Jul?

Forleden blev jeg af min yngste søn gjort bekendt med nogle "fakta" om julen som jeg
føler trang til at dele med jer.  Disse fakta blev meddelt ham af en gymnasielærer, og
jeg finder det egtl. oprørende at en sådan korrumpering af unge uspolerede sind
kan få lov at foregå i vore skoler uden indgriben.  Men – uheldigvis har der jo i vor
kultur indsneget sig den uvane at man ikke nøjes med at stole blindt på en kilde, men
checker oplysningerne.  Og - indrømmet - ret skal vel være ret.
Her er hvad han sagde:

”Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus,
  at al Verden skulde skrives i Mandtal.”

Hvem kender ikke begyndelsen af denne berømte beretning fra Lukas 02:01,
her i oversættelsen fra 1907?

Det er en rørende beretning som også vækker en vis harme hos den følsomme lytter:
Hvor kunne vi dog behandle lysets fyrste så utilgiveligt dårligt? – ja, vel kun fordi vi i vor uforstand ikke var klar over den glæde der hermed blev jorden beredt.

Altså, de velkendte facts er iflg. overleveringen (se også slutnoterne):
1) Jesus blev født i år 0 (men et sådant eksisterer ikke – romerne kendte som bekendt
      ikke tallet 0 – det må altså have været i år -1) om natten mellem d. 24. og 25.
      december)
2)  stedet var Davids by, Bethlehem, i en stald
3)  han blev lagt i en krybbe og en stjerne lyste over stalden
4)  senere blev han opsøgt af tre vismænd der gav ham guld, røgelse og ren myrra

Lad os kort se nærmere på beretningens elementer:

Først om tidspunktet:
1) befalingen udgik fra kejser Augustus, den tidligere Octavian der blev kaldt
    ”Augustus” og regerede som sådan fra år 27. FØR (det vi kalder) ”Kristi fødsel”
     til år 14. efter Kr. fdsl.
2) denne Augustus udskrev folketælling to gange i sin regeringstid, nemlig i år 8 før
    Kristi fødsel og i år 6 efter Kristi fødsel.  (Antallet af borgere i Romerriget blev i
    øvrigt opgjort til 4.233.300)
3) Herodes der efter fødslen lod alle drengebørn under en vis alder aflive i år 7 før
    Kr. fdsl., døde som landshøvding i år 4 før ”Kristi fødsel”
4) den klare ledestjerne som viste vej for de vise mænd, var formodentlig den
    komet (Halley's) som blev observeret i årene 12 og 5 før Kristi fødsel, eller
    konstellationen af planeterne Jupiter + Venus i år 6 efter Kr. fdsl.
5) alt dette giver et sandsynligt tidspunkt omkring år 8 f. Kr. fdsl., måske år 7, hvilket
    giver de vise mænd en rejsetid på et par år (hvilket lyder sandsynligt, forholdene
    taget i betragtning); evt. år 6 efter Kr. idet sammenfaldet af den anden folketælling
    og Jupiters og Venus’ stilling i samme retning på himlen peger på dette år.

Nu er problematikken om "år 0" jo efterhånden velkendt, så lad os ikke opholde os for længe her, men gå videre til

