Af: Mikkel Møldrup-Lakjer
I slutningen af 1990'erne levede netværket af tidligere PAC-folk et skjult og, antog man, hensygnende liv. Men der kom igen opmærksomhed på disse grupper efter valget i 1999, hvor ex-PAC-netværket på landet antages at have været årsagen til FRG's valgsejr. Og noget krævede ex-PAC tilsyneladende til gengæld for støtten til FRG, for Præsident Portillo lovede dem erstatning for deres tjeneste.
PAC genopstår
Med sine gentagne løfter om økonomisk kompensation pustede Portillo ny luft i det gamle PAC-netværk, som nu blev meget aktivt og synligt både lokalt og nationalt. Det er tydeligt, at ex-PAC-ledernes ikke blot søger betaling for fortidens tjenester for højrefløjen, men også tænker på fremtiden. Blandt de ex-PAC-folk, som deltager i aktionerne og kræver del i erstatningen, er mange unge, der kun lige har nået myndighedsalderen. De har altså højst været små børn under konflikten og kan dårligt have været patruljefolk.
Flere gange har man forsøgt at udnytte politiske kriser til at genoplive PAC officielt og give patruljerne nye opgaver som et slags permanent hjemmeværn. Efter den store fangeflugt i 2001 var der f.eks. forsøg på at give PAC opgaven at "beskytte byerne mod overfald" fra de flygtede fanger, og i mange kommuner har FRG-borgmestre oprettet "sikkerhedskomiteer", som er identiske med de gamle PAC-grupper.
Et andet eksempel er lærerstrejken fra foråret 2003, hvor lærerne med stor styrke udfordrede FRG's regeringsmagt og krævede flere penge til uddannelse, færre til militæret. Strejken fik stor opbakning fra brede dele af befolkningen, og kunne tilsyneladende true FRG's position. I marts mobiliserede lederen af ex-PAC i el Petén, Rosenda del Carmen Pérez Valles, sine folk til at standse lærerstrejken. Under navnet Padres de Familia indtog og besatte PAC-folkene folkeskolerne, angiveligt for at sikre deres børns ret til uddannelse. Hvis læseren fornemmer en fascistisk idé bag aktionen og navnet, har hun formentlig ret; "Padres de Familia" var nemlig også navnet på en frygtet "patriotisk" dødspatrulje under krigen.
Det er altså noget misvisende at tale om "ex-PAC" som om det drejede sigom tidligere medlemmer af nu opløste patruljer. Mere retvisende er betegnelsen "re-PAC" om de folk, der deltager i opbygningen af en ny højrepopulistisk bevægelse. På den baggrund lyder det hult, når tidligere menneskerettighedsforkæmper og nu personlig rådgiver og udenrigsminister for Portillo, Edgar Gutiérrez, forsikrer at listen over erstatningsberettigede nok skal blive renset for navne på PAC-folk, som har begået menneskerettighedsovergreb. Ifølge Gutiérrez er det guvernørerne i departementerne, som har ansvar for at fjerne navnene på menneskerettighedskrænkerne fra listen ved hjælp af de to rapporter fra den katolske kirke (REMHI) og sandhedskommissionen (CEH).
Den nye PAC-bevægelse
Den nye PAC-bevægelse har dog vist sig sværere at styre end FRG og Portillo havde regnet med. Det har ført til spekulationer over, om Rosenda Pérez og hendes folk i Petén mon også har deres egen dagsorden ved siden af FRG's. FRG har dummet sig gevaldigt med Portillos gentagne løfter om en erstatning, der aldrig er kommet til udbetaling. Først lovede Portillo nemlig en erstatning på Q20.000 til hvert tidligere patruljemedlem. Men Ríos Montt modsatte sig at erstatningen kom til udbetaling i kontanter, og han brugte den forklaring, at pengene ville bare blive brugt til tilfredsstillelse af syndige laster, som alkohol og tobaksforbrug. Så forlød det fra officiel side, at pengene ville blive udbetalt som projekter til gavn for lokalgrupper af ex-PAC. Det var PAC-folkene meget vrede over, for med den korruption, der stortrives under FRG's regering, ville det ikke være mange af de Q20.000, der ville nå ud til modtagerne.
Få dage efter re-PAC's støtte til FRG under lærerstrejken offentliggjorde Portillo så endelig en plan for, hvordan de tidligere PAC'er skal modtage en erstatning hver på Q 5.214. Den officielle liste, som er overdraget til MINUGUA, indeholder 250.000 navne. Fra departementernes guvernører er imidlertid indkommet lister med i alt 612.000 navne, hvilket giver anledning til fortsat konflikt. Dertil kommer, at pengene nu skulle udbetales i tre rater, hvoraf kun den første kommer til udbetaling inden valget.
