Snyd med Google

Miserable failure

En sjov lille leg: Peg din browser på google.dk, skriv miserable failure i søgefeltet, vælg søgning på "hele nettet" (og ikke kun på dansk) og tryk på "Jeg føler mig heldig"-knappen.

Pudsigt, hvad?

Tidligere har en tilsvarende søgning på "weapons of mass destruction" vist vej til en besynderlig side, som du kan se ved at klikke på linket her. OBS: Se rigtigt godt på teksten i fejlmeddelelsen.

Folkene bag disse tricks benytter sig af en svaghed i Googles algoritme til beregning af sidernes relevans for en søgning. "Jeg føler mig heldig-knappen" fører til den side, som Google har beregnet til at have højst relevans for din søgning. Nu foregår så en kamp om at få "miserable failure" til at henvise til éns politiske modstanderes sider, og de forskellige sider skiftes til at ligge på de øverste pladser. I skrivende stund er George W. Bush stadig den største "miserable failure" ifølge Google.

Du kan bruge søgefeltet herunder til at se, hvem der ligger på de øverste pladser for "miserable failure" hos Google nu. Se godt på Googles søgeresultatside i det nye vindue. Har Bush's venner formået at få Michael Moore langt op på listen?

Google

Hvis du vil vide mere om "søgemaskineoptimering", så prøv at søge igen på "miserable failure", men denne gang med markering i "Søg sider på dansk"-feltet. Da jeg skrev første version af denne tekst, var nummer ét på søgeresultatsiden pudsigt nok dette interessante tema om Googles søgemaskine.

Google PageRank

Googles algoritme til ordning af søgeresultaterne bygger på mange andre faktorer end sidernes indhold. En af dem er Googles patenterede PageRank-teknologi, der måler sidernes "link popularity", dvs. hvilke andre sider der linker til en side.

Du kan lære en mere teknisk forklaring af Googles PageRank eller en kritisk gennemgang af svaghederne i Googles teknologi.

Et mere kritisk syn på Google som forretningsimperium findes hos Google Watch. Det bør også nævnes, at Google er blevet stærkt kritiseret for at acceptere den kinesiske regerings krav om bortcensurering af bestemte søgeresultater for at kunne gå ind på det kinesiske marked.

Google Bomb

Tricket som blev brugt i forbindelse med "miserable failure" kaldes en "Google bomb" eller en googlebomb. Det går ud på at linke til en side med bestemte nøgleord i link-teksten (anchor text). Disse nøgleord behøver ikke optræde på siden, der linkes til. Hvis bare tilstrækkeligt mange linker til siden med de samme ord, vil siden få en høj placering på Googles søgeresultatsider for disse søgeord. Den side du læser nu er med til at fastholde George W. Bush på førstepladsen, fordi siden her indeholder ordene "miserable failure" i teksten, der linker til Det hvide Hus.

I oktober 2005 blev det fire år gamle fænomen opdaget af Morten Resen hos DR's P3. På dr.dk opfordredes lytterne til at skynde sig at indsende eksempler på sjove Googlebombs, som man kunne more sig over, "før Google fixer det". Men hvis man ved lidt om sagen, ved man også, at det ikke er noget, som Google sådan kan "fixe".

Hvis Google skulle til at begynde at fikse sådanne søgeresultater manuelt, ville virksomheden helt sikkert straks blive bestormet med henvendelser fra brugere, der klagede over det ene eller det andet søgeresultat. Samtidig ville det være en dårlig forretningsstrategi for Google offentligt at erkende, at dens patenterede teknologier ikke virker efter hensigten. Google står sig bedre ved at afvise at ændre på resultaterne og i stedet henvise til, at de er genererede af en maskine og afspejler objektive strukturer i nettet - og ikke Googles mening eller ønsker.

Til gengæld har Google i mindst to tilfælde set sig nødsaget til at komme med en offentlig forklaring på søgeresultater, som har været udsat for googlebombing. Det gælder søgeresultatet for "miserable failure", som blev forklaret på Google Blog i september 2005 samt resultatet for "jew", som forklares på en særlig side, som der linkes til på søgeresultatsiden. Bemærk at Google i begge tilfælde afviser at ændre på sin algoritme (den "hemmelige opskrift" på ordningen af søgeresultaterne), men forsvarer sine søgeresultater på trods af protester fra hhv. neokonservative og jøder.

