12. oktober - råbet fra de udstødte

Den 12. oktober har længe været en vigtig dag i Mellemamerikas politiske liv. Mange af Mellemamerika Komiteens medlemmer har oplevet, hvordan bonde- og indfødte bevægelser i Guatemala benytter denne dag til at demonstrere og gennemføre aktiviteter for indfødte folks rettigheder. Bevægelser som CONIC vil forvandle dagen fra at være en skamløs fejring af spaniernes undertrykkelse af de oprindelige folk til at være en befrielsesdag for de indfødte. Lad os derfor se på baggrunden for denne mærkedag.

Guatemala By, 12.10. 2002: Unge maya-aktivister foran nationalpaladset, hvor de dramatiserer deres forfædres beretning om spaniernes erobring af Ixim Ulew (Guatemala). FOTO: Centro Maya Saq B'e, Chimaltenango.

I USA fejres dagen som Columbus Day, når italienere går i parade gennem New York og fortsætter den gamle strid med spanierne om, hvem der skal have æren for europæernes opdagelse af kontinentet - Columbus var ifølge overleveringen italiener, men skibene spanske. Men samtidig er fejringen af dagen i de senere år blevet et tilløbsstykke for chicanos (mexicanske indvandrere) i USA og et banner for latinamerikansk kultur i USA i det hele taget.

Dagen er nemlig traditionelt blevet fejret i store dele af Latinamerika som "el Día de la Raza". Ligesom det engelske "race" i Rudyard Kiplings tekster ikke skal forstås i nogen racebiologisk forstand, så kan "raza" heller ikke oversættes til "race" på moderne dansk, men betyder snarere "folk". Samtidig er Raza i Mexico og USA blevet navnet på latinamerikansk kultur og stolthed. San Francisco State University i Californien har således en "Raza Studies Department". Det vil komme som en overraskelse for mange, at den nordamerikanske bevægelse Raza Unida definerer Raza "as all people with indigenous heritage of the 'American' continent of Ixachilan", altså alle de indfødte folk! Hvordan hænger det nu sammen med fejringen af den europæiske kultur på samme dag?

Forklaringen er, at der med Raza henvises til det latinamerikanske mestiz-folk. Og når man i USA eller Mexico lægger vægt på at være mestiz, så lægger man vægt på sin indfødte oprindelse. Som det ofte siges: Columbus ankom til Amerika d. 12.10. 1492, og ni måneder senere fødtes den første latinamerikaner, (som følge af spaniernes voldtægter af de indfødte kvinder). Afgørende indflydelse har haft den mexicanske intellektuelle José Vasconcelos (1881-1959) og hans idé om "det kosmiske folk". I begyndelsen af det 20 århundrede foretog han en kraftig revision af de herskende darwinistiske ideer, og hans ideal er noget helt andet end englændernes racefilosofi eller nazisternes senere racehygiejne. Ifølge Vasconcelos er det netop gennem blandingen af racer og kulturer (el mestizaje), at der opstår de mest sublime former. Mestizerne skulle således være fremtidens "race", det højeste punkt i den menneskelige evolution. Hans ord, "Por mi Raza hablará el Espiritú" ("For mit Folk skal Ånden tale") står i dag malet på hovedbygningens mur på UNAM, universitetet i México D.F. Det er dog tydeligt, at for Vasconcelos er det især de indfødte amerikanere, der skal bidrage med biologien (fysisk hårdførhed), mens spanierne bidrager med kulturen (sprog, religion, civilisation) til den sublime Raza Cósmica.

El Día de la Raza uden for Mexico
Spørgsmålet er, om Raza også har denne betydning i landene syd for Mexico. Fejringen af el Día de la Raza indstiftedes af den argentinske præsident Hipólito Yrigoyen i 1917. Dekretet var ment som en gestus over for Spanien under første verdenskrig, og andre latinamerikanske lande fulgte hurtigt efter. Allerede året efter Yrigoyens dekret indstiftede den spanske Kong Alfonso XIII sin Fiesta de la Raza, som senere skulle blive til el Día de la Hispanidad. Festen blev i Spanien et plaster på såret over tabet af Cuba til USA og det oversøiske imperiums endeligt efter krigen i 1898.

