Film: Et folks lidelser - Guatemala

Originaltitel: Winds of memory (1992)

Canadisk-guatemalansk film, optaget i 1991-2.

Resumé:

Filmen fortæller historien om, hvordan den indfødte guatemalanske befolkning i de sidste 20 år har oplevet forskellige former for militær undertrykkelse som massakrer på hele grupper og selektive mord på ledere, økonomisk udbytning af landarbejdere og racistisk undertrykkelse af mayaindianerne i et land, hvor militæret og de store jordbesiddere i årtier har siddet trygt på magten.

Filmen kommer langt rundt om undertrykkelsens former og der er billeder og interviews med flere af de vigtigste aktører i de politiske kampe, også i dag.

Der er to gennemgående temaer i filmen

1. Det ene er massakren i Santiago ved Atitlánsøen, som fandt sted 2. december 1990. Massakren var kulminationen på mange års selektive mord fra militærets side og fandt sted da byens borgere samlede sig for at protestere mod militærets overgreb.

Men det der gjorde byen berømt var, at borgerne efterfølgende lykkedes i at smide både hær og politi ud af byen. I stedet dannedes en sikkerhedskomité af borgere, som dannede forbillede for flere andre byer i området. Hvert år d. 2. december samles man i Santiago for at mindes massakren og samtidig fejre udsmidningen af militæret.

2. Det andet er Benedicto Lucas García, som er bror til den tidligere diktator Romeo Lucas García og som var forsvarsminister under Romeo, hvor han havde ansvar for den såkaldte "pacificeringskampagne" i 1981. Da filmen optages er Benedicto pensioneret fra sin post som general, men fører kampagne som præsidentkandidat.

Benedicto er samtidig protektor for "Miss Maya"-konkurencerne i Cobán, kåringen af Rab'in Ajaw, som er en slags fejring af mayakulturen. I samme forbindelse ser vi en opførelse af "el baile de la conquista".

Vi ser også biskop Julio Cabrera fra el Quiché. Her var militærets overgreb så massive under krigen, at den katolske kirke måtte trække sig helt ud af området i flere år.

Vi hører om el Movimiento de Liberación Nacional (MLN), som organiserede invasionen i 1954 og afsættelsen af den demokratisk valgte præsident, Jacobo Arbenz. Partiet har været helt centralt for dannelsen af dødspatruljerne i Guatemala. Lederen er Mario Sandoval Alarcón.

I slutningen af filmen ser vi, hvordan mayaerne med GAM og CONAVIGUA fik mod til at gå på gaden igen op til markeringen af 500-året for den spanske invasion i 1992.

Tekst fra filmens omslag:

I 500 år har vi skjult vores sande ansigt for at overleve. Vi har været tavse for bedre at kunne huske. Nu må vi tale. Vinden vil sprede vores ord.

Og de sidste maya-indianere taler et tydeligt sprog i denne på én gang smukke og gribende dokumentarfilm, der afslører ufattelige overgreb og infame grusomheder. 250 nedbrændte landsbyer, 2000 dræbte, forgiftede vandforsyninger og granater under myrdede, der så eksploderer, når pårørende vil hente og begrave ligene. Massemord og udryddelse. Blot fordi de er indianere. Men ingen af de politikere, der udtaler sig, vil indianerne noget ondt. Tværtimod. Indianerne er smukke og farverige og kan formodentlig endog eksporteres til Disneyland, hvor publikum så dér vil kunne se rigtig folklore fra Guatemala. Mener en præsidentkandidat.

Instruktion: Félix Zurita de Higes

Varighed: 52 min.

Opdateret d. 7.9.2005