Kampen om sproget i Guatemala

Mayabevægelsen forsøger at ændre den måde, der tales og tænkes om de indfødte "indianske" folk på i Guatemala (på spansk). På denne side har jeg samlet nogle af de udtryk, som jeg har hørt i brug, og den forklaring som maya-aktivisterne giver på ændringen i deres ordvalg. Bemærk altså, at forklaringerne nedenfor er min parafrasering af maya-aktivisternes argumenter.

Ordlisten tager udgangspunkt i spansk, som er mayabevægelsens vigtigste sprog. En populær forklaring lyder, at 500 års kolonisering og undertrykkelse har betydet at indianerne har måttet lære statsmagtens sprog for at blive hørt. Men kendskab til spansk kan også være nyttigt i kommunikationen mellem indianske folk fra forskellige sproggrupper, som deltager i de mange organisationer og grupper, der kan kaldes mayabevægelsen.

Hvis du har kommentarer eller forslag, så skriv til mig: mikkel@fabel.dk
Opdateret d. 18.06.2007

Se også:
Etniske betegnelser i Guatemala
Hvad man siger om indianerne i Guatemala

 

Maya-aktivistens ordbog

"No se dice"	"Se dice"	Forklaring
conquista española	invasión española	Spanierne gennemførte en invasion, der affødte en permanent modstand. Der var ikke tale om en endegyldig erobring, men om begyndelsen på en krig, som stadig er igang. Der er stadig i dag indianere, som fordrives fra deres jorde af den kreolske overklasse.
ruinas mayas, sitio arqueológico	templo maya, centro ceremonial, sitio maya	Når mayaerne kalder vore dages ruiner for templer og centre for mayareligionen og mayakulturen, gør de samtidig krav på at være arvtagerne til den gamle højcivilisation. Der er med andre ord ikke tale om en kultur, som i dag ligger i ruiner og er uddød, men om en levende kultur.
indio, indito	indígena (maya)	Indio er så belastet af racistiske fordomme, at betegnelsen bør afskaffes. Diminutiven indito har en patroniserende værdi, der svarer til tankegangen bag et andet af ladinoernes gamle udtryk: "nuestros indígenas". I øvrigt tog Columbus fejl, det var ikke Indien han var kommet til, og også derfor bør betegnelsen indios forbeholdes folk fra Indien (los hindúes).
cholera, muchacha, doméstica	trabajadora de casa	Cholera og muchacha ("ung pige") er nedladende betegnelser for indianske tjenestepiger. Doméstica er den officielle betegnelse, som bruges i personregistret. Denne betegnelse afvises dog af mayaaktivister, der associerer ordet med betydningen at være blevet "tæmmet" (domesticada). (Jf. betegnelserne "house negro" og "field negro" i det nordamerikanske slavesamfund).
maría, muchacha	mujer indígena (maya)	María og muchacha er betegnelser, der tidligere var almindelige ved tiltale eller omtale af indianske kvinder. Brugen af det samme anonyme navn (Maria) for alle indianske kvinder og af det patroniserende muchacha om en indiansk kvinde er to forskellige måder at nægte indianerne deres værdighed som kvinder på.
grupos indígenas, étnias	pueblos mayas, el Pueblo Maya	Den indfødte befolkning udgøres ikke bare af en ubestemmelig masse af forskellige etniske undergrupper. Mayaerne er selvstændige folk med egne historier og sprog, som er indbyrdes forskellige, men har fælles oprindelse i den tusindårige mayakultur.
dialectos, lenguas	idiomas mayas	Tidligere kaldtes de indianske sprog for "dialekter", som om der var tale om defekte og ikke fuldt udviklede afvigelser fra "rigtigt sprog". Men det er for længst dokumenteret, at de indianske folk taler fuldt gyldige og selvstændige sprog, der hverken er dialekter af hinanden eller består i et korrumperet spansk.
folclor	cultura indígena (maya)	Det er forkert at betragte vore dages levende mayakultur som overlevende anakronismer og pittoreske traditioner. Mayakulturen er ikke folklore, der hører hjemme på et museum, men en måde at leve på, som adskiller sig fra kreolerne og mestizernes.
traje típico	vestuario	Betegnelsen traje típico indebærer den folkloristiske idé, at de indianske dragter på ladinoernes museer er de overlevende udtryk for den indianske kultur. Men det ægte udtryk for den indianske kultur er den tradionelt vævede klædedragt, som indianerne selv bruger, og som de indianske kvinder bærer til daglig.
costumbres	ceremonia maya, (daglig tale, eufemistisk:) trabajo	Udtrykket costumbres om de religiøse traditioner er selvsagt en folkloristisk (costumbristisk) betegnelse, som sagtens kan undværes. I stedet kan bruges udtrykket ceremonia, når det drejer sig om en aj q'ijs praksis.
baile ceremonial	danza ceremonial	De ceremonielle danzas bør ikke sidestilles med pardansene ved byfesternes bailes.
brujo, sacerdote maya	guía espiritual, (k'iche':) aj q'ij	Mayaernes shamaner er hverken troldmænd eller præster i vestlig forstand, men åndelige vejledere og kendere af mayakalenderen.
filosofía maya	cosmovisión maya	Man hører undertiden tale om "mayaernes filosofi", men mayaernes verdensanskuelse adskiller sig fra vestlig tankegang. Den indeholder principper og begreber, som adskiller sig fra rationaliteten i den traditionelle vesterlandske filosofi. Derfor foretrækker mange mayaaktivister at bruge det mere omfattende begreb, cosmovisión. Andre aktivister bruger omvendt begrebet filosofi for dermed at sige, at mayaernes verdensanskuelse ikke står tilbage for vestlig tankegang.
dioses mayas	(deidades mayas), nawales, energías, abuelos	Når der tales om "mayaguderne" ligger mayakulturen åben for de kristnes anklager om primitiv polyteisme. Men også mayaerne anerkender energiernes enhed og den samlende højgud. Guddommene er flere, men de er samtidig én. Endvidere er der ikke tale om et galleri af personlige guder som f.eks. den kristne fadergud. Der er tale om energier og kræfter i skikkelser af (afdøde) mennesker, dyr, planter, fysiske objekter, naturfænomener og abstrakte begreber.
recursos naturales, bienes naturales	Madre Naturaleza	Mayaerne opfatter mennesket som en del af (ikke uden for) den levende Moder Natur. Udtrykket "naturressourcer" tingsliggør derimod naturen og reducerer den til et objekt for menneskets tilfredsstillelse.