Stedet - Betlehem:
1) Josef skulle begive sig til Davids by fordi han var af Davids hus og slægt.  Men:
    Hvorfor skulle han det når folketællinger bl.a. havde til formål at beskatte folk
    efter deres ejendom, dvs. først og fremmest land.  Mon ikke hellere de skulle være
    hjemme når skatteopkræveren kom og checkede forholdene?
2) Det er også svært at tro at alverden forlod deres ejendom og lod den være
    ubeskyttet i ugevis og lod deres besætninger sulte og dø mens de selv boede på
    herberg for at blive talt.  Hvor skulle det i øvrigt foregå? og på hvilken måde
    skulle det kontrolleres siden det var nødvendigt at slæbe hele familien med?
3) At Josef skulle drage til Davids by, lyder som om han (og dermed Jesus) skulle
    forlenes med den glans der står omkring Davids navn.  Men Josef var jo netop
    ikke far til barnet, så…  Til gengæld skulle Messias fødes i Bethlehem for at
    spådommen om hans komme kunne blive indfriet.  Der er meget der tyder på at
    stedet ikke var Bethlehem, men udtryk for en efterrationalisering.
4) Jesus blev født i en stald og lagt i en krybbe.  Det er nok mere sandsynligt at han
    blev født på marken, for det var her, man havde krybberne.  Men der er koldt i
    disse ørkenagtige egne om natten om vinteren – ja, det er egtl. nok et under at
    Jesus overlevede denne første nat.  Og hvis han endelig blev født i en stald, er det
    ikke nogen hån at blive lagt i en krybbe idet folk dengang ofte boede sammen med
    dyrene (pga. varmen)  [Jeg har set billeder fra  arkæologiske udgravninger i Israel
    af sådanne menneske/dyr-blandede husholdninger hvor krybber hænger på væggen
    som vi har vaskekummer i dag – altså ikke en hån, men noget almindeligt. EM]

Om de vise mænd:
1) Af Matthæus 02:01 ff. fremgår det at der ”kom nogle vismænd fra Østerland til
    Jerusalem og spurgte: ’Hvor er jødernes nyfødte konge?’ thi vi har set hans stjerne
    i østen og er kommet for at tilbede ham.”
2) I de senere, mere detaljerede overleveringer kommer der ”tre” vise mænd (tre var
    et helligt tal) fra hver sin verdensdel (nemlig Europa, Asien og Afrika), de har
    endda fået navne, typiske for de forskellige verdensdele (Kasper, Melchior og
    Balthazar), og de har således næppe fulgtes ad, endsige ankommet samtidigt;
    snarere er de draget af sted hver for sig og er mødtes tilfældigt ved krybben;
3) til gengæld viste de gaver de havde med, heldigvis en god spredning og var meget
    passende til lejligheden.  Oversat til vore dage ville gaverne være: nogle penge,
    noget parfume (måske en god eau de Cologne eller en deodorant) og noget at ryge
    på – en fed, måske? og af god kvalitet (myrra "skær" = ren myrra) - et almindeligt
    rusmiddel i Østen? (i Europa tog man sig en opstrammer efter fødslen, den nybagte
    moder inklusive)
4) betydningen og tilstedeværelsen af de tre vise mænd bliver imidlertid objekt for en
    vis mistænksomhed når man betænker at beretningen om indkvarteringen af den
    lille familie og de vise mænds tilbedelse af Jesus lyder som om den er skrevet
    direkte af fra et tilsvarende græsk sagn om Apollon – altså en efterrationalisering

Summa summarum:
1) Josef og Maria drog IKKE op fra Nazareth i år minus 1 for at drage til Bethlehem i
    en folketælling der IKKE blev afholdt på dette tidspunkt
2) Jesus blev derfor IKKE født i Bethlehem
3) Jesus blev ikke IKKE født d. 24 december, år -1
4) der var IKKE en stjerne over hans fødested, i hvert fald ikke imellem år -1 og +1
5) der var IKKE tre vise mænd der ankom på ekspres-kamel 12 dage efter fødslen

Men hvad véd vi så:
1) ordet ”jul” kommer sandsynligvis af det oldnordiske ”Yúlier”, et flertalsbegreb
    som betyder fester hvor man æder og drikker – man bruger så at sige maven som
    dybfryser for bedre at kunne udholde den knappe tid der kommer efter at forrådene
    er spist op – ellers ville de jo også gå til pga. manglende konservering, så hvorfor
    ikke spise dem nu mens de endnu kan spises?  Det er egtl. først og fremmest denne
    oprindeligt hedenske æde- og drikketradition der er blevet videreført som jul, fx i
    begrebet ”julefrokost”
2) julemorgen d. 25. december som tidspunktet for Jesu fødselsdag blev indført i år
    336, i øvrigt kort efter at kejser Konstantin den Stores mor Skt. Helena drog til Det
    hellige land (o. 325) for at finde Jesu kors (hvilket faktisk lykkedes for hende - hun
    hjembragte i hvert fald et kors)
3) romerne fejrede d. 25 december ”Dies natalis solis invicti” = ”den ubesejrede
    sols fødselsdag” – altså vintersolhverv med al den symbolik der ligger i dette
    tidspunkt (på nær på den sydlige halvkugle, naturligvis, men så langt gik romerriget
    som bekendt heller ikke)
4) samtidig var den 25. december den dag man fejrede kejseren i romerriget hvilket
    leder os til flg.

