Musikordbog - definitioner
(tilbage til listen uden definitioner: musikordbog)

a cappella = kor alene, uden akkompagnement
accompagnato = med akkompagnement af orkester (modsat "recitativo secco")
affinitet = god sammenhæng mellem to akkorder pga. ledetoner og fællestoner
afterbeat = efterslag (fx på 2 og 4 i takten)
akkord = flere toner klinger samtidigt, gerne i tertsafstand fra hinanden
alt = den dybe stemmetype hos kvinder
arie = sunget solo i fx opera el. oratorium, gerne m/akkompagnement
arrangement = fx via en anden harmonisering, anden besætning el. akkompagnement

b = et "b" for en tone sænker den en halv tone
bas = et instrument el. en stemmetype el. den dybeste stemme i en sats
becifring = partituret kan tilføjes navne på de anvendte akkorder
bigband = gerne opdelt i sektioner: tp, sax/cl, tb + rytme (p, (g), b, dr)
blues = sædvanligvis 12 takter over en bestemt akkordrækkefølge
blå toner = svævende intonation (tonehøjden ligger ikke fast) på 3, (5) og 7. skalatrin
boogie-woogie = en klaverstilart fra jazzens barndom
bop (be-bop) = en jazzstilart fra ca. 1945
bossa nova = en latinamerikansk stilart med en karakteristisk rytme (i claves)
bottleneck = en guitarstil også kaldet "slide" fordi tonehøjden ikke er fixeret
break = et pludseligt stop i musikken (akkompagnement) - giver plads til en kort solo

cembalo = klaverlignende instrument fra barokken - tonen klinger ikke længe
chorus = omkvæd, et kor = en omgang
c-nøgle = viser, hvor c (og de andre toner) ligger
continuo = en harmoniseret basstemme, udføres af cembolo + bas/cello
couplet = mellemstykke i en rondoform
cool = en jazzstilart fra 1950erne
crescendo = (gradvist stigende i styrke)

da capo = forfra (fra hovedet)
decim = tiende tone i skalaen
decrescendo = gradvist faldende i styrke
diminuendo = gradvist svagere i styrke
dissonans = ildeklingende samklang
dixieland = jazzstilart fra 1920erne (ofte hvid trad. jazz)
dominant = (dur)akkorden på skalaens femte trin
drejenode = melodisk drejende bevægelse, opad el. nedad og tilbage til udgangstonen
dur = en bestemt afstand mellem skalaens toner 1+1+½ +1+1+1+½ giver en Dur-skala
dynamik = gælder fx tempo, klang, styrke

f-nøgle = basnøgle
forslag(s-node) = en melodisk udsmykning: en betonet tone der ikke hører med til den
                             understøttende akkord anslås kortvarigt umiddelbart før den næste
                             tone (der hører til akkorden)
fortegn = fortæller om visse toner skal hæves eller sænkes en halv tone (faste/løse)
fuga = en satsform hvori et tema og dets kontrapunkt behandles på en kanonlign. måde
funk = rytmisk musikstilart kendetegnet ved mange gentagne komplementærrytmiske
           figurer (ostinater)
funktion = bruges om akkorder: T, S, D osv.

gennemgangsnode/-tone = en melodisk udsmykning: indførelse af en ubetonet tone der
                                          ikke hører til den akkord der gælder på det pågældende
                                          taktslag
glissando = en glidende bevægelse fra én tone til en anden
g-nøgle = (diskant-nøgle) fortæller hvor tonen "g" er (og dermed alle de andre toner)
grundtone = den første tone i en skala - centrum for den melodiske bevægelse

harmoni(k) = de akkorder der anvendes og måden de sammenstilles på
harmonifremmed tone = hører ikke med til treklangen (eller fir-, fem-klangen)
heltoneskala = de manglende halvtoner gør at skalaen ikke har nogen egtl. grundtone
homofoni = (harmoniseret melodi) - høres som melodi + akkompagnement
hot = jazz spillemåde - varm, glødende, aggressiv tone

imitation = efterligning: en stemme gentager hvad en anden stemme lige har spillet
improvisation = frit opfundet, uden noder
interval = afstanden mellem to toner: prim, sekund, terts, kvart, kvint, sekst, septim ...
intonation = den måde en tone tages på: fx direkte og lige på (rent) eller glidende

kadence = a) harmonisk slutningsdannelse (fx S-D-T); eller
                 b) frekvens af fx akkordskift (hurtig/langsom harmonisk kadence)
klangfarve = (sound) hvilke partialtoner (el. instrumenter) er fremherskende?
kollektiv improvisation = spillestil i New Orleans traditionel jazz
komplementærrytmik = stemmerne rytmiske forløb udgør et samlet hele (fx i funk)
konsonans = (velklingende samklang)
koral = salme
kromatik = ½-tonebevægelse opad eller nedad, gerne flere toner ad gangen
kryds = (#) forhøjer tonen en halv
kvart = fjerde tone i skalaen
kvint = femte tone i skalaen

