Katedralen i Ciudad Imperial Cobán, Alta Verapaz

Det hellige kors


Det hellige kors er pyntet til regnfesten d. 3. maj. Foto: Mikkel Møldrup-Lakjer
Regionen omkring og syd for Cobán fik på tidspunktet for spaniernes invasion navnet Tezulutlán, hvilket ifølge traditionen skulle betyde "Tierra de guerra" (Krigens land). Denne etymologi er tvivlsom, men den rummer den sandhed, at det ikke lykkedes for den spanske hær at nedkæmpe modstanden fra achi', poqomchi' og q'eqchi'folket ved indgangen til højlandet. De spanske conquistadores var nu også mere interesserede i erobringen af Sydamerika pga. de store guldmængder i Peru, så de opgav ret hurtigt op at trænge længere nordpå i Guatemala.

Opgaven med koloniseringen af Tezulutlán blev i stedet givet videre til kirken under ledelse af Fray Bartolomé de las Casas og hans Dominikanerorden, og det lykkedes for Fray Bartolomé at pacificere områdets indbyggere i løbet af få år. Således gik det til, at Tezulutlán skiftede navn til Verapaz: Den sande Fred. I dag udgøres bispedømmet af de to departementer: Alta og Baja Verapaz.

Q'eqchi'-indianske religiøse traditioner levede videre, men nu ofte skjult eller med kristen iklædning. De spanske munke kunne ikke undgå at bemærke, at det kvadratiske kors var et centralt symbol i den lokale religion, og det blev udnyttet i udbredelsen af evangeliet om frelseren, der døde på korset. Her til højre ses et kors fra katedralen i Cobán, som er iklædt traditionelt vævede klæder i forbindelse med festen for regnen og Det hellige Kors, d. 3. maj (se kalender).

I q'eqchi'traditionen repræsenterer korset "bjergets herre", som er den helt centrale guddom i q'eqchi'ernes religiøse praksis, og som også associeres med regnen. D. 3. maj regnedes for begyndelsen på regntiden, og det var derfor en god dag at takke bjergguden for den livgivende regn, som skulle falde over majsmarkerne.

Stenen ved den revnede kirkeklokke


Stenen og den revnede kirkeklokke i katedralen i Cobán. Foto:Mikkel Møldrup-Lakjer
I katedralen er der ved siden af en gammel revnet kirkeklokke opstillet en stor sten, som ledsages af følgende interessante forklaring:

Alguien quizá se haya preguntado ¿Qué hace esta piedra aquí en la Iglesia Catedral? La explicación es sencilla. Esta piedra fue extraída directamente de una de las paredes de este templo; o sea que, con miles y miles de piedra como ésta, se construyó este templo.

La hemos puesto aquí para que los cristianos del siglo XXI nos demos cuenta lo mucho que costó a nuestros hermanos indígenas la construcción de esta Iglesia, en la que seguramente murieron cientos de ellos. Se cree que las piedras fueron extraidas de una cantera que existía en el lugar llamado "Talpetate" y luego traidas a este lugar en las espaldas de nuestros indígenas.

¿Cuándo se construyó el Catedral? No se puede precisar la fecha exacta; pero seguramente ya existía, como la vemos actualmente, desde la segunda mitad del siglo XVI.

La dirección de la obra corrió a cargo de los frailes dominicos y, aunque no se sepa de ningún nombre concreto, seguramente el arquiteco fue Fray Melchior de Reyes, mismo que dirigió la construcción de las iglesias de Rabinal, y San Juan Chamelco. Fray Melchor de Reyes murió el año 1579. O sea que para esa fecha ya existia la Catedral tal como hoy la podemos admirar.

Repetimos: Hemos puesto esta piedra para que analicemos el trabajo tan importante de nuestros indígenas en la construcción de las iglesias coloniales, trabajo que más tarde lo pondrán también en la construcción de la Iglesia viva que crecerá después en nuestra región de la Verapaz. [Min fremhævelse]

[dansk oversættelse: Stenen i katedralen i Cobán]

Opdateret d. 13.9.2005

Guide til Guatemala