Rejseinformation for Guatemala
Rejsebøger og travel guides
Der er flere gode rejsebøger til Guatemala, både på engelsk og dansk. Men hvilken rejsebog skal man vælge?
Rough Guide
Jeg anbefaler
Rough Guide to Guatemala som den bedste rejsebog at have med. Ud over de mange praktiske oplysninger, som man har brug for, giver denne bog et godt indblik i historiske, kulturelle og politiske sammenhænge, som gør rejsen rigere. Med denne guide i hånden kan man lære nok om de enkelte lokaliteter til at man ved, hvad der er værd at udforske nærmere. Der er et fyldigt afsnit med kommenterede anbefalinger af både skøn- og faglitteratur, som vidner om, at forfatterne har sat sig godt ind i de relevante emner. Bogen rummer også en udmærket gennemgang af Guatemalas historie, såvel den gamle mayakultur som nyere politiske begivenheder i landet, som man kan tage frem og læse undervejs.
Bogen kan bestilles hos Amazon.co.uk eller hos E-boghandel i Danmark. E-boghandel har også Rough Guide to Central America, som dækker hele Mellemamerika (fås også hos Amazon.co.uk).
Lonely Planet
Nogle rejsende foretrækker Lonely Planets rejseguides
Lonely Planet: Guatemala eller især
Central America On a Shoestring, og dem har jeg også brugt under flere rejser. De har alle de praktiske oplysninger, man kan ønske sig, men er bedst, hvis de suppleres med litteratur, der giver indblik i politiske og kulturelle forhold. Bøgerne fås hos
Amazon.co.uk eller hos
E-boghandel.
På dansk
På dansk findes den også udmærkede
Turen går til Guatemala af Ole Loumann, som har været udsendt til Guatemala af Ulandsorganisationen Ibis som informationsmedarbejder. Den er mindre end de engelske guides, men indeholder de fleste af de mest nødvendige oplysninger.
Bogens styrke er Ole Loumanns personlige tips og kommentarer om guatemalansk kultur og samfundsforhold.
Travel map for Guatemala
Rough Guide har også det udmærkede kort:
Travel Map: Guatemala and Belize til brug for rejser og vandreture. Det er en god idé at medbringe et kort på rejsen, for gode kort er svære at opdrive i Guatemala, og de er som oftest temmelig dyre at købe.
Kortet fås hos E-boghandel eller Amazon.co.uk
Rejseinformation på nettet
Vaccinationer: Se anbefalinger på
vaccination.dk
Valuta: Hvad koster en quetzal? (scroll ned til "Guatemalan Quetzal")
Visum: Intet visumkrav for danskere (september 2005)
Vejr: Hvordan er vejret i Guatemala lige nu? (se også:
Årstider i Guatemala)
Yderligere turistinformation kan findes i mit Guatemala Travel Web Directory.
Tips til planlægningen af rejsen
Kontaktlinser
Bruger du kontaktlinser? Så kan du med fordel gøre som jeg og købe dine
kontaktlinser på nettet, inden du tager af sted.
E-posthuset
PostDanmark tilbyder nu en gratis service, hvor du kan melde adresseændring over nettet og modtage vigtige breve som lønsedler m.m. pr. mail, mens du er i Guatemala.
Tilmelding her, hvor du samtidig deltager i lodtrækning om præmier.
Mikkel Møldrup-Lakjer
Opdateret d. 25.11.2005