MAMA 2003-1

Fra bonde til maya

CONIC gør op med el campesinismo

Af Mikkel Møldrup-Lakjer, observatør ved CONIC's landsmøde 2001.

José Cahuec fra Tucuru, Alta Verapaz er maya-q'eqchi', hvad enten han bryder sig om det eller ej. Det fastslog et snævert flertal på CONIC's syvende landsmøde i juli 2001. De tilstedeværende q'eqchi'er og poqomchi'er fra Tucuru og den nordøstlige del af Guatemala godtog Cahuecs erklæring om at være poqomchi', mens landsmødets majoritet af ikke-q'eqchi'er vandt afstemningen og afgjorde, at han skal betragtes som q'eqchi'.

Når spørgsmålet overhovedet kunne komme til afstemning, skyldtes det organisationens nye selvforståelse som mayaorganisation. Skiftet fra bonde- til mayabevægelse har været længe undervejs og nåede sin foreløbige afslutning på landsmødet.

Fra bondesamfund til nationaliteter
Dagen forinden afstemningen havde landsledelsen præsenteret sine forslag til vedtægtsændringer, som indebar at CONIC fra at være en bevægelse af mayaer og fattige ladinoer (ikke-mayaer) nu skulle forstå sig selv som en bevægelse af "maya-nationaliteter samt indfødte nationaliteter". Af en efterfølgende forklaring fremgik, at ved "indfødte" skulle forstås alle andre indfødte folk end mayaerne samt de fattige ladinoer. Ledelsen understregede, at der var tale om væsentlige og vidtrækkende ændringsforslag, som landsmødet ikke burde tage let på.

Forslagene gav da også anledning til nogen debat. En delegeret foreslog, at CONIC skulle definere sig som en bevægelse af "maya-nationaliteter, indfødte nationaliteter og ladinoer", så ladinoerne ikke først skulle nævnes i den efterfølgende forklaring. Det var Pedro Esquina fra ledelsen ikke enig i: -Så skulle vi også nævne k'iche'erne, mam'erne, garífunaerne og xincaerne osv. For ladinoerne er jo blot én blandt mange indfødte grupper.

En anden delegeret foreslog at tilføje en formulering om "fattige campesinos [bønder] i parentes. Hertil svarede Pedro, at hele ledelsens forslag gik ud på at eliminere el campesinismo fra formålsparagrafferne. -Campesino er et meget lille ord, det er blot et arbejde, lige som man kan være tømrer eller af en anden profession; nationalitet har derimod helt andre og langt mere vidtrækkende implikationer.

En tredje kommentar fra salen kom fra en delegeret, som undrede sig over at det i forslaget så ud som om, at mayaerne og de indfødte var to forskellige grupper. Men indfødt er jo lige som indianer blot en betegnelse, som spanierne gav den oprindelige befolkning, så derfor var det bedre blot at sige "maya", lød det.

Pedro Esquina svarede med en mere realpolitisk begrundelse for betegnelsen indfødt [indígena]: -Hvis vi vil afskaffe betegnelsen indfødt så skulle vi også ændre navnet på vores organisation, CONIC [Den Nationale Koordinering af Indfødte og Bønder, MM-L]. Men vi har allerede en historie og en identitet forbundet med dette navn, og betegnelsen indfødt har i dag en anden betydning. Betegnelsen bruges også internationalt, f.eks. i FN, som ikke længere bruger betegnelsen indiansk, og i USA og i Australien; her kan man ikke bruge navnet maya, men anvender betegnelsen indfødt. Desuden, når vi siger maya og indfødt er det også for ikke at ekskludere vores kammerater garífunaerne og xincaerne [to guatemalanske folk, som ikke hører til mayasprogfamilien, MM-L].

Nationaliteter uden stater
Ved afstemningen blev alle ledelsens vedtægtsforslag vedtaget næsten énstemmigt. Det betyder, at CONIC ikke længere taler om pueblos mayas (mayafolk), men om maya-nationaliteter. Det betyder endvidere, at CONIC nu anser Guatemalas departementale grænser for illegitime og kun anerkender en opdeling efter nationaliteter, lige som organisationen i sin egen struktur i forvejen har inddelt medlemslandsbyerne efter sprogområder og ikke departementer.

Der er dog grænser for maya-politikken. CONIC taler ikke om autonome maya-stater, som visse intellektuelle mayaaktivister har krævet, og maya-solidariteten stopper ved republikkens grænser. På sine landsmøder bruger CONIC både det guatemalanske flag og nationalsang. Generalsekretær Juan Tiney begrunder over for Mellemamerika Komiteens udsendte brugen af flaget og sangen med, at de - "anvendt med måde og omtanke" - har en positiv mobiliserende og samlende effekt, som CONIC ikke ønsker går tabt. -Venstrefløjen i Europa afviser måske denne symbolik, men den vestlige venstrefløj har heller ikke opnået at blive nær så bred som CONIC! Pedro Esquina tilføjer, at hvis CONIC afviste disse symboler, ville dette rum være helt overladt til højrepopulisterne, som nok ved at udnytte det.

