Jeg en fartsynder

Lov er lov, og lov skal holdes, men mere end det: almindelig fornuft tilsiger også at 50 km/t i bymæssig bebyggelse ofte er alt, alt for hurtigt.  Det er derfor ganske rimeligt at straffe fartsyndere.  Men se lige her:

Jeg kører ad en af tilkørselsvejene til Aalborg med knap 80 km/t og ser byskiltet forude.  I samme nu gør jeg klar til at lette trykket på speederen mens jeg kaster (endnu) et blik i bakspejlet.  Bag mig (tæt bag mig) ligger den samme utålmodige bilist som flere gange har forsøgt at overhale og som givet vil påkøre mig bagfra hvis jeg sætter farten for pludseligt ned.
   Hvor er nu politiet, tænker jeg, han må jo ikke køre så tæt på. De må standse ham.  Men politiet er ikke at se, så i stedet for at bremse ned til 50 km/t før skiltet vælger jeg at sætte farten langsomt ned og passerer skiltet med anslået 65 km/t (det er svært at vide nøjagtigt, for der er jo andet at holde øje med end speedometret).
   Det gør nu heller ikke så meget, tænker jeg, for byzonen er ikke at mærke endnu, der er langt mellem husene, ingen krydser vejen her, for trods byskiltet er vi stadig på landet.
   Pludselig står betjenten der med sin lille radar, og bag ham står hans kollega der vinker mig ind til siden.  Bilisten bag mig forsøger de også at vinke ind, men han kører videre.
   Min fart er målt til godt 60 km/t, dvs. mere end 20% over de tilladte 50 km/t, og jeg må brødebetynget erkende at jeg har kørt for hurtigt.

Jeg har det rigtig skidt med det jeg kører aldrig mere for stærkt ind i en byzone, så hellere forårsage et harmonikasammenstød men det der plager mig allermest, er nu at jeg uden videre tælles med i statistikken sammen med de bøller der kører 60 km/t i den indre bys smalle gader mellem parkerede biler og fodgængere.
   Det kan sikkert ikke lade sig gøre at indrette loven så der gradueres på andet end hastighed, men et eller andet bør der gøres hvis forseelser som den omtalte nu måske i fremtiden skal kunne udløse andet end bøder.

Marts 2001
Erik Møldrup