Latin pop i Danmark i 60erne
Efter rock’n’rolls pludselige opblussen og død i slutningen af 50erne (Buddy Holly, Little Richard, Jerry Lee Lewis, Elvis Presley m.m.fl.) blev musikscenen i Danmark i begyndelsen af 60’erne præget af to retninger: (a) de europæiske grupper der imiterede den amerikanske rock’n’roll (fx The Beatles og The Rolling Stones m.fl.) og (b) restaurationsmusikken, der kæmpede en dødskamp mod diskotekerne hvor rockmusikken lød som man kendte den hjemmefra.
Restaurationsmusikerne, der indtil da havde været næsten enerådende som leverandører af underholdningsmusik, kunne ikke spille det nye repertoire med den rigtige lyd (nedsættende kaldet ”pigtråd”) og søgte i stedet fornyelse fra navnlig italiensk og spansk pop.
I begyndelsen af 60erne introduceredes derfor også slagtøj som fx maracas i en mere ”latin” stil i danseorkestrene, og mange spanske popmelodier (samtidige og ældre) blev oversat til dansk og indsunget af tidens populære dansktopsolister: Dario Campeotto, Grethe Ingmann m.fl.
Titler som Eso beso, Sí señor, Cuando calienta el sol, La paloma, Granada, Bésame mucho, María Elena, Cielito lindo, Perfidia, Ay ay ay, Amapola, Malagueña, Te quiero dijiste … blev i dansk oversættelse den tids dansktop, fx. Cuando calienta el sol à "Himlen bli’r lys og stor, når vi er sammen"; Eso beso à Uh, det kys. Amapola kom med i Dirch Passers store medley-monolog ved nyindspilningen af Sommer i Tyrol (nu som "Gorgonzola, rom og coca-cola") og hørtes i Giro 413 mange år efter.
Samtidig med skiftet i stilart skiftede også dansemoden: man var enten til "fri" dans (spontan og individuel dans) eller til discoteksrock (begge uden at have, endsige røre ved, en partner), eller man gik på danseskole for at lære at ”danse moderne” som ligefrem blev et idiom i sig selv som udtryk for en søgt og krampagtig følgen-med-tiden. Sygdommen sanktvejtsdans blev således også i folkemunde kaldt ”at danse moderne” pga. dens (sygdommens og dansens) pludselige ryk i kroppen. Er der ærter inden i? cha-cha-cha – hed en sang (med henvisning til indholdet i maracas).
Noget lignende gjorde sig gældende i mange andre ikke-latinske landes populærmusikrepertoire. I USA indsang Doris Day Vaya con Diós (med kraftigt tryk på stavelsen ’di’) og Que será será – hele den vestlige verdens populærmusikindustri strittede imod før den overgav sig til den nye og ungdommelige rock. Der skulle faktisk et generationsskifte til før sejren var endeligt hjemme. Men i det lange løb sejrede poprocken (og dens slægtninge og arvinger) således at det ved Melodi Grand Prix i dag er svært at høre hvor en given melodi kommer fra på samme måde som fx jazz spilles ens (nemlig som jazz) hvor i verden der spilles jazz.
De ovennævnte spanske popsange har jeg kendt i 40 år, og det er ret sjovt i dag at finde ud af hvad de handler om. Dengang følte jeg ikke noget behov for det, men nu har jeg lige aflyttet Cuando calienta el sol, og så er det jo godt at se ordene give mening.
Cuando calienta el sol aquí en la playa Når solen varmer her på stranden
siento tu cuerpo vibrar cerca de mi føler jeg dit legeme sitre tæt ved mig
es tu palpitar, es tu cara, es tu pelo det er din skælven, dit ansigt, dit hår
son tus besos me estramezco, oh-oh-oh det er dine kys der får mig til skælve, åh ...Cuando calienta el sol aquí en la playa Når solen varmer her på stranden
siento tu cuerpo vibrar cerca de mi føler jeg dit legeme dirre tæt ved mig,
es tu palpitar, tu recuerdo, mi locura din skælven, erindringen om dig, er mit vanvid,
mi delírio, me estremezco, oh-oh-oh mit delirium der dirrer, åh-åh-åh ...Erik Møldrup
Januar 2003