KOMMENTERINGSOPGAVER - generelle råd og retningslinier

1. Læs teksten hurtigt igennem, og markér de ord og passager du bliver nødt til at slå
    op.

2. Læs spørgsmålene til teksten, og tænk på titlen før du læser teksten for anden gang.

3. Anden gang slår du de nødvendige ord op og markerer passager der er relevante
    mht. spørgsmålene i B (kan evt. gøres i flere omgange/nærlæsninger).

4. Lav en kladdeskitse til dispositionen over afsnit B hvor du tager stilling til:
    a) tema og titel (og sidste afsnit i teksten) - spørgsmål C kan også pege på tema;
    b) setting og time (hvis de er vigtige, ellers er de ikke værd at nævne);
    c) characters - deres typiske træk og en evt. udvikling (hvad lærer de?);
    d) forfatterens pointe - udtrykt i (setting-time), character og plot (slutning); og
    e) perspektivering (“og hvad kan vi som læsere så lære af den historie?”)

5. Find belæg for dine svar i teksten, og gør et notat om linjenummer + evt. lille citat.

6. Overvej forfatterens holdning - hvorfor har han/hun skrevet teksten?
    (du behøver ikke anføre din egen mening hvad enten du er enig eller ej).
    Forfatterholdningen (sympati/antipati) kan bl.a. ses af synsvinklen
    (hvem er hovedpersonen? - første- eller tredjeperson?).

7. Se på din samlede disposition, og overvej de enkelte afsnits indhold og deres
    længde i forhold til hinanden så det vigtigste fylder mest.  En god og rimelig
    detaljeret disposition gør at opgaven næsten skriver sig selv.  Nu véd du nemlig:
    a)  hvad du vil omtale;
    b)  i hvilken rækkefølge;
    c)  hvor lang din omtale af de enkelte element skal være (glem ikke overblikket).
    d) NB det er generelt dårligt at bruge de trykte spørgsmål som rettesnor -
        du bør i det mindste overveje om rækkefølgen er hensigtsmæssig
        (det er en prøve i sig selv om du kan gøre det fornuftigt).

8. Sørg for at udnævne ét stort vægtigt tema som det centrale (og ikke mange små), og
    husk at din læser også kender teksten: nu er det din opgave at lukke den op i en
    analyse (og ikke bare genfortælle den eller fortælle hvad du selv synes)

9. Når du har fundet det “rigtige” tema vil de fleste af de steder i teksten du fandt
    særligt interessante, forekomme dig indlysende rigtige.  Prøv nu at bevare "focus”
    og hold dig til emnet (temaet) - tænk hele tiden på at alt hvad du skriver, skal
    forholde sig til temaet.

10. Sørg for at have noget fyndigt at slutte af med for at give læseren et signal om at
      nu mener du ikke der kan skrives meget mere (nyt) om den sag - flyt evt. om på
      dine afsnit.

11. Om du skal skrive A-opgaven (resumé) eller C-opgaven (fx et friere essay)
      afhænger af hvad du har mest lyst til (C-opgaven tiltaler dig måske).
      a)  Hvis du er bange for at komme til at referere for meget i B-essayet, skal du
           skrive A-opgaven (resuméet) for at “tømme” dig selv for lysten til at referere
           detaljer - skriv altså A-resuméet før du skriver B-essayet.
      b)  Hvis du har lyst til C-opgaven (læserbrev eller mere generelle tanker), så gør
           det efter at du har skrevet B-essayet for ikke at komme til at gentage dig selv.
      c)  Husk at (1) B-essayet er det vigtigste, samt at
                        (2) du i B-essayet skal holde dig til teksten, mens du i C-opgaven
                              friere kan skrive din egen mening.
     Du kan dog ikke skrive helt frit i C-opgaven, men skal afstemme den efter den
     genre der bedes om.  Et læserbrev til en avis skal fx sættes op som læserbrev:
     med “Dear Sir, …” som overskrift (og med reference til en hændelse der
     formodes omtalt i avisen tidligere eller som mange formodes at kende til).

12. Citér ikke for langt, men flet gerne et karakterisende "citat" fra teksten ind i din
      egen fremstilling. Hvis du skriver på computer, kan du sætte citatet med kursiv
      eller gåseøjne samt en linjeangivelse, (fx l. 38).
 
 

Generelt om fremstillingen:
Disponér din fremstilling i klart afgrænsede afsnit for hvert emne du omtaler.
Sørg for at både dine sætninger og dine afsnit hænger sammen via "transitions"
( = overgange: enkeltord eller vendinger som danner bro, se transitions).
   Herved tager du din læser ved hånden og sørger for at han/hun kan følge den røde tråd gennem dit essay (exx.: similarly, on the other hand, in great contrast to this, ...).
   Du kan også skabe sammenhæng mellem dine sætninger og afsnit vha. opsummerende og karakteriserende vendinger som:
     "The great mystery is solved when..." eller
     "Such a sacrifice requires..."
[de fremhævede ord i overstående afsnit danner overgang]

Læs også de andre artikler om analyse og præsentation af (skøn-)litteratur