Skønt Google altså forsvarer sin algoritme, så har koncernen med sin udmelding på Google blog ændret forklaring en smule. I 2003 lød forsvaret fra Google, at rækkefølgen (med beboeren af Det hvide Hus' som nr. 1 for "miserable failure") var udtryk for "popular opinion of the web". I dag anerkender Google, at der er tale om et trick ("a prank").

Når jeg er logget ind på min Google konto og foretager søgninger, kan jeg tilpasse dem efter min smag. Google tilbyder i visse tilfælde, at jeg kan fjerne Mr. George Bush fra min søgeresultatside og dermed gøre Michael Moore til den største "miserable failure" på min side. Men eftersom Google kun tilbyder at fjerne Mr. George Bush fra søgeresultatsiden og ikke fra resten af verden, vil jeg hellere beholde ham som min "miserable failure" nr. 1. De andre søgeresultater kan man også vælge at fjerne permanent fra listen. Google forsøger tilsyneladende at stille alle tilfredse med brugertilpassede søgeresultatsider.

Michael Moore slår igen

Men websideredaktørerne kan også selv forsvare sig mod googlebombing. Michael Moores hjemmeside brugte i en kort periode en meget smart metode, som jeg opdagede d. 2.9.05, da jeg var ved at opdatere siden her.

Metoden gik ud på at opsætte et tjek på webserveren, som ser efter, om internetbrugeren kommer fra en søgeresultatside hos Google på netop de to ord "miserable failure". Hvis brugeren gjorde det, fik han/hun ikke Michael Moores side at se, men blev automatisk omdirigeret til siden for Det hvide Hus!

Det var faktisk godt fundet på, måske lidt for godt endda. Samme dag, som jeg havde skrevet om sagen i en nyhedsgruppe, hvor den tiltrak sig opmærksomhed, blev omdirigeringen omgående fjernet igen.

Til gengæld har Michael Moores webmaster siden fundet på en endnu smartere måde at håndtere disse henvisninger til siden fra Google-søgninger på "miserable failure". P.t. (29.10) bruger Moores website således en metode, som 1) ikke betyder at Moore mister besøgende til Bush's webside, og 2) ikke kan beskyldes for at være illegitim. De henviste besøgende kommer nemlig godt nok til Michael Moores site, men i stedet for forsiden viser serveren dem et billede af George Bush, nemlig det billede, som er lavet af fotos af amerikanske soldater, som er dræbte i Irak.

Hvis man vil se forskellen kan man med Firefox' Web Developer-udvidelse slå browserens angivelse af henvisningsoplysningerne (referral log) fra. Så havner man nemlig på Michael Moores forside som normalt. Denne metode til specifikke visninger af sider afhængigt af, hvilken side brugeren kommer fra, bruges på mange kommercielle sites, men det er første gang jeg ser den brugt politisk.

Cloaking og doorway pages

I november 2004 blev Radisson-SAS udelukket fra Google, fordi SAS havde betalt det danske firma Netpointers for at bruge tricks til at sikre hotellerne en plads øverst på Googles søgeresultatsider. Det var de norske magasiner e-guiden og digi.no, som kom med afsløringen.

Disse tricks bestod i det, der kaldes "cloaking" og "doorway pages". Det går ud på at "forklæde" sin side over for søgemaskinernes indekseringsrobotter, så robotten "ser" en anden side end internetbrugerne ser. Denne skjulte side har ikke noget meningsfyldt indhold, men er fyldt med de søgeord, som udgiveren gerne vil have at siden findes på. På den måde kan man bilde Google ind, at éns side er helt vildt relevant for bestemte søgninger, uden at det går ud over designet, som brugeren ser. Den slags metoder er ikke ulovlige, men forbudt af Google, da de er til skade for brugerne.

Tusindvis af andre virksomheder bruger sådanne svindelteknikker eller andre illegitime måder at manipulere Googles søgeresultater på. Blandt Netpointers kunder er eller var angiveligt også advokatfirmaet Johan Schlüter, som fører sager for Anti-Piratgruppen imod danske borgere, der beskyldes for uetisk adfærd på internettet. Det kan man så tænke lidt over...

Opdateret d. 11.1.2006

Guide til Guatemala