Skræmme er ordet

I de sidste dage er "skræmmekampagne" blevet et skældsord hvilket er mærkeligt, for det er da skræmmende at EU arbejder på at fratage os vores politiske handlefrihed.

I foråret 2000 deltog jeg i et internationalt seminar i Bruxelles om "Europæisk statsborgerskab" (se En dynamisk grundlov), og det skræmte mig at de deltagende (syd)europæiske politikere og EU embedsmænd hele tiden betonede at traktaten er "dynamisk" (det er derfor den ændres så tit), og at "det der ikke står i den nu, kommer efterhånden, men hensigten er klar - det står jo også i begyndelsen af traktaten, nemlig: størst mulig integration" (oversat: vetoretten ophæves og lovgivningen harmoniseres).

Det mest skræmmende var måske at de udenlandske paneldeltagerne ikke et øjeblik var i tvivl om at sådan blev det og hånede Danmark for at sende EU-modstandere til parlamentet - "hvad vil de her?". Men unionen er jo netop ikke "stendød", og det vi skal stemme om d. 28. er ikke kun små vekselgebyrer.

Tværtimod betonede seminaret nødvendigheden af en "opdragelse" af europæisk ungdom via indførelse af en særlig EU-undervisning i skolerne for at fremme den europæiske fællesskabsfølelse.

At Uffe Østergaard ikke kan se komikken og tror at EU vil nøjes med "et brandmandsorkester" i stedet for den hær der allerede er under opbygning (citat fra seminaret: "the European army is already in the embryo") er vist at lukke øjnene for realiteterne. Det blev på seminaret oplyst at komissionen allerede har titusinder af embedsmænd i gang med at udarbejde de fremtidige fælles love - vi ved bare ikke noget om at det foregår fordi lovene tænkes indført lidt efter lidt.

Det første nødvendige skridt er den fælles mønt. De næste bliver formodentlig taget uden folkeafstemninger.

September 2000, Erik Møldrup