Nyt komma

Nedenstående er et svar på en kronik betitlet "kommagalskab" om indførelsen af det ny komma som forfatteren af kronikken er imod.

Kære ...

Tak for Deres artikel, der omhandler traditionelt og nyt komma.  Det glæder mig særligt, at De refererer til Anders Nørgaards artikel ”Omvendt til grammatisk komma”, hvori han gør opmærksom på, at det traditionelle komma kan afsløre, at sprogbrugen er unødigt indviklet.

Ovenstående to punktummer med tilsammen fem (traditionelle) kommaer kunne imidlertid lige så godt have været udtrykt således:

Tak for Deres artikel der omhandler traditionelt og nyt komma.  Det glæder mig særligt at De refererer til Anders Nørgaards artikel ”Omvendt til grammatisk komma” hvori han gør opmærksom på at det traditionelle komma kan afsløre at sprogbrugen er unødigt indviklet.

Er der noget der kan misforstås fordi der mangler kommaer (er brugt ”nyt komma”)?  Er sætningen for lang til at blive forstået?  Nej, vel?  Måske fordi udsagnet har tilstrækkeligt med andre signaler til at fremme læsningen (fremhævet herunder):

Tak for Deres artikel der omhandler traditionelt og nyt komma.  Det glæder mig særligt at De refererer til Anders Nørgaards artikel ”Omvendt til grammatisk komma” hvori han gør opmærksom på at det traditionelle komma kan afsløre at sprogbrugen er unødigt indviklet.

Af de markerede ord viser stedordet der utvetydigt tilbage til ”artikel” på samme måde som hvori viser tilbage til ”Nørgaards artikel”.  De tre andre markeringer gælder det normale tilløb til en genstandssætning der indledes med at.  Kommaer er faktisk overflødige i dette udsagn pga. dets sproglige udformning.

Men der kunne også have stået:

Tak for artiklen om traditionelt og nyt komma.  Særlig glad blev jeg for henvisningen til Anders Nørgaards artikel ”Omvendt til grammatisk komma”.  Det traditionelle komma kan nemlig afsløre en unødigt indviklet sprogbrug.

De fremhævede ord viser tilbage til henholdsvis ”tak for artiklen” (særlig glad) og hvorfor Nørgaard blev ”omvendt til grammatisk komma” (nemlig).  ”Særlig glad” viser endvidere frem til den efterfølgende omtale af  Nørgaards artikel.  Der er med andre skabt en god sammenhæng mellem sætningerne, men også en nødvendig sammenhæng fordi de uden den ville stå og råbe uformidlet til hinanden:

Tak for artiklen om traditionelt og nyt komma.  Jeg blev glad for henvisningen til Anders Nørgaards artikel ”Omvendt til grammatisk komma”.  Det traditionelle komma kan afsløre en unødigt indviklet sprogbrug.

Mon ikke hele kommadebatten er endt med at vi retter smed for bager?  Som vist afhænger sproglig præcision ikke kun af tilstedeværelsen af traditionelle kommaer.

Sammenlign således følgende tre udgaver af samme udsagn:

1. Det, jeg tror, (at) De tror, er, at det er svært at sætte nyt komma [fire kommaer]
2. Jeg tror, at De tror, at det er svært at sætte nyt komma. [to kommaer] 
3. De mener vist, (at) det er svært at sætte nyt komma? [ét komma]

Mulighed 3 er så langt den bedste af de tre, men er kommaet det afgørende element?

De påstår også at man ”på få timer kan […] lære at sætte de fleste grammatiske kommaer” samtidig med at De hævder at ”mange lærere sætter komma efter flueklatprincippet, fordi de ikke kan andet”.  Konklusionen på disse to udsagn må nødvendigvis blive at mange lærere ikke har villet eller gidet bruge de få timer det ville tage dem at sætte sig ind i det grammatiske komma.

Men se nu her, hvor enkelt det også kan gøres med det ny komma som kræver den samme grammatiske indsigt som det traditionelle komma, men hvor visse kommaer udelades, bl.a. af rytmiske grunde (sætningsrytmen befordrer som bekendt forståelsen):

Tak for Deres artikel der på en morsom og causerende måde roder rundt i begrundelserne for at beholde det traditionelle komma i dansk retskrivning.  Blandt meget ævl og afsporende bemærkninger anfører De dog ét vægtigt argument, nemlig at sproglige udsagn bør være klare og forståelige, og i den forbindelse kan traditionelle kommaer afsløre uhensigtsmæssig sprogbrug.  Dette fordrer til gengæld at skribenten kan sætte komma; for hvis det ikke er tilfældet, blinker advarselssignalerne jo heller ikke.