Det officielle Argentina bruger i dag el Himno de la Raza som med Teodoro Palacios' tekst hylder Columbus: "con su beso nos trajo de España (med sit kys bragte han os fra Spanien) / sangre, lengua, heroísmos y fe (blod, sprog, heltemod og tro)". Det lyder jo som en fejring af det spanske folk og ikke de indfødte. Ikke desto mindre oplyser det argentinske udenrigsministerium på sin hjemmeside, at formålet med dagen er at "unir aquellos pueblos o países que tienen en común la lengua, el origen o la religión. Se puede considerar entonces esta fecha como ocasión para detenerse a pensar y ver que las naciones americanas deben ser plurales en lo cultural, lo étnico y lo racial". Altså en multietnisk retorik som dog lægger vægt på fælles oprindelse i det spanske trods alle andre forskelle.

El Día de la Raza i Guatemala
Også i Guatemala har man modificeret grundlaget for festlighederne. Kongressen vedtog i oktober 2000 en resolution som anbefalede at afskaffe navnet el Día de la Raza og i stedet fejre dagen under navnet "Día Nacional de la Reconciliación y Multiculturalidad". Men selv en sådan fejring af mestizernes enhed og kultur er uacceptabel for de indfødte folk i mange lande. I USA har indfødte organisationer omdøbt dagen til Native American Day, og i Guatemala har bevægelserne givet dagen navnet: el Día de la Resistencia.

Væsentligt er det her, at i Guatemala har mestizbegrebet meget lille betydning, for her opfattes man enten som indfødt eller ladino, og mellemkategorier eksisterer ikke. Ladino betyder i praksis "ikke-indfødt", hvilket har en helt anden betydning end mestizens bekræftelse af sin dobbelte oprindelse. (Jf. bogen "La Metamoforsis del racismo en Guatemala" af Marta Elena Cazaús Arzú, 1998). Guatemalas indfødte folk havner således stadig uden for, når man på el Día de la Raza fejrer den latinamerikanske mestizkultur. En interessant parallel hertil er de baskiske, katalanske, valencianske, baleariske og kanariske nationalister i Spanien, som også protesterer mod de pan-hispaniske militærparader i landet d. 12. oktober.

Lad mig til sidst citere et åbent brev fra bonde- og indianerbevægelsen CONIC til præsident Alfonso Portillo om dagen 12. oktober (2000):

"Den 12 oktober 1492 var dagen hvor den europæiske invasion af vores land, Abya Yala (i dag det amerikanske kontinent), begyndte. Det var begyndelsen på overherredømmet og undertrykkelsen af Mayakulturen her i Ixim Ulew (i dag Guatemala). Tolvte oktober er en dag som betyder invasion, plyndring, diskrimination og udstødelse. De ønskede at ødelægge vore rødder i mayakulturen, men det lykkedes dem ikke. CONIC har siden 1992 og til i dag gennemført aktiviteter d. 12. oktober for at forsvare el Dia de la Resistencia Nacional og ikke el Día de la Raza, som den tidligere blev kaldt, og som man lærte børnene om i skolen. I dag anser vi den for en mærkedag i kampen mod den interne kolonialisme og alle de indfødte folks undertrykkelsesformer. (...)

Til slut vil vi slå fast, at vores Marcha de Resistencia Maya y Popular sammen med Råbet fra de Udstødte [fællesamerikanske protestaktiviteter, forfatteren] gennemføres for at vores stemme skal høres, og at der skal findes virkelige løsninger på vores problemer. Den gennemføres ikke for at destabilisere regeringen, men for at udøve vores ret til fredelige forsamling. Det er på tide, at de økonomiske og militære magthavere som altid har domineret regeringerne, tillader opbygningen af et virkeligt demokrati i vores land, hvori civilsamfundet deltager."