Konklusion:

1) Fastsættelsen af netop d. 24-25 december som tidspunktet for Jesu fødsel ligner
    betænkeligt et religionspolitisk instrument mod hedenskab, indført samtidig med
    romerrigets overgang til kristendommen
2) og med Jupiter som planeternes ”konge” og Venus som repræsentant for ikke blot
    ”kærlighed” men samtidig ”Palæstinas beskytter” er konstellationen af disse to
    grund nok til efterrationaliseringen om de vise mænds søgen: ”kongen er kommet
    til Palæstina.”
3) Årstallet er som omtalt helt hen i vejret, og en del af beretningen kan formodentlig
    afskrives som ren myte.  Alligevel véd vi at der har eksisteret en person ved navn
    Jesus som førte an i et oprør mod romerriget. Og som blev henrettet.  Hvad vi ikke
    véd er om han blot var én af mange Messias’er, eller om han var netop dén
    Messias man ventede på.

Måske hænger det hele sammen som det er udtrykt om myten om Robin Hood i Robin
Hood museet i Nottingham:

Det interessante er ikke at der med ret stor sandsynlighed IKKE  har levet en person
der ligner den Robin Hood vi kender og som stjal fra de rige og gav til de fattige.  Det
interessante er at vi har ”opfundet” ham fordi vi åbenbart har haft brug for en person
med disse egenskaber.  Vi ”vil” en Jesus med de egenskaber vi kender fra Det ny
testamente, og derfor har vi ham.

Noter:
1) De vise mænd står omtalt hos Matthæus 2:1 ff.
2) Den spådom de henholdt sig til, står i GT hos Mika 5:1. nemlig at "fra Betlehem
    skal udgå en hersker af Israel. Hans udspring er fra fordums tid."
3) Allerede i 4. Mosebog 1:16 nævnes hvilke stammeoverhoveder der skal styre
    Israels fremtid (nemlig senere David og hans slægt i Bethlehem).
4) Esajas spår også om barnekongens komme (9:6), og endelig
5) opsummerer Johannnes det i 7:14 og skriver: "som det står skrevet".

Men det er rigtigt at kun Matthæus nævner de vise mænd (uden at navngive dem).
Til gengæld reagerer de blot på de spådomme som der bliver henvist til igen og igen.
Den senere brodéren på myten om vismændene (og vi kender den jo alle sammen) er
vel egtl. bare endnu et eksempel på de efterrationaliseringer der har fundet sted
omkring den historiske person Jesus. Jo mindre der er skrevet, jo mere vokser myten.
Hvem sagde Holger Danske?

"Kirken" (den katolske) bærer et stort ansvar for at kolportere sådanne rygter, men de
er jo nødvendige for at give kød og blod til det ellers noget abstrakte Ny testamente. For at Jesu moder Maria kunne blive ekstra "ren", skulle også *hendes* mor have undfanget ved den helligånd og så fremdeles tilbage i generationerne. Det forskede man så i - i middelalderen.

I vore dage bruges bedst den neutrale betegnelse "f.v.t." hhv. "e.v.t." = "før/efter vor
tidsregning" – man kan jo sagtens vælge et vilkårligt tidspunkt for måling af tid.

NB Det var først i det fjerde århundrede, at Dionysius Exiguus foreslog en tidsregning efter Kristi fødsel, hvor han satte år 1 = år 754 efter Roms grundlæggelse. Men det skal have taget et par århundreder får den nye tidsregning blev udbredt.

Erik Møldrup
December 2000