I ovenstående afsnit ”mangler” der to traditionelle kommaer, men deres tilstedeværelse i teksten ville ikke hjælpe læseren til en bedre forståelse.  Dén hjælp ligger i tekstens ordvalg og ordenes rækkefølge.  Til gengæld angiver de anvendte kommaer hvor intonation og rytme ændres, og de er således en hjælp.  Når kun nødvendige kommaer forekommer, skærpes opmærksomheden mod deres betydning mens overflødige kommaer slører betydningen af de væsentlige.

”Den cykel der står derovre, er min” fortæller pga. rytmen at cyklen kræver identifikation, mens kommaerne i ”Min cykel, der står derovre, er den flotteste” understreger intonationen og den ændrede betydning.

Herunder er et eksempel på et ukompliceret udsagn der med traditionel kommatering ville kunne misforstås, men som med nyt komma fremstår klart:

Med traditionelt komma: ”Cykelbude, der negligerer færdselsreglerne, bør straffes.”

Er meningen mon at alle cykelbude skal straffes? Eller er den at kun de cykelbude der negligerer færdselsreglerne, skal straffes?  En omskrivning som: ”De cykelbude, der negligerer færdselsreglerne, bør straffes” ville klargøre dette, men hvis omtanke er nødvendig, hvorfor så ikke bruge nyt kommas definition på det bestemmende eller parentetiske tilhørsforhold og skrive henholdsvis:

(bestemmende) ”Cykelbude der negligerer færdselsreglerne, bør straffes.”
(parentetisk) ”Cykelbude, der negligerer færdselsreglerne, bør straffes.”

I virkeligheden kræver nyt komma ikke andet end den omtanke der fører til den nødvendige præcision i udsagnet.  Er det ikke det vi begge vil?

Også De plæderer for flere punktummer (underforstået: for at mindske antallet af bisætninger), men De glemmer at gøre opmærksom på at der skal skabes sammenhæng mellem sætningerne.  Hvor bisætninger kan indledes med markører, der fortæller læseren om deres placering i det overordnede sætningshierarki (fordi, imens…), fordrer et mindre antal bisætninger at der skabes sammenhæng på anden vis, fx vha. stedord, bindeord og biord eller andre vejvisere der kan hjælpe orienteringen så teksten ikke skal læses flere gange for at blive forstået.  Et større antal punktummer uden et tilstrækkeligt antal vejvisere gør ikke læsningen lettere.

Et eksempel fra artiklen: ”Men vigtigt er det at gøre ophold ved punktum.  De fleste radio- og TV speakere undlader at gøre det, så man opfatter meningen med forsinkelse.”

Rigtigt!  Men ovennævnte citat leder læseren på vildspor ved at undlade et forbindende ord, navnlig når pointen ”med forsinkelse” kommer til sidst i sætningen.  Forståelsen ville blive umiddelbar hvis der havde stået ”så man først opfatter meningen med (nogen) forsinkelse.”
 
Deres artikels sidste afsnit lyder:

”Evnen til at kommatere grammatisk har stor betydning, når man ønsker klarhed i sætningsstrukturen og opbygningen i fremmedsprog.”

Bortset fra at sætningen lyder som om den er en indledning til et efterfølgende afsnit, der må være blevet klippet bort af redaktøren (artiklen beskæftiger sig nemlig ikke andetsteds med fremmedsprog), er den også uklar pga. sit ordvalg.
   Til og med ordet ”sætningsstrukturen” giver den mening, men udsagnet er desværre ikke sandt idet klarheden godt kan udtrykkes med nyt komma (jf. eksemplerne overfor).  Værre er det at ”opbygningen” og ”i fremmedsprog” er meget vagt udtrykt.  Menes der mon ”sætningsstrukturen og opbygningen” (hvor opbygning er et andet ord for struktur)? eller skal ”opbygningen” forstås i videre forstand ( = indlæring)?

Her fanges forfatteren i sit eget net - citatet er uklart uanset hvilket komma der anvendes.
 
Måtte vi snart få begge ben på jorden og begynde at interessere os for det væsentlige, nemlig præcision i udtrykket.

Februar 2001
Erik Møldrup