MUSIKALSK ORDBOG

Musikanalyse:
Så godt som alle kompositioner (nedskrevne som improviserede) vil udtrykke en vis form for organisation.  En undtagelse herfra kunne være, at tonerne og deres rækkefølge bestemmes af et terningkast eller en bingo-maskine, men i næsten alle andre tilfælde følger komponisten mere eller mindre bevidst en forudlagt plan.

Ligesom det er tilfældet i mange håndværk gælder det for de fleste stykker musik, at komponisten følger visse almindeligt accepterede regler og normer, når det musikalske udtryk skabes.
   Disse normer er tidligere studeret og kategoriseret af andre musikstuderende, og en analyse af musikstykker vil derfor blive mere præcis, hvis de forskellige fænomener omtales ved deres "navn", som er internationalt forståeligt og accepteret.  De bør derfor være en naturlig del af jeres sprog, når I taler om og karakteriserer musik.

De fleste af dem står defineret bag i bogen "Den Vestlige Verdens Musik", men nogle af dem står "camoufleret" i definitionen af noget andet  (fx står kromatik under skala ), derfor har jeg tilføjet lidt flere stikord.

Her er en liste over de mest almindelige, som I alle bør kende og bruge - tilføj gerne flere.  (I kan jo teste jer selv først og senere skrive en forklarende note ind, hvor det er nødvendigt):

Mine egne tilføjelser bliver kun foretaget på siden der indeholder svarene på definitionerne.  Se dem ved at klikke her: musikordbogsvar

a cappella
affinitet (om akkorders sammenhæng)
afterbeat
akkord
alt
arie
arrangement

b (et "b" for en tone sænker den en halv)
bas
becifring
bigband
blues
blå toner
boogie-woogie
bop (be-bop)
bossa nova
bottleneck (guitar)
break

cembalo
chorus (omkvæd, et kor = en omgang)
c-nøgle (viser, hvor c ligger)
cool
crescendo (gradvist stigende i styrke)

da capo (forfra)
decim (tiende tone i skalaen)
decrescendo (gradvist faldende i styrke)
diminuendo (gradvist svagere i styrke)
dissonans (ildeklingende samklang)
dixieland
dominant
drejenode
dur
dynamik

f-nøgle (=basnøgle)
forslag(snode)
fortegn
fuga
funk
funktion (om akkorder: T, S, D osv.)

gennemgangsnode/-tone
glissando
g-nøgle (diskant-nøgle)
grundtone

harmoni(k)
harmonifremmed tone (ikke i akkorden)
homofoni (harmoniseret melodi)
hot

imitation
improvisation
interval
intonation (evt. svævende = blå toner)

kadence
klangfarve
kollektiv improvisation
komplementærrytmik
konsonans (velklingende samklang)
koral
kromatik (skala)
kryds (#)
kvart (fjerde tone i skalaen)
kvint (femte tone i skalaen)

latin-amerikansk musik
ledetone
lied
liggetone (et "overliggende" orgelpunkt)

mainstream
mediant
melisme
melodik
messe
modal
modulation
motiv

New Orleans
none (niende tone i skalaen)

opera
opløsningstegn
opus
orgelpunkt
ostinat (basso ostinato)

partitur
passacaglia
pentaton
polyfoni
præludium

ragtime
recitativ
reggae
reprise
rhythm'n'blues
ride out
riff
ritornel
rock'n'roll
rondo
rytme/rytmik

sats
scatsang
sekst (sjette tone i skalaen)
sekund (anden tone i skalaen)
sekvens
septim (syvende tone i skalaen)
sidetema
skala
sonate
sopran
sound
spiritual
spring
stoptime/stopkor
swing
synkope
system (nodesystem)

taktart
tema
tenor
terts (tredje tone i skalaen)
tonal kadence
toneart
traditionel jazz
tremolo
trille
trinvis (skala)

variation
vokal
wa-wa
walking bass

Marts 2001
Erik Møldrup