Unge og forældre der vil forblive unge

Signalement af en generation eller to?

De forældre der får børn i dag, voksede op i en generation der havde stærke fælles værdier,  men med Berlinmuren faldt også disse normer, og mange af deres børn lever i dag i et værdiløst vakuum.  Hvor forældrene kunne tro på utopier og revolution og havde et fælles mål, mener de fleste af deres børn at samfundet ikke kan ændres – nogle endda at det ikke bør ændres – det kan højst forbedres.

Problemet er forældrene: ”68-generationen” har ikke givet den nye generation et modspil.  Forældrene vil ikke være autoritære eller principfaste, de vil ikke indgyde frygt.  Samtidig er begge forældre blevet mødre (mor og den ”bløde” far).  Nu siger også far: ”Husk at tage en varm trøje med,” og i stedet for at udstede forbud prøver de at overtale børnene til at ”vise ansvar” for ellers bliver forældrene ”kede af” at børnene har ”svigtet” dem.

På grund af 70ernes værdi-relativisme er mange voksne blevet usikre på hvad der er rigtigt og forkert. og de har svært ved at sætte grænser.  På denne baggrund er det ikke sært at mange unge afsøger de grænser de ikke får i deres opdragelse.  Det er umuligt at gøre oprør mod en eftergivende far, og derfor skal livet leves på kanten af det umulige på andre måder: bungy jumping, faldskærmsudspring, bjergbestigning, bilvæddeløb, kort sagt ”overlevelsesture” – desværre også med døden til følge når uheldet er ude.

Samtidig vil mange forældre ikke vedkende sig at de faktisk bliver ældre.  De føler sig ikke ældre og klæder sig ”ungt”, de dyrker sport, rejser, lever ungt, der er ikke noget de ikke kan.  I stedet for at være de naturlige ”ældre” deres børn kan gøre oprør mod, bliver de nu konkurrenter til deres børn der ikke kan komme til at overtage deres plads og dermed få ansvar.

Hvad er der tilbage for børnene at gøre andet end at (a) forsøge at få quasi-kontrol over deres liv via spisevægring hhv. overdreven narcissistisk kropsdyrkelse, eller (b) forsøge at leve op til de idealer der lå til grund for forældrenes oprindelige drømme om frihed uden grænser, accept uden betingelser og solidaritet med de udstødte – og det på egen hånd?

Kan børnene det sidste, går de styrket videre, men mange falder for fristelsen til kun at tænke materielt og forbruge i en stadig højere spiral.  Derved mister de deres drømme: man kan ikke drømme om de materielle goder man allerede har, og ungdommens vej gennem livet styres af reklamemagernes fraser om et godt liv.
Den "Fagre Nye Verden" er her allerede.

Januar 2001
Erik Møldrup

Addendum: En nylig publiceret projekt rapport fra Aalborg Universitet er kommet mig til hjælp post festum.  Den påviser nemlig at hvis unge fik tilbudt en times ekstra frihed, ville de fleste af dem hellere tilbringe den sammen med venner på deres egen alder end sammen med deres forældre og familie.  Hermed må forældrene vist siges at være frikendt medmindre man hårdnakket vil påstå at dette er et resultat af tidligere forsømmelighed.  Denne og andre forudsætninger fortæller rapporten desværre ikke noget om (men referatet i Nordjyske Stiftstidende kan jo have været unøjagtigt).