MAMA 2004-3

Den brændte jords taktik vender tilbage

"Jeg tænkte nok, at det var CONIC, der skulle blive stenen i skoen"
Præsident Oscar Berger, Guatemala, juni 2004

Efter seks måneder med Berger ved præsidentmagten er det lige før bondebevægelsen længes tilbage til Alfonso Portillos regeringstid, og Edgar Gutiérrez' rolle i den foregående regering ses nu i et nyt lys.

Af Mikkel Møldrup-Lakjer

Mange håbede, at situationen i Guatemala ville blive forbedret, da Alfonso Portillo og det kriminelle ultrahøjreparti FRG blev sat fra magten, og den liberale forretningsmand Oscar Berger kom til i januar 2004. Få var i tvivl om, at Berger ville pleje interesserne hos sukkerindustrien og den håndfuld af de allerrigeste familier i Guatemala, som udgør hans nærmeste bagland; men de fleste regnede alligevel med, at alt kun kunne blive bedre efter fire år med FRG's korrupte mordere ved magten. Både inden og uden for Guatemala var der håb om, at Bergers regering ville forbedre menneskerettighedssituationen, og at den ville arbejde seriøst for udviklingen af landet.

I dag, et halvt år senere, er der ikke meget at glæde sig over. Menneskerettighedsorganisationer beretter, at det ventede fald i antallet af mord, trusler og overfald er udeblevet. Bondebevægelsen fortæller om en drastisk forværring af situationen på landet. Mens der under Alfonso Portillo i 2002 og 2003 kun skete 5 fordrivelser af bønder på "besatte jorde" er der alene i månederne efter Bergers tiltræden sket over 40 meget voldsomme fordrivelser og ødelæggelser af hele landsbyer. Der er tale om over 10.000 fordrevne mennesker.

Den brændte jords taktik
Fra den indianske bondeorganisation CONIC forlyder det nu, at den brændte jords taktik fra 1980'erne er vendt tilbage. Og det skal forstås helt bogstaveligt: afbrænding af bøndernes huse, ødelæggelse eller forgiftning af deres afgrøder, afbrænding af majs og andre basale fødevarer, aflivning af husdyr, forgiftning af drikkevand, forgiftning af oplagret høst, afbrænding af tøj og ejendele samt ødelæggelse af skolerne og deres inventar. Kort sagt: ødelæggelse af ethvert livsgrundlag. Hertil kommer voldelige og racistiske udfald mod landsbybeboerne begået af "los anti-motines" - det særlige politikorps, som har fået til opgave at forestå eksekveringen af retskendelserne. Fordrivelserne blev udført ved hjælp af skydevåben, tåregasser og arrestationer af landsbyernes ledere. Landsbyerne frygter nu for de arresteredes liv.

Tre ud af fire fordrivelser er sket i Alta Verapaz, som længe har været et brændpunkt for jordkonflikten i Guatemala. Det drejer sig bl.a. om kommunerne Cobán, Tucurú, Senahú, Telemán, Panzós og El Estor. Flere af navnene på landsbyer, hvor det er gået hårdest til - Sepacay og Covadonga i Tucurú samt en række landsbyer i Cobán - er velkendte blandt Komiteens tidligere brigadister og projektgruppemedlemmer. Det er landsbyer, som Komiteen kender fra mange års samarbejde.

Bønder, som er fordrevet fra det gods, hvor de har boet og arbejdet hele deres liv, har nu ikke noget sted at tage hen. Nogle af de fordrevne bønder har fundet midlertidigt ly i kommunale saloner, hvor de afventer deres videre skæbne. Andre har fundet mad og husly for en tid hos nabolandsbyerne. Resten hutler sig frem fra dag til dag.

Bergers hemmelige valgløfter
Men hvorfor kommer fordrivelserne nu? Koordinator for CONIC's Indianske Udvalg, Rodolfo Pocop, er ikke i tvivl: -Berger står i gæld til de store jordejere. For at få deres støtte lovede han dem at beskytte deres ejendom, og det er dét løfte, han holder nu. Også udviklingsplanen Plan Puebla-Panamá spiller en rolle, for Berger vil ikke tillade bønderne at forstyrre mineselskabernes koncessioner. Samtidig har vi set, at det militære efterretningsvæsen har benyttet sig af politiindsatserne til at udføre en social udrensning, siger han i et interview til MellemamerikaMagasinet.

-Efter at Berger var kommet til, lovede han at midlertidigt stop for fordrivelserne på landet og et rum for forhandlinger. Men det var et falsk spil, for løftet til godsejerne har hele tiden været at begynde fordrivelserne uden tøven og med lige så stor sikkerhed, som han lod sukkerprisen stige umiddelbart efter sin tiltræden. Det er paradoksalt, at samtidig med at Berger lovede at suspendere fordrivelserne, begyndte de igen med endnu større kraft end før.

