MAMA 2002-4

Guatemala - en bananrepublik

Overblik over jordkonflikten i Guatemala og kravet om en jordreform

Af Mikkel Møldrup-Lakjer

GUATEMALAS JORDKAMP - KORT FORTALT

Rekord i ulighed

Guatemala er et land med en enorm social ulighed, selv for Latinamerika:

• En halv snes familier sidder på den økonomiske magt, og landet har ifølge en rapport fra Verdensbanken latinamerikansk rekord i ulige jordfordeling.
• 2,5% af bønderne er store jordbesiddere, som sidder på 65% af landbrugsjorden, mens de 88% af bønderne, der hører til i den anden ende af skalaen, må nøjes med 16% af den opdyrkede jord.

Fortidens skygge

CONIC - Coordinadora Nacional Indígena y Campesina (Den Nationale Koordinering af Indfødte og Bønder) - har taget et stort skridt med sit krav om ekspropriering af de største godsers jorde.

Fortidens skygge hviler nemlig tungt over landet. Den eneste gang i nyere tid, nogen har forsøgt sig med en jordreform til gavn for landets fattige, endte det grueligt galt:

• I 1954 følte banankompagniet United Fruit Company sine interesser truede, da den folkevalgte præsident Jacobo Árbenz ville ekspropriere dele af selskabets enorme landområder i landets østlige del til fordel for jordløse. Selskabet brugte sine forbindelser i CIA til at foranstalte en invasion af landet i 1954. Dette førte til, at Árbenz blev afsat, og reformen omgjort ved nye jordlove. Herefter fulgte fire årtiers militærdiktaturer og en brutal repression, hvor der blev slået hårdt ned på alle protester over ejendomsforholdene på landet.
• JordkonfIikten var en væsentlig årsag til den 36 år lange borgerkrig mellem guerillabevægelserne i URNG og militærdiktaturerne. Men da det endelige punktum for fredsaftalerne mellem guerillaen, militæret og regeringen blev sat i december 1996, var det endnu ikke lykkedes at finde en varig løsning.

Fredsaftalen er ikke nok

Fredsaftalen om jordspørgsmålet fra maj 1996 indeholder ikke nogen egentlig omfordeling af jorden, men fastslår, at ejendomsforholdene skal klarlægges og registreres, og at en statslig jordbank skal regulere fordelingen af de jordlodder, der ingen registreret ejer har.

• Jordbanken råder kun over jorde, som i forvejen er statslig ejendom. End ikke de uopdyrkede arealer på et stort gods som la Merced, Chimaltenango har jordbanken adgang til.
• Ifølge fredsaftalen skal der lægges afgift på braklagte jorde, men i praksis kan en godsejer blot påstå, at han udnytter jorden som græsningsareal for sit kvæg i ny og næ.
• Der er blevet oprettet en statslig jordfond, som giver kreditter til bønder i forbindelse med køb af jord.
• Mange godsejere har dog udnyttet denne situation til deres fordel, idet de har forlangt en overpris for jorden, som så er blevet godkendt af jordfonden, hvorefter bønderne ved overtagelsen af jorden bliver håbløst forgældede.

 

KRAVET OM EN JORDREFORM

Efter fredsaftalen om jord mente guerillabevægelsen, at det bedste resultat var opnået, inden for mulighedernes grænse, og at det nu ikke drejede sig om at besætte jorde og kræve landbrugsjorden omfordelt, men om at få klarlagt ejendomsforholdene.

CUC og URNG tålmodige
CUC - Komiteen for Bøndernes Enhed - havde længe fulgt URNG' s langsigtede linje under fredsforhandlingerne og holdt lav profil med hensyn til kravet om en jordreform. CUC og URNG var indstillet på at afvente matrikelopmålingen, "om det så tager ti år," som en talsmand sagde.

Venstrefløjen splittet
Men det viste sig, at bondebevægelseme ikke kunne vente så længe. CONIC følte sig ikke bundet af de fredsaftaler, som URNG havde indgået med regeringen, og også hos CUC begyndte man efterhånden at operere med større uafhængighed af URNG.

CNOC fører an
Under banneret for bondebevægelsernes paraplyorganisation, CNOC, er CUC begyndt at marchere sammen med CONIC for bøndernes og landarbejdernes ret til jorden.

URNG følger efter
CONIC havde som den stærkeste folkelige organisation i Guatemala længe været den eneste, der offentligt havde krævet en egentlig jordreform. Men i 2001 vedtog CNOC med støtte fra CUC's repræsentanter at sætte kravet på sin politiske dagsorden, og siden er URNG med vedtagelsen af sin nye politiske platform fulgt efter og har gjort kravet til sit eget.

Jordkonflikten og valget i 2003
Om jordspørgsmålet kommer til at spille nogen rolle i valgkampen i 2003, hvor URNG stiller op som politisk parti, er dog for tidligt at sige. Om URNG vil lægge vægt på spørgsmålet afhænger af, hvilke alliancer partiet indgår i forbindelse med valget.