latin-amerikansk musik = stilarter karakterisktiske ved hver deres rytme og form
ledetone = den sidste tone i en skala: peger opad mod grundtonen
lied = en kunstsang fra romantikken
lift = tonen tages lidt før det næste (tunge) slag [= synkope]
liggetone = et "overliggende" orgelpunkt

mainstream = jazz med stiltræk fra flere forskellige perioder
mediant = akkordrækkefølge mellem akkorder hvis grundtoner ligger i tertsafstand
melisme = melodisk udsmykning (mange hurtige toner til én tekststavelse)
melodik = noget karakteristisk ved melodien (melodierne)
messe = a) en gudstjeneste; i den katolske kirke bygget op om nogle bestemte led i en
                  bestemt rækkefølge;
              b) en vokal musikform i flere satser (evt. + orkester)
modal = modsat funktionsharmonisk - akkorderne optræder i deres egen ret
              (uden kvintcirkelslægtskab)
modulation = gradvis ændring af toneraten ved udskiftning af én eller flere toner
motiv = et kort (meget prægnant) tema

New Orleans = jazzstilart fra o. 1910-20 (traditionel jazz)
none = niende tone i skalaen

opera = værkform med sungne solistiske partier (+ evt. kor) med ork akkompagnement
opløsningstegn = sletter et fortegn (løst el. fast)
opus = (latin for) værk
orgelpunkt = en (sædvanligvis dyb) tone der holdes under flere akkordskift
ostinat (basso ostinato) = gentagen figur (ofte i bassen), fx en faldende del af en skala

partitur = en nodeoversigt over samtlige medvirkende instrumenter og det de spiller;
                flere systemer på én gang
passacaglia = musikform m/varitioner, ofte bygget over et bastema el. et akkordskema
pentaton = femtonig (fx en skala eller melodi der kun bruger fem forskellige toner)
polyfoni = mangestemmighed hvor den enkelte stemme har "selvstændigt" præg
præludium = forspil

ragtime = musikstilart som var en af forløberne for jazz
recitativ = fortællende, berettende syngemåde, ofte med reduceret akkompagnement
                 ("secco" = tørt recitativ: akkompagnement kun af continuo)
reggae = musikstilart fra Jamaica m/ karakteristisk rytme og en rytmisk svævende sang
reprise = gentagelse af hovedtema + sidetema i en sonatesatsform
rhythm 'n' blues = musikstilart fra New Orleans (1950erne)
ride out = sidste (kraftige) kor af et trad. jazzstykke
riff = et kort, gentaget motiv (i blæsere) - bruges som baggrung (el. tema) i swing-jazz
ritornel = gentaget stykke i en rondo (et gennemgående tema)
rock 'n' roll = overvejende hvid musikstilart fra 1950erne (bygger på 12 takters blues)
rondo = musikstykke med en særlig form: RaRbRcR... (ritornel + mellemstykker)
rytme/rytmik = hvor lange de enkelte toner i et melodisk forløb er i forhold til hianden

sats = a) stemmernes indbyrdes forhold og deres forløb; musikstykkets "arkitektur"
          b) en del af af et større musikstykke
scatsang = sang uden tekst (kun lyde og stavelser)
sekst = sjette tone i skalaen
sekund = anden tone i skalaen
sekvens = gentagelse af et melodisk, rytmisk el. harmonisk mønster
septim = syvende tone i skalaen
sidetema = optræder i en sonatesats efter hovedtema
skala = en ordnet række af toner i trinvis følge (uden spring)
sonate = et musikstykke i flere satser
sopran = den højeste af de kvindelige stemmetyper
sound = hvordan musikken (instrumentet) lyder
spiritual = sort musikform (forløber for bl.a. soul)
spring = modsat trinvis bevægelse i melodi
stoptime/stopkor = kun det første slag i en takt markeres af orkesterakkompagnementet
swing = jazzstil fra 1930erne
synkope = en betoning uden for det traditionelle betoningsmønster: 1-2-3-4
system = (nodesystem): fem nodelinjer

taktart = det der tælles i et givet musikstykke:
              nævneren angiver hvad den nodeværdi der tælles på;
              tælleren angiver hvor meget der tælles til i en takt
tema = nogle få toner arrangeret i et karakteristisk (og derfor genkendeligt) forløb
tenor = den høje mandlige stemmetype
terts = tredje tone i skalaen
tonal kadence = T-S-D-T
toneart = har navn efter den tone der er grundtone i tonearten/skalaen - Dur/moll
traditionel jazz = New Orleans jazz
tremolo = en "rysten"; mange hurtige tonegentagelser efter hinanden el. vekslen
                mellem to toner
trille = hurtig vekslen mellem to toner i trinvis afstand
trinvis (skala) = uden spring

variation = et tema kan varies melodisk el. harmonisk, evt. rytmisk
vokal(t) = sang/sunget, i modsætning til instrumentalt (spillet)
wa-wa = særlig dæmper der ved bevægelse kan give en vrængende lyd (i blæseinstr.)
walking bass = en 4/4 bas der holder pulsen mens den bevæger sig trinvist og med
                         små spring inden for akkorden

Marts 2001
Erik Møldrup
(siden opdateres løbende og rettes for fejl)