OM KOMMENTERINGSOPGAVER (model: A Horse and a Bottle of Whiskey)

I det skr. essay gælder det om at danne sig et overblik over tekstens væsentligste pointer og derpå disponere sit stof ("svarene"/kommentarerne) således at der bliver rigelig plads til at behandle tekstens overordnede problemstilling på en forsvarlig måde.  Denne måde at behandle teksten på afviger i øvrigt ikke meget fra den mundtlige tekstlæsning.

Det vil altså sige at uanset om det I refererer til i teksten, er rigtigt eller ej, vil man bedømme jeres indlæg efter om det I behandler, er væsentligt for teksten.

Ofte vil den overskrift som forfatteren har valgt (!), lede frem til tekstens pointe.
I den foreliggende historie om Frank Isobel og hans indianske kone er titlen: A Horse and a Bottle of Whiskey.  Hermed kan vi tillade os at slutte at forfatteren åbenbart mener at prisen på konen er vigtig - eller i det hele taget at man kan købe sig en kone. Vi (og konen selv) synes at prisen er lav, og dermed bevæger vi os ind i problem-stillingen: er vores hvide civilisation bedre end alle andre? og hvad sker der når nogle prøver at bryde de grænser ned der er mellem de forskellige kulturer?

Frank foretager et valg da han finder sig en squaw; hans indianske kone kan ikke vælge - hun er vant til at mænd køber koner.  At Frank i første omgang forsøger at gøre sin kone "respektabel" eller måske først og fremmest deres barn legitimt (han gifter sig med hende) får ham vel til at stå ret positivt i vores øjne, men læser vi opmærksomt, vil vi se at han i virkeligheden ikke selv respekterer sin kones opvækst som indianer (han forlanger og forventer at hun skal opføre sig "civiliseret", dvs. som en hvid).

Frank opgiver til sidst at leve på civilisationens forkant og vil gerne accepteres af det hvide bysamfund samtidig med at han forsøger at sætte sig på den anden stol også: at indianerne er "lige så gode mennesker" som hvide.  Han "glemmer" imidlertid at respektere sin kone og det hun står for i hjemmet, og tager også deres fælles barn fra hende.  For en indianer-kvinde er samværet med det lille barn så stor en del af hendes liv at hun i den grad må føle sig skubbet til side som ubrugelig - ikke så sært at hun til sidst græder fortvivlet.

Det er dermed indianerkulturens undergang i forhold til den fremvoksende hvide civilisation der er historiens overordnede pointe.  Frank har jo også selv prøvet på at leve som halv-indianer, men oplever hvordan civilisationen indhenter ham (som overalt på jorden), og han giver op.
   Indianerne har også opgivet at overleve som "rigtige" indianere; prisen på konen er ikke kun en erstatning af hendes arbejdskraft (hesten), men også whiskey (!); det anføres også at hun er lidt stolt af at Frank er hvid.

Men selv om indianerne indser at deres levevis ikke kan stille noget op mod overmagten (den hvide civilisation), kan det jo godt gøre ondt på konen at blive hånet i det daglige samvær med en mand som tydeligvis ikke respekterer hende.  Hun må naturligvis holde fast i hvad hun tror er godt og rigtigt.

Både Frank og hans kone er dermed fastlåst i et kultursammenstød (culture clash) med sønnen i midten som gidsel.  Hidtil har hvide ikke accepteret andre end 100 % hvide som "rigtige" hvide - bare en dråbe "farvet" blod er nok til diskvalifikation, og det er svært at se hvordan sønnen skal kunne klare sig.  Vi synes måske selv at det ville være spændende at kunne trække på begge kulturer, men "ude i verden" er andre ikke så tolerante.

I denne overordnede sammenhæng er det uvæsentligt om konen har fletninger og store øjne.  Selv om disse og lignende iagttagelser alle er rigtige, fører de ikke frem mod ovenstående konklusion som vel at mærke ikke er nogle tilfældige tanker som jeg udkaster, men dét der står i teksten.

Og for at I ikke skal føle jer helt på bar bund og uden idéer, er der ofte efter teksten anført nogle spørgsmål som kan lede jer på rette vej i analysen.
 

Et andet eksempel:

Hvis I skal beskrive en bankrøver med henblik på at han skal fanges, er hans påklædning og udseende vigtigt.

Hvis I derimod bliver bedt om en forklaring på hvorfor han blev bankrøver, skal I ind på hans baggrund og motiver og fortolke hans handlinger herudfra.

I en given historie vil forfatteren på forhånd have valgt hvilke oplysninger læseren skal have om bankrøverens baggrund, og der vil således ikke være plads til alle mulige meninger om motiverne.

Hvis bankrøverens udseende skal have nogen betydning for forståelsen af hans handlinger, må det være støttet i teksten i form af referencer til oplevelser som knytter sig hertil, f.eks. at han er så grim at ikke engang hans mor kan lide ham, og at han er altid blevet drillet, hvis ikke direkte undgået, fordi han også har dårlig ånde.  Hans motiv til røveriet ville så kunne være at blive accepteret som menneske og få lejlighed til at opleve fællesskabet i fængslet. - Men den er langt ude, ikke?

Noget lignende ville kunne anføres om mange andre af tekstens oplysninger, og det gælder derfor om at finde netop dem der fører frem til tekstens væsentligste problemstilling og gå let hen over de andre.

Men hvorfor er så alle disse "unødvendige" oplysninger i det hele taget med, når de ikke skal bruges til noget?
   Et svar kunne være, at de holder historien i gang og får os til at se personen bedre for os, vi "tror" mere på ham/hende når vi får den slags detaljer.  Men at røveren lige havde spist tre burgere henne om hjørnet før røveriet fortæller stadig ikke noget om motiverne (til gengæld nok noget om sindstilstanden lige før røveriet).

Det er ikke sikkert at forfatteren kalder motiverne ved navn, fx desperation over fattigdom eller dårlig økonomi; eller anarkistiske tilbøjeligheder; eller misforstået idealisme, fx terror mod "storkapitalen".

Vi vil snarere opleve eksempler på røverens dagligdag og skal heraf selv udlede hvad der er årsag til hans handlinger:

1. Hvis han taber en masse penge i Kasino mens regningerne hober sig op, er sagen ligetil (og historien nok for uinteressant til at blive skrevet).

2. Men hvis vi først ser ham hjemme i et velhavende miljø hos en sød og selverhvervende kone og derpå hører at han elsker at sætte livet på spil i forcerede bilvæddeløb og ved bjergbestigning og dykning fordi han keder sig, så er motivet nok "spænding" - og en vis ophøjet foragt for de uskyldige bankfunktionærer det går ud over.

3. Hvis vi læser om hans onde drøm om sin meget dominerende og rige bankdirektør-far, så kunne hans motiv være at straffe faderen
(= banken/magten) - især hvis han bagefter bare smider pengesækken i floden.

4. Men hvis han derimod som en anden Robin Hood giver pengene til de fattige (evt. til nogle arbejdsløse som er blevet fyret pga. faderens hårde ledelse), så er motivet snarere at "sone" faderens forbrydelse.  I så fald kunne man lede i teksten efter spor som viser om forfatteren synes der var andre muligheder for at gøre "afbigt" - eller om faderens synder i det hele taget er sønnens problem.

Disse tænkte eksempler har jeg anført for at anskueliggøre at når forfatteren har valgt hvad vi skal have at vide, sætter det nogle grænser for i hvilken retning og hvor langt vi kan gå i vores tolkning - der er ikke frit slag mht. hvad vi kan tillade os at hæfte os ved og kalde tekstens "tema".

Erik Møldrup