Årstider i Guatemala
Grønne bjerge og blå søer er strøet ud over "landet med det evige forår".
Der er nogen forvirring om de to årstiders navne på spansk: Regntiden, som er den varmeste periode, kaldes invierno ("vinter"), mens den tørre årstid, som er noget koldere, kaldes verano (sommer). Årstiderne "sommer" og "vinter" falder altså ca. omvendt af, hvad der er tilfældet i Nordeuropa og Nordamerika, men alle tre steder er det de samme måneder, som er de varmeste/koldeste.
Nogle guatemalanere kan dog godt finde på at bruge betegnelserne invierno og verano i den nordamerikanske og europæiske betydning - især når de taler med udlændinge - så hvis man vil være sikker på at undgå misforståelser, bør man bruge udtrykkene la época de lluvia og la época seca.
Man skal ikke lade sig narre af, at landet kun har to årstider. Vejret er et lige så godt samtaleemne i Guatemala, som alle andre steder på jorden. Når man rejser på landevejene uden asfaltering, f.eks. i Alta Verapaz stående på ladet af en pick-up, mærkes forskellen mellem regntid og den tørre årstid tydeligt i ansigt, øjne og mund.
I den tørre årstid er jordvejene farbare uden risiko for mudderskred. Når øjnene så løber i vand pga. det ophvirvlede støv, kan man rømme krilleren i halsen væk, nikke til sidemanden og bruge en af årstidens mest populære vendinger: nab'al li pox! (q'eqchi'), eller: mucho polvo! (spansk), dvs.: sikke en masse støv!
I regntiden kan det derimod være umuligt at komme frem ad visse jordveje, når vandet opløser jordbunden til et hav af mudder og løs ler. Når man så har svedt og svedt i den fugtige hede og skubbet og skubbet bag på pick-upen for at få den fri, kan man nikke til passageren der skubber ved siden af én selv, og sige en af dén årstids mest brugte vendinger: nab'al li sulul! (q'eqchi'), eller: mucho lodo! (spansk), dvs.: sikke en masse mudder!
Regnen
Regnens komme ventes med spænding og forventning, især af bønderne, som er helt afhængige af den livgivende regn; men også af byboerne, der sukker under heden i de lavere egne. De sidste måneder inden regnens komme har ry for at have uberegneligt vejr, og heraf kommer udtrykket febrero loco - y marzo otro poco, (skøre februar - og lidt af marts med).Den 3. maj fejres Día de la lluvia, som er en gammel mayafest i forbindelse med majsdyrkningen. De fleste moderne mayafolk associerer regnen med bjergguddommene, mens de gamle mayaer dyrkede regnguden Chac, der i sine fire manifestationer i de fire verdensretninger frembragte regnen.
En anden vejrgud, som kendes fra myterne i Popol Wuj (Popol Vuh), er Hurakan, der har givet navn til et stormende uvejr på en række europæiske sprog: spansk: huracán, engelsk: hurricane, tysk: Orkan og så selvfølgelig dansk: orkan. Hans navn er formentlig egentlig: Hu(n)-rakan, det vil sige "den et-benede". De gamle mayaer associerede Hurakan med kraftige storme, tordenvejr og regn - som de uvejr, Mellemamerika har oplevet flere gange i det seneste tiår. Værst gik det til i 1998, da regnvejret fra orkanen Mitch forårsagede store ødelæggelser, skønt det ikke gik nær så hårdt ud over Guatemala, som i resten af Mellemamerika.
I regntiden opleves mest tropisk regn, dvs. et ordenligt regnskyl hen på eftermiddagen, som typisk varer en times tid, hvorefter det slutter lige så brat som det begyndte og efterfølges af bagende sol. Hvis man bliver fanget uforberedt af regnen, må man holde et bananpalmeblad over hovedet ind til man kan finde læ. Ind i mellem kan der også være dage, hvor det regner næsten hele dagen, men det er undtagelsen. Midt i regntiden forekommer en kort tør periode, kendt under navnet la carnícula.
De frugtbare lave bjergområder omkring byen Cobán er derimod berømte for deres chipi-chipi (daglange silregn), men den tiltagende rovhugst på tømmer og den derafkommende afskovning har betydet, at dette fænomen nærmest er forsvundet.
Opdateret d. 26.9.2005