Men hvorfor begrænse sig til Guatemala; der er også mayaer i Mexico, og q'eqchi'folket er delt af grænsen mellem Belize og Guatemala. -Q'eqchi'erne i Belize er noget andet, siger Juan Tiney, de taler jo ikke spansk, men engelsk!

Generalsekretæren forholder sig her ikke til, at de færreste q'eqchi'er taler andre sprog end q'eqchi' overhovedet. På landsmødet foregik q'eqchi'ernes indlæg på deres eget sprog og måtte efterfølgende tolkes for resten af forsamlingen.

De 13 viise
Da vedtægtsændringerne var på plads begyndte valget af den nye landsledelse, som skulle foregå efter de nye vedtægter. Efter de nye regler skulle der vælges i alt 13 medlemmer, for tallet 13 er i mayatraditionen udtryk for den højeste kosmiske energi. Samtidig kunne der højst vælges tre personer fra samme nationalitet.

Det var let at forstå rationalet bag den sidstnævnte regel. Valghandlingen foregik efter et system, hvor der opstilles og vælges kandidater til posterne én ad gangen, så i teorien ville et lille flertal af forsamlingen kunne besætte alle 13 poster.

De delegerede var af hensyn til tolkningen anbragt i salen efter sprogligt tilhørsforhold, og i de følgende afstemninger var det derfor let at se, at de enkelte etniske grupper havde tendens til at stemme en bloc. Vedtægtsændringerne skulle tage højde for dette.

Ikke desto mindre havde de inviterede åndelige vejledere advaret om udsigt til problemer under valget af landsledelsen. Under nattens ceremoni for organisationen havde shamanerne modtaget dårlige varsler fra bålet. Pedro Esquina forsøgte fra talerstolen at slå advarslerne hen, men problemerne ved CONIC's forståelse af etnisk identitet blev snart tydelige.

Valget lignede en konkurrence, hvor hver sproggruppe forsøgte at få valgt sine egne kandidater til ledelsen. Q'eqchi'erne udgør lidt under halvdelen af CONIC's medlemmer, hvilket også var afspejlet i deres andel af de delegerede på landsmødet. Ved de første afstemninger spredtes q'eqchi'ernes stemmer på flere forskellige kandidater fra q'eqchi'regionen, hvilket betød at ingen q'eqchi'er blev valgt. Men så sørgede de regionalt ansvarlige fra q'eqchi'området for at organisere stemmeafgivelsen, så q'eqchi'stemmerne blev koncentreret på én q'eqchi'kandidat til hver post.

Det var tydeligt, at de delegerede i de andre blokke var foruroligede over q'eqchi'ernes store stemmekraft. Når blot q'eqchi'erne koncentrerede deres stemmer og i øvrigt fik tilbagekaldt kvinderne som var gået på toilettet med børnene, kunne de næsten alene afgøre udfaldet af hver afstemning.

Snart havde q'eqchi'erne besat de tre sæder i landsledelsen, som de nye vedtægter tillod.

Nationalitet? Det stemmer vi om!
Til den følgende post opstillede José Cahuec, CONIC's områdeansvarlige for de ca. 50 medlemslandsbyer i Tucurú, som er overvejende q'eqchi'. José Cahuec var også kandidat til tidligere poster, men da der i mellemtiden var blevet valgt tre q'eqchi'er, blev hans opstilling nu draget i tvivl.

José Cahuec opstillede som værende poqomchi', en lille gruppe inden for CONIC, der endnu ikke havde fået valgt nogen kandidater. Det ville valgudvalget dog ikke umiddelbart acceptere, så José Cahuec måtte gøre rede for sin sag: Efternavnet Cahuec hører hjemme i poqomchi'byen Tactic, Alta Verapaz, som var hans fars hjemegn. Moderen var q'eqchi', og José var opvokset i Tucurú, hvor han fra barnsben havde lært begge sprog. -Men hvordan opfatter du dig selv, som q'eqchi' eller poqomchi'? spurgte valgudvalget. -Poqomchi', svarede José Cahuec.

Valgudvalget konfererede nogen tid, for de nye vedtægter indeholdt ingen kriterier for bestemmelse af medlemmernes etniske tilhørsforhold. De tog hverken højde for blandede ægteskaber eller migration fra én egn til en anden. Hvis udvalget havde søgt råd hos folk med lokalkendskab, ville de have fået at vide, at Tucurú historisk var befolket af poqomchi'erne, og at der endnu i CONIC's medlemslandsbyer i Tucurú lever q'eqchi'er og poqomchi'er side om side i samme landsby.

Det endte med, at valgudvalget så sig nødsaget til at sende spørgsmålet om José Cahuecs opstilling til afstemning. Resultatet var givet på forhånd: q'eqchi'erne og poqomchi'erne ville gerne have en kandidat mere fra deres område valgt, resten af de delegerede ønskede derimod at inddæmme q'eqchi'ernes stemmevægt, og José Cahuecs opstilling blev derfor ikke tilladt.

Da alle 13 medlemmer af den nye landsledelse var valgt, aflagde de troskabsed under en højtidelig ceremoni. Pedro Esquina formanede dem: -Husk at I er valgt for at tjene kammeraterne fra alle dele af landet og ikke kun dem, hvor I kommer fra, eller dem, som har valgt jer!

Læs også: Mayaernes nye selvbevidsthed