af befolkningen. Størrelsesforholdet mellem grupperne er imidlertid stadig et spørgsmål med så stor politisk sprængkraft og så store metodiske problemer, at det vanskeligt lader sig opgøre nogenlunde præcist. Der er ikke enighed mellem landsbybeboere, mayaorganisationer og statslige myndigheder om, hvem der er indianer, og hvem der ikke er. Staten har historisk anvendt kriterier, der kunne nedbringe antallet af indianere, idet de ansås som en hindring for landets udvikling. Omvendt insisterer mayabevægelsen på, at mayaerne udgør over halvdelen af befolkningen.

Etniske kategorier

Sproget er afslørende for, hvordan de etniske kategorier anvendes i praksis. Men de kan være svære at finde rundt i for en udenforstående. Derfor har jeg udarbejdet en etnisk mini-ordbog med en oversigt og diskussion af etniske betegnelser i Guatemala.

Hvis du er interesseret i at læse om mayabevægelsens egen diskussion om, hvad indianerne skal kalde sig, kan du læse min artikel Fra bonde til maya fra Mellemamerika-Magasinet "MAMA".

Debatten om befolkningens kulturelle identitet er mere levende end nogensinde i dag, og det er et spørgsmål, som myndigheder og organisationer efterhånden er nødt til at forholde sig til. Her på siden finder du et mini-tema om etnisk identitet og diskrimination i Guatemala.

Social ulighed

Guatemala har ifølge en ny rapport fra Verdensbanken (2005) latinamerikansk rekord i social ulighed.

Se:
El país más desigual (Prensa Libre)
Kommentar fra dansk weblog

Jordkonflikten

En væsentlig årsag til uligheden i Guatemala er den skæve jordfordeling.

Nye tal siger, at blot 2% af befolkningen ejer 57% af landbrugsarealet (CIRMA 2004).

Baggrund: Guatemalas jordkamp - kort fortalt

Se billeder fra fordrivelserne af hele landsbyer i maj-juni 2004.

Kaffekrisen

I store områder i det nordlige Guatemala dyrkes der stort set ikke andre salgsafgrøder end kaffe. Derfor er den lave kaffepris på verdensmarkedet en katastrofe for landets økonomi. De vestlige forbrugere har ikke mærket meget til at verdensmarkedsprisen er faldet med 70%, men det har de guatemalanske kaffedyrkere: fra plantageejeren, der går konkurs, til landarbejderen der bliver fyret eller må arbejde på plantagerne for langt under mindstelønnen og helt ned til Q10 (8,50 kr.) om dagen (2003). De store vindere er de internationale kaffedistributører.

• Guatemala: Coffee Country -PBS
  (Tema og online-dokumentarfilm om kaffekrisen og fair trade-alternativer).
• Kaffekrisens årsager - Mellemfolkeligt Samvirke
• Mellemamerika i Krise - Mellemfolkeligt Samvirke

Krigen

Landets 36 år lange borgerkrig sluttede i 1996. Men sårene er langt fra helede, og de ansvarlige for massakrer og folkedrab er endnu på fri fod. Hvis du vil være med til at støtte ofrenes pårørende i kampen for retfærdighed, kan du blive fredsvagt udsendt af Mellemamerika Komiteen.

• Guatemala: Toward Justice? - PBS
  (Tema og online-dokumentarfilm om krigen).

Fester og mærkedage

I Guatemala fejres en broget blanding af religiøse og sekulære fester og mærkedage. Her finder du en kalender, hvor du kan læse om de nationale og lokale fiestas og internationale mærkedage, som fejres i Guatemala.

Opdateret d. 24.11.2005