Kan FRG regne med PAC?
PAC-folkene har været så utilfredse med nedsættelsen og rate-opdelingen af deres erstatning samt med det lave antal erstatningsberettigede, at de offentligt har sat deres politiske loyalitet til salg. Rosenda Pérez fortalte i april pressen, at hendes folk ved valget i 2003 ville støtte det parti, der ville give den største erstatning, om det så var URNG. Lederen af PAC i Huehuetenango udtalte i juni, at hans folk ville stemme på det nye parti Democracia Social Participativa.
Var det bare teatertorden? Det er svært at sige. Da Ríos Montt besøgte Rabinal blev han ikke blot mødt med stenkast fra de pårørende til de massakrerede under hans regime, men også afvist af PAC da han ville mødes med dem. Også i Nebaj gik det helt galt, da PAC-folk kastede sten mod Ríos Montt pga. vrede over den udeblevne erstatning. Der burde ikke være tvivl om, at der eksisterer en ægte utilfredshed hos menige (re)-PAC, som ikke uden videre handler efter FRG's instruks. Men Rosenda Pérez og andre PAC-ledere er dog tilsyneladende stadig på god fod med Portillo, for i juni tildelte de ham en medalje for hans store indsats for patruljefolkene ved en lukket højtidelighed i Petén. Og da FRG afholdte sin kongres i juli blev det helt tydeligt: Rosenda Pérez er nu parlamentskandidat for FRG ved det forestående valg.
Til brug for udbetalingen af erstatningen til PAC lancerede regeringen et stort statsobligationsprogram, der skulle finansiere den ekstraordinære udgift. Verdensbanken erklærede, at Guatemalas kreditværdighed sagtens kunne tåle optagelse af nye lån. Statsobligationerne blev imidlertid en kæmpe ydmygelse for regeringen. Der er ingen, der har været interesserede i at købe dem. Den eneste større interesse, der har været, kommer tilsyneladende fra korrupte venner af FRG, som har behov for at vaske penge fra den seneste tids korruptionsskandaler.
Udbetalingen af første rate af erstatningen blev en fiasko for FRG. Mange PAC-folk måtte gå forgæves flere gange, enten fordi departementsguvernøren ikke havde pengene, eller fordi deres navn ikke var med på listen.
Rios Montt for forsoning?
Imens har Ríos Montt ført valgkamp som den forsonende figur, der nu tilgiver sine angrende tidligere politiske modstandere. Den tidligere guerillakommandant Pancho, Pedro Palma Lau, er nu parlamentskandidat for FRG. Han kan nu opleves ved Ríos Montts side under generalens valgmøder, hvor generalen fortæller tilhørerne, at "Pancho" er beviset for, at han (generalen) vil forsoning og ikke konfrontation, for står han måske ikke her med en tidligere ulovlig oprørsleder? Og Pancho kvitterer ved at fortælle vælgerne om, hvor meget han beundrer generalen.
Dette forsoningsimage led dog et alvorligt knæk d. 24. juli, da FRG organiserede optøjer i hovedstaden for at sikre Ríos Montts opstilling. Re-PAC'er kørtes ind fra landet for at lave hærværk, begå overfald og fremsætte trusler mod presse og erhvervsfolk, der ikke ønsker at Ríos opstiller. Ifølge pressen fik mange af voldsmændene Q50 for denne opgave, mens andre fik mindre beløb eller blot mad og drikke under balladen. Denne lille belønning har næppe været årsagen til re-PAC's villighed til at rejse til hovedstaden og risikere liv og lemmer for FRG i voldelige konfrontationer. Det er givet, at re-PAC forventer andre politiske tjenester fra FRG til gengæld for sin støtte, og FRG ser dermed ud til at have fået greb om PAC-bevægelsen igen.
Oscar Berger fra den liberale valgalliance GANA har lovet, at de sidste to rater af PAC'ernes erstatning også vil komme til udbetaling, hvis han vælges til præsident. Mange PAC-folk er nok alligevel overbevist om, at FRG er den sikreste hest at spille på for at erstatningen skal komme til udbetaling. Flere steder har partiet tilmed udkommanderet PAC-folk til fordeling af valgpropaganda og med besked om, at deltagelse i FRG's valgkamp er en betingelse for modtagelse af erstatningspenge.
Hertil kommer endnu en uberegnelig faktor: Frygten for at blive stillet til regnskab for sine forbrydelser. Mange officerer og PAC-folk på mellem- og højt niveau anser givet FRG for at være den sikreste garanti for, at Guatemala aldrig kommer til at opleve et retsopgør efter krigen. I toppen sidder nemlig en general, der vil gøre alt for at undgå selv at blive slæbt for retten for folkemord.
| Guide til Guatemala |