Men har dommerne og godsejerforeningen ikke ret, når de siger, at lov er lov, og at retsvæsenet ikke må give efter for politisk pres?

Rodolfo Pocop: -Sagen er, at domstolene i dag netop giver efter for politisk pres. Under Portillo eksisterede der faktisk et rum for dialog i kraft af Edgar Gutiérrez' tilstedeværelse i regeringen. Gutiérrez advarede Portillo mod at tage en direkte konfrontation med de sociale bevægelser, og i den foregående periode lykkedes det for CONIC at forhandle med myndigheder og godsejernes advokater. I mange sager blev der indgået forlig inden godsejerne gik til retten med krav om udsmidning af bønderne fra "besatte jorde". Men nu presses domstolene af regeringen til at gå hurtigt frem i overensstemmelse med ønskerne fra godsejernes advokater.

Pedro Esquina, generalsekretær for CONIC, supplerer:
-Selv i sager, hvor dommeren havde udstedt en udsmidningsordre, kunne vi tidligere finde en løsning inden politiet effektuerede den. Under Portillo havde vi en løbende kommunikation med de relevante myndigheder og menneskerettighedsorganisationer i forbindelse med effektuering af udsmidningsordrerne. Men denne kommunikation eksisterer ikke længere, og vores kontakt til COPREDH (det præsidentielle menneskeretskontor) er ophørt, efter at Frank LaRue (tidligere leder af menneskeretscenteret CALDH) er kommet til. Bergers regering søger kun konfrontationen, og de forsøger at forhindre CONTIERRA (det præsidentielle kontor for jordkonflikter) i at mægle, siger han til MellemamerikaMagasinets udsendte.

Bondebevægelsen svarer igen
Rodolfo Pocop fortsætter: -Berger troede at fordrivelserne ville standse bondebevægelsen. Men han tog fejl. D. 8. juni gennemførte vi en landsdækkende aktionsdag med titusinder af deltagere fra bonde- og indianerbevægelsen og andre bevægelser, som sluttede sig til os. Præsidenten blev vred på os: Jeg tænkte nok, at det var CONIC, der skulle blive stenen i skoen, sagde han. Men både han og vicepræsidenten var tvunget til at forhandle med os, og vi fortalte dem, at deres politik vil fremkalde en reaktion fra bondebevægelsen.

-Nogle siger, at vi ikke opnåede noget d. 8. juni. Men siden har vi ikke oplevet flere fordrivelser, og det viser jo også, at jordkonflikten er et politisk og ikke blot et juridisk spørgsmål. Vi opnåede også, at et stort antal sager blev genoptagede ved retten. Vi har opdaget en lang række uregelmæssigheder ved behandlingen af sagerne, bestikkelse af myndigheder og procedurefejl, som betyder, at sagerne skal gå om.

Rodolfo Pocop gør opmærksom på, at mange af de fordrevne bønder er godsarbejdere og fæstebønder, hvis udsmidning fra deres huse på godsets jorde er resultatet af en faglig kamp, der hænger sammen med kaffekrisen. Efter kaffeprisens sammenbrud på verdensmarkedet, har mange godsejere ikke udbetalt løn til deres arbejdere.

-Hvis dommernes og godsejernes bekymring for overholdelsen af loven var ægte, så skulle de tage at se på de mange sager, hvor godsejerne ikke har udbetalt løn for udført arbejde og ikke har overholdt arbejdsretslovgivningen. Hvorfor er det kun lovgivningen om privat ejendomsret, som retsvæsenet interesserer sig for?, spørger han. -Dommerne har set bort fra, at der er tale om arbejdsretlige konflikter.

Ved afslutningen af samtalen på CONIC's kontor i Guatemala By, kommer bevægelsens advokat ind af døren. Han har arbejdet på højtryk for at afværge den næste række fordrivelser, som der er faldet retskendelser om. Det ser ud til, at en lille mulighed for forhandling har åbnet sig igen, for efter at have talt med myndigheder og godsejere er det lykkedes for advokaten at forhindre effektueringen af tre retsordrer, som stod for tur.

Støtte til de fordrevne
Mellemamerika Komiteens konfliktfond har støttet de fordrevne bønder med 300 dollars til indkøb af fødevarer, medicin og andre fornødenheder. En indsamling i Danmark i juni har bidraget med yderligere 6550 kr., som er blevet udbetalt til CONIC. Du kan støtte Konfliktfondens arbejde med indbetalinger til Mellemamerika Indsamlingen på giro 134 1200, mærke: Konfliktfond.

[Læs mere om fordrivelserne]